Det er utroligt, hvor meget en person kan fylde i en gruppe. Vi er 21 i big bandet, og den ene af de personer har fuldstændig ødelagt stemningen. Han vil bestemme det hele, og han har ikke helt forstået, hvilket slags band han er en del af. Vi er en forening, hvor vi sammen skal beslutte nogle ting. Derudover er den sociale del også en del af bandet.

Denne ene person syntes, at vedkommende kunne være i bandet og bestemme, at vi ikke måtte snakke. En af gangene skulle vi beslutte, om vi ville spille gratis til et julearrangement, men det gad han ikke – skal vi ikke spille? Total mangel for forståelse fra hans side. Han syntes også, at han var dygtigst og derfor skulle være den eneste, som spillede 1. stemme og soli. Det var altså ikke fair overfor den person, som allerede gjorde dette.

Vores dirigent var fuldstændig forblændet af denne person og ville lade ham få hans vilje. Så forlod den person, som havde spillet 1. stemme og soli hidtil, bandet, og jeg og en anden gjorde klar til det samme. Vi ville bare vente til efter vores to koncerter.

Pludselig gik det op for vores dirigent, at det måske ikke var så godt at være forblændet, fordi de andre i bandet havde sagt noget til ham. Så det endte heldigvis med, at den ene person blev bedt om at forlade bandet.

Den efterfølgende gang blev jeg noget overrasket over, hvor mange der havde besluttet at stoppe, fordi de ikke gad være sammen med vedkommende. Pludselig er der faldet ro over orkesteret igen, og vi kan koncentrere os om at spille god musik.

Det er blevet tid til et nyt stykke legetøj. Okay, det er måske ikke legetøj, men det er nyt udstyr til min saxofon, og da det er min hobby, så kan jeg vil godt tillade mig at kalde det legetøj.

Jeg har længe brugt Silverstein ligaturer – både til min saxofon og klarinet. Det til min saxofon er en ældre generation, og den måde som det sidder på mundstykket gør, at det er umuligt at rette på mundstykket, uden at ligaturet skøjter rundt. Det har irriteret mig et stykke tid, men jeg har ikke villet købe et nyt.

Fristelsen blev dog for stor, da jeg modtog en mail fra Silverstein om en speciel 10 års jubilæums udgave, og da jeg er kunde, så ville jeg få ekstra rabat. Det gjorde fristelsen endnu større. Men hvordan kan jeg vide, at det vil sidde bedre på mundstykket, end det jeg har i dag? Det ved jeg, fordi modellen ligner den, som jeg har til min klarinet, og den sidder klippestabilt.

Jeg tog en dyb indånding, og så bestilte jeg ligaturen. Vel vidende at det ville blive en halv dyr fornøjelse, fordi jeg også skal betale moms, told og gebyr. Til gengæld får jeg det indgraveret, så der ikke er nogen tvivl om, at det er mit ligatur.

Da jeg modtager ligaturen er jeg imponeret. Det er utrolig flot, men vigtigst af alt så er det bedre, end mit nuværende ligatur. Det havde jeg ikke regnet med. Jeg ved også, at der er en del, som siger, at det er lige meget, hvilket ligatur man bruger, men det er jeg ikke enig i. Jeg er fuldt ud tilfreds, og så går der forhåbentlig 10 år, før jeg falder for fristelsen igen.

Jeg har snakket med den online saxofon underviser, som jeg har fået tildelt, om nogle af de numre, som jeg skal spille solo til sommer. Jeg har udvalgt to numre, som jeg gerne vil starte med at arbejde med, og det ene af dem er ‘Aura Lee’. Det er bedre kendt som Love me tender, som er den titel Elvis Presley gjorde numret kendt som.

Dean giver mig nogle gode tip om, at jeg skal lytte til Elvis Presley’s version og prøve at imitere den. Han sender også link til et par andre versioner. Derudover sender han mig også en version, som han spiller. Han afslutter numret med noget improvisation, og så beder han mig om at transkribere det så godt, som jeg kan.

Jeg bruger en eftermiddag på det, og jeg er fuldstændig smadret efterfølgende. Min hjerne har været på overarbejde, for jeg har aldrig prøvet den slags før. Dagen efter bruger jeg noget tid på at lære soloen, og så indspiller jeg det, så Dean kan høre det. Han er imponeret over mit arbejde og havde ikke regnet med, at jeg kom igennem det hele selv. For at være ærlig, så havde jeg heller ikke selv troet det. Jeg er helt stolt, og så har jeg mit første nummer til min koncert på plads.