Det er dejligt, at lyset på bilerne bliver bedre og bedre – hvis altså man sidder bag lygterne. Hvis man, som mig, er en smule lysfølsom og er den modkørende bilist, så giver det en udfordring, når man føler sig blændet af modkørende bilister, selvom de kun har nærlyset tændt. For nogle år siden købte jeg derfor nogle kørebriller med gule glas, som skulle afhjælpe problemet, og de virkede. Nu er problemet bare, at de er gået i stykker, og da jeg ikke kan finde nogle magen til, så skal jeg på jagt efter nogle nye.
Det første jeg støder på er, at flere reklamer og artikler gør opmærksom på, at gule glas ikke er velegnede til at køre med om aftenen, fordi de blokerer for en del af lyset og derfor giver dårlig sigtbarhed. Jeg henvender mig derfor til min optiker, for jeg vil høre, hvad hun synes om problematikken.
Vi snakker om det, og det viser sig, at de klare glas, der bliver anbefalet er temmelig dyre. Dernæst er hun i tvivl om, hvorvidt de overhovedet vil virke for mig, for hvis de lukker for meget lys ind, så hjælper de mig ikke. Desværre er det ikke muligt at prøve dem, så jeg beslutter, at jeg vil se efter nye briller med gule glas.
Jeg har nu købt et nyt par, og jeg glæder mig til at prøve dem. Jeg håber, at de bliver en succes.