Jeg har gået rundt om mig selv de sidste par måneder, for jeg har ikke kunnet finde ud af, hvornår jeg skulle tilmelde mig saxofon undervisning igen. Dels har jeg dårlig samvittighed over, at jeg ikke selv er kommet videre med improvisation, og dels er jeg usikker på, om jeg har tiden til det.

Men, nu har jeg tilmeldt mig. Jeg blev enig med mig selv om, at hvis jeg ikke tilmeldte mig, så ville jeg aldrig gøre det. Jeg vil aldrig blive klar, for så lang tid at jeg ikke har nogle at stå til ansvar over for, så får jeg ikke øvet på tingene.

Samme dag som jeg tilmeldte mig, fik jeg en besked fra Dean (samme lærer som sidste år), hvor han bød mig velkommen tilbage og spurgte, hvad jeg gerne ville arbejde med. Pyha, nu bliver det alvor. Jeg glæder mig, men jeg er også lidt nervøs for, om jeg magter det.