Der er en arbejdsuge tilbage, og jeg glæder mig til at have julefri. Det er første gang, at jeg skal holde juleaften, og selvom vi ikke bliver mange, så er det alligevel meget nyt for mig, og det skal jo helst være perfekt. Måske ikke perfekt, men maden skal smage godt. Og det er faktisk en af de ting, som er svære at garantere. Jeg kan jo ikke på forhånd smage på anden. Lige nu er min største bekymring de sukkerbrunede kartofler. Jeg har valgt at lave dem i ovnen, og jeg har nu prøvet et par gange, men de blev ikke gode. Jeg skal prøve igen i løbet af ugen, og så skal de altså være gode – sikke et pres.

Huset er pyntet op, som det skal være, og jeg har også styr på desserten – den kommer min mor nemlig med. Hun elsker risalamande, så den laver hun. Jeg bryder mig ikke om det.

Mit julepuzzlespil er også ved at nærme sig afslutningen, og jeg forventer, at det er færdigt, inden jeg sidste arbejdsdag.