Det var meget underligt, da jeg satte mig ind i min bil for at køre til bilforhandleren og hente min nye bil. Det skulle altså være sidste køretur i en bil, som jeg har haft i 9 år. Jeg købte bilen af mine forældre, da den var 2 år, og det var min første bil. Så den gamle dame var 11 år, og hun startede stadig hver gang, jeg drejede nøglen. Udgifterne til den har også været i den moderate ende, men reparationerne var da begyndt at komme.

På sin vis var det lidt vemodigt at skulle af med bilen, for den kørte dejligt, og jeg har været utrolig glad for den. På den anden side skulle jeg også gøre op med mig selv, hvornår det ikke længere kunne betale sig at ofre penge på en gammel bil. Jeg kunne selvfølgelig også vente til, at der pludselig dukkede en stor regning op, men så ville jeg typisk skulle undvære en bil indtil jeg havde fundet en ny. Det sidste var jeg ikke interesseret i, og derfor havde jeg valgt at bytte bil nu.

Jeg parkerede bilen hos forhandleren og dobbelttjekkede, at jeg havde alting med – servicebog, ekstranøgle, manual osv. Jeg kiggede en ekstra gang på bilen og syntes stadig, at det var en pæn og velholdt bil. Derefter låste jeg den og gik ind til forhandleren.

Jeg er ved at drive mig selv til vanvid. Ja, det er min første nye bil, og ja, jeg vil gerne passe godt på den, men behøver jeg lægge søvnløs om natten og tænke på olie? Nej, vel?

Normalt medbringer jeg selv min olie, når min bil skal på værksted. Dels er det billigere, og dels bestemmer jeg selv, hvilken kvalitet olie der bliver brugt. Nu er det min første nye bil, og jeg er gået i gang med at læse brugsanvisningen. Her kom jeg til afsnittet om, hvilken slags olie der skal bruges, og så overraskede det mig, at Mazda i samarbejde med Total har udviklet en olie, som passer til den nye type motor, som sidder Mazda’en. Jeg plejer at bruge Castrol, fordi jeg altid har fået at vide, at det er det bedste mærke på markedet.

Jeg søgte lidt på det, men informationen er ikke særlig stor. Og nogle gør det næsten til et religiøst spørgsmål. Indtil videre har jeg besluttet at spørge, hvad værkstedet har tænkt sig at bruge. Hvis de bruger Mazda olien, så er det ok for mig, men hvis de ikke gør, så medbringer jeg min egen, og så tror jeg, at jeg valget falder på enten Mazda olien eller Castrol, alt efter hvad der er nemmest at få fat i.

Næste ting der så trænger sig på er, om benzin bare er benzin, eller om der faktisk er forskel. I dag kører jeg ind og tanker der, hvor det er billigst, men det er da ikke gået forbi min næse, at Shell har noget, som hedder V-Power. Det skulle være ih og åh, så meget bedre. Og når nu jeg skulle bekymre mig om olien, hvorfor så ikke kigge på benzinen også?

Her faldt jeg straks over den simple ting, at jeg simpelthen ikke lige havde forstået, hvad der var så specielt ved V-Power – det er benzin med et højere oktantal end den normale 95. Nåh, så det er der, forskellen ligger. Hurtigt fandt jeg ud af, at med mindre man ejer en ældre bil eller en sportsbil, så er det fuldstændig lige meget, og at man bør holde sig til det, som bilfabrikanten anbefaler – i mit tilfælde oktan 95.

Til gengæld er der flere som hælder til, at de additiver Shell putter i deres benzin er bedre end andres. Dvs at de renser motoren bedre. Men det er svært at bedømme, for der er ingen benzin producenter, der vil ud med, hvad de stopper i deres benzin og i hvilket forhold. Jeg tror, at jeg spørger værkstedet, om det gør en forskel. Lige nu hvor der ikke rigtig er benzin krig, så er det faktisk billigere for mig at tanke Shell benzin, fordi jeg får rabat igennem mit FDM abonnement, og det er i hvert fald sundt for min pengepung 🙂

Tænk engang at en så simpel ting som en P-skive kan give så mange problemer. I forbindelse med købet af min nye bil gik jeg på jagt efter en P-skive. Den P-skive jeg har i min nuværende bil er utrolig svær at skifte batteri på. Den indstiller selvfølgelig sig selv, når man parkerer, og den skifter også automatisk mellem vinter- og sommertid, men batteriskiftet er virkelig besværligt. Derudover så er den ikke gyldig i Tyskland.

Det sidste kom faktisk bag på mig. Sidst jeg var i Tyskland, var der flere flinke tyskere, som gjorde mig opmærksom på, at min danske P-skive ikke gælder i Tyskland. Det forstod jeg selvfølgelig ikke et kvæk af. Den fortalte jo, hvornår jeg havde parkeret bilen.

