Tag-arkiv: Bevægelsessensorer

Philips Hue – Udendørs sensorer

Sikke et planlægningsarbejde med at sætte udendørssensorer op til min udendørsbelysning. Først gik jeg i gang med at undersøge muligheden for at lave timere. Det var forholdsvist nemt, og jeg kunne også få dem til at gøre, som jeg gerne ville. Næste skridt var så at finde ud af, om flere sensorer kunne arbejde sammen, og det fandt jeg ud af, at det kunne de godt.

Næste skridt var at lave en tegning af huset, og sensorernes dækning, så jeg kunne finde ud af, hvor mange sensorer, jeg gerne ville have op. Det var ikke nogen helt nem opgave, for der skal balanceres mellem antal, dækning når man går rundt om huset, og dækning når andre nærmer sig huset. Desuden var jeg begrænset af, at maksimalt 2 sensorer kan arbejde sammen. Resultatet blev indkøb af 7 sensorer.

Jeg startede med at sætte sensorerne midlertidigt op med dobbeltklæbende tape. Dels var jeg nødt til at finde ud af, hvad den reelle dækning var i forhold til placering af sensorerne, specielt i forhold til højden og hvor langt frem de dækkede. Ved samme lejlighed fandt jeg ud af, at hvis 2 sensorer skulle arbejde sammen, så var det ikke muligt at gøre det, jeg gerne ville. Jeg ville nemlig gerne have dem til at gå fra dæmpet belysning til fuldt blus og tilbage til dæmpet belysning, men det var kun muligt at slukke belysningen – og det var ikke det resultat, jeg ønskede.

Nåh, men så var det tilbage til tegnebrættet og kigge på konsekvensen ved, at alle sensorer skulle have egne pærer tilknyttet – altså ingen samarbejde. Det tog noget tid, men nu er løsningen lavet, og jeg er tilfreds med resultatet, men det havde været bedre, hvis jeg havde flere muligheder, når sensorerne skal arbejde sammen.

Overview of outdoor sensors
X angiver en pære – de skraverede felter angiver en given sensors dækning.