Så lykkedes det endelig at få skiftet mit trægulv i stuen, som blev ødelagt, da jeg skulle have repareret min stol. Håndværkerne havde meldt deres ankomst mandag d. 26. april, så timingen var absolut elendig, da jeg skulle haste til min far på hospitalet lørdag d. 24. april. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle gøre, hvis jeg ikke kunne være hjemme.

Jeg ringede til mine naboer og spurgte, om de havde mulighed for at lukke håndværkerne ind, hvis jeg skulle være forhindret i at selv at være hjemme. Heldigvis var det ikke noget problem. Jeg havde dog stadig en udfordring, for jeg skulle jo have tømt stuen, så håndværkerne kunne komme til. Det blev dog ikke noget problem, da jeg kunne tage hjem om søndagen og tømme stuen.

Heldigvis var det samme håndværkerfirma, som havde lavet mit klinkegulv i køkken/alrum, som skulle skifte gulvet, for en del af deres service er, at de hjælper med at flytte de tunge møbler. Så sofa, reol, Tv mm flyttede de for mig.

Det gik utrolig hurtigt med at få skiftet gulvet, men de vidste ikke, hvornår maleren kunne komme og male fodlister. Så jeg samlede mit stereoanlæg, TV, højttalere mm, og om fredagen ringede maleren og sagde, at de kunne komme tirsdag. Dejligt at det skete så hurtigt, men endnu engang skulle jeg tømme stuen. Denne gang flyttede jeg selv reol, sofa, TV mm ind på midten af gulvet, og det var godt nok til, at maleren kunne komme til.

Nu er det færdigt, og jeg synes faktisk, at gulvet har mere variation og er flottere end det gamle. Det gør jo ikke noget, når nu det skulle skiftes. Jeg havde selvfølgelig ønsket, at det aldrig var sket, så jeg havde sluppet for alt arbejdet 🙂

Forsikringssager tager åbenbart meget lang tid. For et par måneder siden fik mit trægulv inde i stuen nogle dybe ridser. Det skete i forbindelse med reparation af min stol, og derfor skulle firmaets forsikringsselskab ind over skaden. Det gik hurtigt med at få den første mail med instruktioner om, hvad jeg skulle gøre.

Jeg skulle kontakte to håndværkere og få dem til at vurdere, hvad det ville koste at få repareret skaderne. Nu har jeg ikke så meget kontakt til håndværkere, så jeg startede med at ringe til det firma, som havde lavet mit klinkegulv i køkken/alrum. De kom ud og kiggede på det, og dommen var, at ridserne var så dybe, at det ikke ville kunne laves pænt. Altså skulle jeg have et nyt gulv.

Jeg vidste ikke, hvem jeg ellers skulle kontakte. For det første hader jeg at spilde andre menneskers tid, og jeg ville egentlig bare gerne have det valgte firma til at lave opgaven. På den anden side forstår jeg godt, hvorfor forsikringen vil have to tilbud, men hvem skulle være håndværker nummer 2?

Det endte med at jeg spurgte den første håndværker, om han kendte til en anden snedker, som lavede et godt og pænt stykke arbejde, som jeg kunne spørge. Jeg var ikke interesseret i en, som ville lave noget makværk.

Den anden håndværker kom forbi, og dommen var den samme: Nyt gulv. Pyha, på sin vis er jeg glad for, at konklusionen var den samme, men på den anden side kan jeg også forudse en del arbejde i at skulle tømme stuen for møbler, når arbejdet skal laves.

Efter at have sendt de to tilbud og fire billeder til forsikringsselskabet, har jeg endelig fået besked på, at jeg kan bestille den billigste håndværker (den første), og at de betaler hele regningen. Jeg har selvfølgelig skrevet til begge håndværkere og afventer svar fra den første på, hvornår de har tid til at komme og skifte mit gulv.

I mellemtiden skal jeg finde ud af, hvordan jeg får tømt min stue. Det er altså ikke verdens nemmeste opgave, når man er ene om den.

Jeg tjekkede min mail og opdagede, at der lå en mail fra håndværkeren. Det var regningen på at få lagt nye klinker i køkken/alrum + bryggers. Jeg havde selvfølgelig fået et tilbud, men det er altid spændende at se, om prisen også holder, eller om der pludselig er kommet noget ekstra til.

Derudover så havde jeg helt glemt, at jeg rent faktisk modtog en julegave fra håndværkeren. En aften jeg kiggede ud af døren, stod der en gave udenfor døren. Jeg undrede mig meget over, hvem den kunne være fra, for der var ikke angivet nogen afsender, og den var blevet personligt leveret.

Jeg tog den med indenfor og åbnede den. Til min overraskelse fandt jeg et julekort fra håndværkeren, som ønskede mig glædelig jul og godt nytår, og minsandten om der også var 2x 1 kg Haribo slik i pakken – så var det derfor, den var så tung 🙂 Jeg ved godt, at det selvfølgelig er en del af prisen, der er trods alt kun 1 gruppe mennesker til at betale – kunderne. Men det er nu alligevel rart.