Det viser sig, at bl.a. Tyskland kun godtager P-skiver med halvtimes intervaller. Hvorfor det så skulle give problemer at have 15-minutters intervaller, forstår jeg ikke lige logikken i. Jeg får jo ikke lov til at parkere i længere tid af den grund. Men jeg gik på jagt efter en ny P-skive.

Den skulle kunne virke i både Danmark og Tyskland, og jeg ville også gerne have, at der ikke skulle skiftes batteri. Og hvis der skulle, så skulle det være nemt. Jeg har nu fundet og købt en, som opfylder mine krav. Jeg er dog i tvivl om, hvorvidt den gælder i Tyskland, for der er ikke noget hvidt P på en blå baggrund på dimsen, men jeg kan stille den til halvtimes intervaller, eller jeg kan stille den manuelt, hvilket også skulle være godt nok. Jeg tager chancen og ellers må jeg acceptere en P-bøde og finde en anden P-skive.

Jeg står i den situation, hvor jeg skal have nye sommerdæk til min 11 år gamle Opel Astra Stationcar. Men kan det overhovedet betale sig at ofre nye dæk på den? Umiddelbart vil de fleste svare ja, men når man begynder at tænke nærmere over det, så er beslutningen ikke særlig nem.

Min bil kører dejligt, og der er ikke umiddelbart nogle problemer med den. Hvis jeg vælger at købe nye sommerdæk, så bør jeg også beholde bilen 2-4 år mere, for ellers kan det ikke betale sig. Hvis jeg så bare siger, at den skal holde 2 år mere, så skal jeg minimum ofre 2 serviceeftersyn og 1 syn mere på den. Samtidig er den ved at have den alder, hvor batteri, tandrem og udstødningsrør måske skal skiftes, og så begynder det at blive en dyr dame. Derfor har jeg kigget efter en ny bil, men hvad skal jeg vælge?

Første beslutning der skal tages er, hvilket drivmiddel bilen skal køre på. Diesel er udelukket med det samme, for jeg kører simpelthen ikke nok til, at det kan betale sig. Så overvejede jeg kortvarigt en elbil, men det kan jeg ikke se fornuften i, som det ser ud lige nu. Der er simpelthen ikke nok opladningsmuligheder, der hvor jeg færdes. Faktisk er der slet ingen. Altså er jeg tvunget til kun at køre i forhold til, hvor meget batteri kapacitet der er til rådighed, når jeg tager bilen fra carporten. Og selvom 3-400 km kan lyde af meget, så er det ikke nødvendigvis meget, når man om vinteren kan forvente ned til 2/3 kapacitet. Desuden passer det utrolig dårligt, når jeg kører til Tyskland. Jeg kan godt lide at køre og overnatte de steder, som ser hyggelige ud. Og jeg erindrer ikke, at der var opladningsmuligheder ved overnatningsstederne. Så skal jeg planlægge alting hjemmefra, og det er ikke hensigtsmæssigt pga min migræne. Det bliver helt sikkert bedre med tiden, men lige nu er det ikke en god mulighed. Den næste mulighed er en hybrid-bil, der typisk har en rækkevidde på el på ca 50 km – i medvind, ned ad bakke, og om sommeren. Mine ture er typisk længere, og ja, så ved jeg godt, at så starter benzinmotoren. Men her var det, at den ene bilfabrikant gjorde mig opmærksom på, at det faktisk slider en del på benzinmotoren, fordi den skal tage over, når den er kold. Og så tænker jeg, at det stadig er så nyt, at de faktisk ikke ved, hvordan benzinmotoren bliver påvirket efter 5-7 år. Jeg skal regne med, at jeg skal have min bil i op til 10 år, så heller ikke dette er et godt valg til mig. Hvis jeg havde arbejdet 10-15 km fra mit hjem, så havde det været helt genialt, for så kunne jeg have kørt på el det meste af tiden. Altså faldt valget på en benzinmotor.

Næste beslutning handler om biltype – SUV, stationcar, sedan eller? Til at starte med ville jeg gerne have en stationcar, for det er rart med det store bagagerum til mine instrumenter. Men efter at have kigget lidt rundt, så faldt jeg for mini-SUV eller cross-over bilerne. Det er tilsyneladende lidt forskelligt, hvad de kalder dem. Jeg er tilhænger af den lidt højere indstigning uden at man stiger op i bilen.

