Der er en arbejdsuge tilbage, og jeg glæder mig til at have julefri. Det er første gang, at jeg skal holde juleaften, og selvom vi ikke bliver mange, så er det alligevel meget nyt for mig, og det skal jo helst være perfekt. Måske ikke perfekt, men maden skal smage godt. Og det er faktisk en af de ting, som er svære at garantere. Jeg kan jo ikke på forhånd smage på anden. Lige nu er min største bekymring de sukkerbrunede kartofler. Jeg har valgt at lave dem i ovnen, og jeg har nu prøvet et par gange, men de blev ikke gode. Jeg skal prøve igen i løbet af ugen, og så skal de altså være gode – sikke et pres.

Huset er pyntet op, som det skal være, og jeg har også styr på desserten – den kommer min mor nemlig med. Hun elsker risalamande, så den laver hun. Jeg bryder mig ikke om det.

Mit julepuzzlespil er også ved at nærme sig afslutningen, og jeg forventer, at det er færdigt, inden jeg sidste arbejdsdag.

Jeg prøver noget nyt i år. Normalt har jeg min chokolade kalender til at hjælpe mig med at tælle ned til juleaften, og det er utrolig hyggeligt. I år har jeg set reklamer for et puzzle spil, hvor du hver dag for nogle brikker til det. Det synes jeg kunne være spændende. Da jeg var yngre samlede jeg mange puzzle spil, men efterhånden som jeg kom til at lide af migræne, så holdt jeg op. Jeg kunne ikke tåle at sidde foroverbøjet i for lang tid ad gangen, og så tager det for lang tid at samle puzzle spil.

Det, jeg ikke var så begejstret for ved jule puzzle spillet, var prisen. Så jeg tænkte, at jeg kunne købe et hvilket som helst andet puzzle spil på 1000 brikker og samle det i stedet. Til min overraskelse fandt jeg det samme puzzle spil til en tredje del af prisen – til gengæld skulle jeg selv dele det op. Jeg købte det og er nu i gang med at samle det. Jeg tager det ikke så tungt, hvor mange brikker jeg samler om dagen. Det skal bare være færdig inden juleaften, og allerhelst skal det være færdig på den sidste arbejdsdag på året.