Det regner altså for meget i Danmark. Det er nemlig utrolig irriterende, når vinduesviskerne på bilen piber og hyler, når jeg skal bruge dem i regnvejr. Gudskelov er det rimelig nemt at løse problemet – jeg skal bare købe nogle nye.

Med det samme fik jeg gode råd af min far. Bosch laver nemlig en speciel type viskere, som de har på deres bil, og som er utrolig gode. Så jeg gik straks på jagt efter tilsvarende til min bil. De blev fundet forholdsvis nemt og til billige penge. Så var spørgsmålet bare, om jeg selv kunne skifte dem.

Jeg må ærlig indrømme, at jeg ikke gider bruge al for meget tid på den slags, og jeg har et værksted lige i nærheden, som jeg evt kunne smutte forbi. Men det må jeg sige, det er sørme nemt at skifte vinduesviskere på min bil. De nye viskere er helt lydløse, og så virker de meget bedre end de gamle. Mere kan jeg vel ikke forlange, vel? 🙂

Billede: Min nye miniplante

Politikerne gjorde det for nogle måneder siden lovpligtigt, at nummerpladen på bilen skulle være sat fast med skruer. Det skulle mindske antallet af stjålne nummerplader. For ikke at værkstederne skulle blive overrendt på rekorttid for at lave dette lille ‘indgreb’, så har politikerne samtidig besluttet, at en overtrædelse først vil udløse en bøde efter 1. november 2015!

Jep, det er ikke en fejl – 2015. Altså har vi, bilejere, fået ca halvandet år til at få sat skruer i nummerpladerne. Nåh, men det hastede jo så ikke, vel? Men så kom FDM med et tilbud om, at de ville betale, hvis man er medlem, og hvis man får det gjort inden 1. februar 2014.

Nu er jeg jo ikke verdens hurtigste til at få ringet og bestilt tid, og jeg har tusinde (gode) grunde til at udskyde og glemme det 🙂 Men tiden nærmede sig pludselig med hastige skridt, og da det pludselig blev d. 30. januar, så var jeg ved at få meget travlt, hvis jeg ville have det gjort gratis. Så jeg tænkte, at værkstedet nok ikke havde tid, eftersom jeg var så sent på den, men da jeg ringede, så forbarmede de sig over mig, og jeg fik en tid d. 31. januar. Så nu er jeg – eller er det min bil? – blevet lovlig.

Læg lige mærke til den flotte blå dims i det blå EU mærke på nummerpladen. Er det ikke bare moderigtigt? 😉

Typisk – så gik pæren i den ene forlygte. Bare fordi man har været flink at hjælpe sine forældre, så bliver man ‘belønnet’ med en ny opgave.

Tja, hvis du ikke har læst det tidligere, så har jeg ikke forstand på biler. Så det eneste jeg kan finde ud af, når f.eks. en pære er gået, er at tage telefonen og ringe til et værksted. Så det gjorde jeg tidligt mandag morgen (samme sted som gav bilen nye sommerdæk på). De er bare super flinke, så jeg kunne bare komme forbi i løbet af dagen. På et eller andet plan er det måske lidt åndssvagt, at jeg ikke selv kan skifte pæren (hvor svært kan det være?), men da jeg så mekanikeren stikke hænderne ind og ikke lige umiddelbart kunne skifte pæren, så blev jeg lidt glad. Så lod jeg ham være alene og smuttede ind i venteværelset (jeg bryder mig ikke selv om, når folk skal ånde mig i nakken). Her småsludrede jeg med en anden mekaniker, som fortalte, at man på nogle biler skulle have hele kofangeren af! Nåh, men det tog ca. 10 minutter, og så var den klaret – og så slap jeg for at få sorte fingre 😉 

Billede: Fra min tur til Las Vegas – håber de selv kan skifte pærerne !!

Jeg blev bilejer sidste år, og med det følger en del forpligtelser. F.eks. er der den tilbagevendende begivenhed ca hvert halve år, hvor der skal skiftes fra sommerdæk til vinterdæk og omvendt, men der skal jo også tages stilling til, om de skal skiftes til helt nye og til hvilke?

Jeg indrømmer det gerne – det interesserer mig ikke så meget. For mig skal bilen bare virke – er det så svært? Og så skal den selvfølgelig være sikkerhedsmæssig forsvarlig. Jeg vil ikke køre rundt i et lig. Men, jeg havde fået at vide, at jeg skulle skifte 2 af mine sommerdæk, og når nu foråret nærmer sig med hastige skridt, så var det på tide at få taget en beslutning.