Den store beslutning kommer som næste step, for nu skal jeg vælge bilmærke og model. Skal jeg vælge Opel, Audi, Mazda, Skoda, VW, Toyota eller? For det første sætter jeg en max pris, som skal være alt inklusiv. Det vil sige inkl salg af gammel bil, ny bil med diverse tilbehør, undervognsbehandling osv. Dernæst udvælger jeg et par krav til min nye bil. En af de ting jeg faldt for, da det kom frem for 5-6 år siden, var matrix LED lygter. I princippet betyder det, at man kan køre med langt lys hele tiden, og så sørger lygterne for at blænde af for relevante LED elementer, når der kommer modkørende, så man ikke blænder andre bilister. Dernæst vil jeg have nogle sikkerhedsting som f.eks. adaptiv fartpilot, automatisk nødbremsning, blinkvinkel sensor, bakkamera, registrering af foran og bagved krydsende trafik. Her begynder de forskellige mærker at falde fra, når prisen skal holdes nede.

Audi bliver meget dyr, da de fleste af sikkerhedstingene samt lygterne er tilvalg. Derfor kiggede jeg på et tidspunkt på, om jeg skulle købe den som varevogn, men det gik jeg væk fra. Efter at Opel er blevet overtaget af franskmændene, så er de blevet dårlige til at sætte sikkerheden i højsædet, så de faldt også fra. Skoda er tilsyneladende en kvindebil – undskyld, hvis nogle føler sig krænkede – men det er virkelig mærkeligt, at når man skal konfigurere en Skoda, så bliver man som det første spurgt om, hvilken farve bilen skal have. Helt ærligt, hvis man skal finde en pris på en bil, så er farven da det sidste, man skal tage stilling til. Motor, manuel/automatgear, sikkerhedsudstyr osv er efter min mening det vigtige. VW har valgt, at man skal op i en middelstor bil, før man overhovedet har mulighed for at vælge matrix LED lygter, så de faldt også fra.

En bil som jeg ikke havde forventet, at jeg ville falde for, var Mazda’en. En af de ting, som jeg synes er ekstra positivt i forhold til Mazda, er, at de faktisk har videreudviklet benzinmotoren. De har sat et mål om, at deres biler fra vugge til død skal udlede 50% mindre CO2 i 2030. De er også realistiske nok til at se, at det ikke kan gøres ved at producere rene elbiler, da der i 2030 vil være ca 85% af bilparken, der stadig har behov for en forbrændingsmotor, som f.eks. i hybrid biler. Altså har de udviklet en motor, som har en bedre forbrænding. Derudover er meget af sikkerhedsudstyret standard, og det hele fås til en overkommelig pris.

Jeg var lidt i tvivl om, hvorvidt jeg skulle gå efter en firehjulstrukket model, og om bagagerummet var stort nok. Så det krævede en tur til den lokale Mazda forhandler. Som udgangspunkt var jeg bare interesseret i at se bilen i virkeligheden. Det ville være lidt træls, hvis jeg faldt for bilen ‘online’, men jeg slet ikke kunne lide den, når jeg så den. Det kunne også være, at jeg slet ikke sad godt i bilen, og så ville den også falde fra.

Jeg er i øvrigt ikke den spontane type, og jeg kommer ikke særlig godt ud af det med ‘rigtige’ sælgertyper. Den type sælgere, der vil sige hvad som helst, for at sælge, gennemskuer jeg hurtigt, at jeg kan slet ikke klare nærgående sælgere. Til min overraskelse så var det en stille og rolig sælger, og så var han helt perfekt til mig. Det lykkedes ham forholdsvis nemt at lokke mig ud at køre i bilen. Jeg var ellers ikke meget for det, for bilen var med automatgear, og det har jeg aldrig prøvet før. Men det gik utrolig godt, og jeg forelskede mig straks i bilen.

Jeg nævnte firehjulstrækket over for sælgeren, og han spurgte mig, hvorfor jeg ville vælge det. Tja, jeg havde set på Youtube, at det var med til at øge køreglæden og stabiliteten af bilen. Dertil sagde sælgeren, at det kunne der godt være noget om, men at jeg i sammenligning med min gamle bil, ville få en bil, der lå meget bedre på vejen, og som ville have meget bedre køreegenskaber. Han ville selvfølgelig gerne sælge det, men han syntes, at jeg skulle spare pengene. Og her skal det lige siges, at han ikke havde nogle af modellerne hjemme, så for ham kunne det sådan set være ligegyldigt, om jeg valgte det ene eller det andet.

Efter noget betænkningstid tog jeg igen hen til bilforhandleren. Denne gang havde jeg nogle instrumenter med, så jeg kunne teste bagagerummet. Selvfølgelig er bagagerummet mindre end i min stationcar, men det er faktisk ikke så meget, når det kommer til stykket. Det blev godkendt, og så skrev jeg under på en kontrakt.

Mit valg blev:

Mazda CX-30 Cosmo m. technology pack og med en Skyactiv-X motor med automatgear.

Desværre er der 3 måneders leveringstid, så jeg går spændt og venter. Det bliver en hård tid.

