Det var bare en kort tur til Tyskland med to overnatninger. Det var hovedsageligt for at handle ind, og jeg havde inviteret min mor med, så det lagde begrænsning i varigheden. Jeg havde også valgt, at vi skulle blive i Nordtyskland, men det var svært at finde et overnatningssted. Det skulle ligge nogenlunde centralt, og det skulle være muligt at spise både morgenmad og aftensmad på hotellet. Jeg gider ikke skal finde et sted at spise om aftenen. Der skal jeg bare have muligheden for at trille i seng. For at få noget som jeg var interesseret i, så var det nødvendigt at betale for et luksusværelse. Min normale indstilling er, at det bare skal være et standard værelse, for jeg skal være på værelset særlig meget, men jeg må ærlig indrømme, at jeg hurtigt kan blive vant til den luksus, at der er decideret siddestil, så man ikke skal være i sengen, når man er på værelset. Uha, jeg er ved at blive gammel og kræver luksus 🙂 Nu må jeg se, hvordan det skal være næste gang.
Vi var i en fuglepark, og så var vi et smut i Lübeck. Jeg kan godt mærke, at jeg mere er til alt muligt andet end byture. Jeg vil meget hellere gå en tur i fuglepark eller bare et eller andet sted i naturen. Og eftersom det var en indkøbstur, så tog det selvfølgelig også noget af vores tid, og jeg bliver mentalt ekstremt træt af at handle ind, når man skal vælge. Og i Tyskland er valgmulighederne mange og forskellige fra, hvad jeg er vant til. Men vi fik handlet ind, og det var dejligt.