Som med alt andet startede søgningen på nettet – nærmere bestemt fandt jeg ADAC’s test af sommerdæk. Meget hurtigt fandt jeg ud af, at jeg ville have Continental dæk, og jeg ville selvfølgelig have skiftet alle 4. Jeg kan ikke se det fornuftige i at køre rundt på et par slidte dæk af et mærke og et par splinternye af et andet mærke. Tværtimod siger min fornemmelse mig, at det nok er en dårlig ide (selvom det var, hvad mekanikeren syntes jeg skulle gøre). Hermed også røbet, at jeg ikke ville til samme mekaniker igen, som skiftede mine sommerdæk til vinterdæk.

Her troede jeg så, at resten var nemt. Men der tog jeg fejl. For der er selvfølgelig en del betegnelser på sådan nogle dæk. Så jeg tog et smut ud i skuret og kiggede på de gamle dæk og noterede nogle af de ting, som stod på dem. Okay, jeg fandt hurtigt ud af, at 205/55 R16 havde noget at gøre med størrelsen på dækket. Jeg søgte på det og løb ind i mit første problem. Nogle skrev 205/55 R16, nogle 205/55 R16 H og andre 205/55 R16 V. Så var jeg forvirret. Hvad betød H og V? Og hvorfor var det ikke alle, der skrev det? Og ja, jeg havde luret, at det ikke betød ‘højre’ og ‘venstre’. Efter en tur mere ud i skuret, fandt jeg ud af, at det skulle være H. Til information for dem, som heller ikke er dækeksperter, så er det en betegnelse for, hvor hurtigt bilen må køre med dækkene.

Næste step var så at finde ud af pris og sted. Selvfølgelig fik jeg råd fra flere forskellige (se, det har næsten alle mænd en holdning til!), men jeg spurgte også et værksted tæt på. De kunne være med på prisen, så dem valgte jeg, for jeg synes, der er en klar fordel i at have et værksted tæt på, som kender mig og bilen. Og så havde de tid dagen efter jeg ringede.

Jeg mødte op, afleverede bilnøglerne og satte mig til rette i deres sofa-gruppe med min iPad (jeg var i gang med en spændende bog). Under en halv time efter var det hele klaret. Jeg fik at vide, at jeg havde valgt nogle temmelig gode dæk, og at de var meget støjsvage. Jeg kunne bare komme forbi, hvis jeg ville have tjekket dæktryk eller andet – uden tidsbestilling og ganske gratis. Super flinke mennesker og god service. Så nu kører jeg rundt på et par helt nye sommer-sutter 🙂 

Endelig lykkedes det – jeg er blevet bilejer. Og det skete tidligere end forventet. Jeg har i flere måneder prædiket, at det tidligst skulle være til efteråret. Men omstændighederne gjorde, at den ‘rigtige’ bil til den ‘rigtige’ pris pludselig var der. Okay, mystik til side… jeg har købt mine forældres gamle bil. Dvs den er ikke mere end 2 år, så den er ikke så gammel endda. Den har nu holdt de sidste par dage i min carport, men der går nok noget tid, før det for alvor går op for mig, at det er min (de manglende penge på bankkontoen burde også give mig et hint).

Pludselig er der også en masse ting, jeg skal tage stilling til. For det første skal der vælges forsikringsselskab, så man kan få bilen omregistreret. Dernæst skulle der træk på bilen – hvilken type skal det være? Skal bilen til service i Danmark eller måske i Tyskland? Skal lakforseglingen vedligeholdes? Og hvad med undervognsbehandlingen? Som om der til daglig ikke er nok beslutninger, der skal tages (hvad skal jeg have at spise 😉

Jeg er glad for, at der fulgte vinterdæk med, så er der da en ting mindre, der skal tages stilling til om et halvt års tid. Advarselstrekanten fik jeg også med, og fra en tur til Frankrig for nogle år siden havde jeg også refleksveste liggende, så de har fundet vej til bilen.

Nu skal der pludselig tænkes i andre baner, og det skal jeg altså vænne mig til. En tur i nærmeste storcenter skal ikke planlægges på samme måde, for der er en meget fleksibel køreplan til den bil… når man er klar, så kører den. Ikke noget med at stå og vente, mens armene bliver længere og længere pga indholdet i indkøbsposerne. Påklædningen skal heller ikke gennemtænkes i samme grad, for man risikerer ikke at skulle vente en halv time på næste bus/tog. Det er dejligt. Og så kan man pludselig have mere med hjem. Man er ikke længere begrænset af, hvad man kan slæbe i ca. 20 min (man skal nemlig huske, at der kan være langt hjem fra stationen med oppakning).

Heldigvis har jeg ikke haft bilen så længe, så de store regninger (specielt forsikringen) er ikke begyndt at dumpe ind af postkassen endnu, så den ‘glæde’ venter stadig. Og jeg har endnu ikke brugt den første tankfuld benzin heller, så det chok har jeg heller ikke fået. Men det kommer, og jeg betaler med glæde for friheden. For nu kan jeg glæde mig over, at det ikke er noget problem at besøge venner og bekendte. Sidste bus eller tog er ikke længere en begrænsning – det bliver skønt.