Det er to år siden, at jeg skiftede bilværksted, og dermed er det også to år siden, at jeg sidst gav bilen en rengøringsomgang. Så jeg bestilte tid til service og en komplet rengøring inkl nano behandling af ruder og lygter.

Sidst jeg fik bilen behandlet havde værkstedet et samarbejde med et andet firma i forhold til rengøring/klargøring af bilerne, men denne gang havde de selv overtaget den service, så i den forbindelse fik jeg rabat på behandlingen – det var jeg ikke utilfreds med.

Nu har jeg så fået bilen retur, og den er stadig flot rengjort, men det er ikke helt lige så godt, som det var første gang. Men i forhold til prisen så er jeg tilfreds, og så er bilen også ved at være i den alder, at jeg snart skal overveje, hvad jeg vil ofre på den i forhold til at skifte den ud. Jeg er dog ikke tvivl om, at når jeg engang får en anden bil, så skal den have en omgang af det andet firma.

Min bil var begyndt at opføre sig, som om den var blevet meget, meget, meget gammel. Jeg ville knap nok lade andre se mig køre rundt i den, for når jeg skulle accelerere, så blev jeg overhalet af bedstemor med gangstativ, og det ville jeg altså ikke finde mig i!  😉

Selvfølgelig skete det ikke hele tiden – jeg HADER periodiske fejl. Det er nok med, at jeg har problemer med, at den ikke altid kan varme. Og nej, der var ingen lysende lamper i instrumentbrættet.

Jeg ringede til værkstedet for at høre, om det var et problem, jeg kørte rundt i bilen, og hvornår de ville have tid til at se på den. Til min overraskelse kunne de se bilen ugen efter jeg ringede, og da jeg startede den og skulle afsted på værksted, så lyste motorlampen gul. Værkstedet sagde, at jeg sagtens kunne luske afsted til dem, jeg skulle bare køre stille og roligt.

Værkstedet var i øvrigt glade for, at lampen var begyndt at lyse, fordi det gjorde fejlfindingen meget lettere for dem. Desuden gjorde jeg dem opmærksom på, at ude temperaturføleren var galt på den. Den viste ca 10 grader for meget.

Dagen efter ringede værkstedet og sagde, at de havde skiftet temperaturføleren og knastakselføleren, og så var bilen god som ny. Det var nu dejligt at få bilen retur – og så kunne den pludselig accelerere igen 🙂 Et ekstra plus er, at den nu også kan varme igen.

Uha, jeg har været i store diskussioner med mig selv. Normalt får jeg serviceret bilen på det værksted, som mine forældre altid har brugt. Der er langt mellem værkstedet og mig, så jeg havde gået og overvejet, om jeg skulle skifte til et værksted tættere på. Derudover ville jeg gerne ofre en lakforsegling på bilen, fordi jeg forventer, at den holder mange år endnu, og jeg kan godt lide, når bilen er pæn.

I første omgang overvejede jeg samme værksted, som jeg bruger til skift af dæk, men de er ikke autoriserede Opel værksted. Det værksted jeg normalt kommer, er heller ikke autoriseret længere, så gør det en forskel? Det, der talte for at beholde mit nuværende værksted, var, at de tilbyder rengøring af bilen, og det benytter jeg mig altid af. Jeg synes det er fantastisk med en ren bil, men jeg gider ikke bruge tid og kræfter på det selv.

Nåh, men efter lang tids søgen og diskussioner for og imod, om jeg skulle skifte værksted eller ej, så fandt jeg et autoriseret Opel værksted, som også tilbød lakforsegling og rengøring af bilen, så det forsøgte jeg mig med.

Jeg satte pænt bilen hos dem den ene dag, og så skulle de give bilen et serviceeftersyn, syne den, give den lakforsegling, støvsuge og rengøre den indvendigt samt give den en special behandling på ruder og lygter, så de blev vandafvisende. Jeg var spændt, da jeg dagen efter skulle hente bilen. Jeg kiggede langt efter den på parkeringspladsen – den var væk! Okay, jeg gik ind til skranken og spurgte efter den og fik at vide, at de ikke ville sætte den udenfor, da den ikke skulle blive støvet! Det var lige før, at jeg ikke kunne genkende bilen – hverken indvendigt eller udvendigt. Den har aldrig været så flot. Og som en ekstra bonus havde de også givet sæderne en grundig rensning. Det var også lige før, at jeg ikke turde sætte mig ind i den – tænk hvis den blev beskidt.

Ja, som du nok har gættet, så var det ikke helt billigt, men hvis du spørger mig, så var det alle pengene værd. Jeg har i hvert fald fået meget mere for pengene, end jeg fik hos mit gamle værksted. Nu står bilen i carporten, og den ligner en hel ny bil.