Og nu til regningen… jeg fik faktisk et lille chok, eftersom den var ca 10% lavere end tilbuddet. Det var skønt, og det gav også mening, for de havde ikke skiftet panelerne, som var med i tilbuddet. Altid rart at jeg har fundet en håndværker der er til at stole på. Regningen er med glæde betalt, og jeg nyder stadig synet af de flotte klinker.

Snedkeren ringede og meldte sin ankomst, og samtidig fik vi en snak om de par småfejl, jeg havde fundet. Snedkeren sagde, at det skulle han nok se på, når han kom.

Snedkeren dukker op, og så kigger vi lige rundt på de ting, som jeg har bemærkninger til. Blandt er der en enkelt klinke som er lagt for lavt i forhold til de andre klinker. Heldigvis havde vi snakket om det i telefonen, og snedkeren havde lavet en aftale med mureren om, at mureren ville komme og fikse det samme dag.

Nu er alting færdigt, og jeg er fri for håndværkere. Jeg er imponeret over det nye gulv. Jeg var glad for det gamle, men det nye er bare så meget pænere og passer meget bedre til resten af huset. Nu skal der gøres rent.

Uha, det tog lang tid at vaske vægge, døre mm af i køkken/alrum. Hold da op, hvor sådan en murer kan svine med klæbemasse – op til en meter op ad vægge og døre. Gulvet er også gennemgået for små klatter af klæbemasse, og så var der selvfølgelig mere end normalt støvet. Både støv fra da de pillede klinkerne op, men så sandelig også støv fra fugemassen, så karklud og gulvvaskevand blev helt brunt.

Gulvet skulle vaskes 3 gange, før det holdt op med at blive brunt af fugemassestøv. Og så var det tid til at vokse gulvet. Jeg gjorde det en aften, og det fortrød jeg dagen efter. Det var nemlig svært at se, om laget blev lagt jævnt, men det kan anes/ses i dagslys. Nåh, men voksen slides af med tiden, og så kan jeg jo lave det pænere næste gang.

Udover rengøring og at alle køkkenting skulle vaskes/tørres af, inden de blev sat på plads, så var der også lige tid til at tage ud og spille julemusik sammen med et reduceret wienerorkester. Vi skulle spille i en kirke, og det var en succes og utrolig hyggeligt. Jeg håber, at det også er noget, vi skal til næste år.

Mit klinkegulv er færdigt – næsten. Mureren er færdig med arbejdet, men snedkeren skal komme og lave hans del med lister osv. Efter at have gået tingene igennem, så har jeg fundet nogle små fejl hist og pist.

Jeg bliver enig med mig selv om, at jeg vil høre snedkeren, når han ringer, om hvem der tager sig af den slags fejl. Desværre ved jeg ikke, hvornår snedkeren kommer, men jeg krydser fingre for, at der ikke går lang tid. Jeg vil gerne nå at holde min fødselsdag i år, men det kræver, at arbejdet er færdigt, og jeg kan nå at gøre rent.

En anden god ting er, at jeg endelig har fået gjort noget ved min sko garderobe. Hold nu fast… jeg har købt fire par sko, og jeg har fået lavet indlæg til dem. For nogle er det måske ikke mange med 4 par sko, men hvis du kender mig, så er jeg normalt typen, der kun har et par. Fordelen ved det er, at det aldrig er svært at vælge, hvilket par jeg skal tage på 🙂

Jeg glæder mig til at komme ud og gå i mine nye sko. Specielt kondiskoene ser jeg frem til, for de er meget lettere end mine tidligere sko, og jeg er spændt på, om det gør en forskel.

Håndværkerne er endelig gået i gang med at fikse mit klinkegulv. Stort set alle klinker lå løse, så de var nemt at pille dem alle sammen op. Næsten alle gamle klinker er fjernet, og de er så småt begyndt at lægge de nye klinker.

Det er lidt spændende at se de nye klinker liggende som gulv. Der er altså forskel på at se en kvardratmeter hængende og se dem liggende ned. Umiddelbart ser det godt ud, og jeg glæder mig til det endelige resultat.

Selvfølgelig skulle jeg ud og spille i fredags på et plejehjem sammen med wienerorkesteret, og hvad gør man så, når man ikke har lyst til at lade håndværkerne blive alene i sit hjem? Jeg kontaktede mine forældre, som med glæde kom ned og passede hus. De var selvfølgelig skide nysgerrige på nye klinker, så det, og noget hjemmelavet mad, lokkede tilstrækkeligt.

Bare lige for en god ordens skyld, så er jeg ikke specielt mistroisk overfor denne håndværker. Det er bare mig, som ikke har lyst til at have fremmede mennesker gående i mit hus, når jeg ikke er hjemme.

En sidste lille ting er, at jeg skulle passe naboens hund en af dagene. Det vil sige, at jeg går ind og hygger lidt med den midt på dagen, og et par gange i løbet af dagen går jeg en tur med den. Desværre var det en regnfuld dag, så gåturene var ikke helt sjove. Det gode ved dem var, at jeg fandt ud af, at mine sko faktisk er utætte. Jeg havde mistænkt dem for det, for de har haft det med at lave sjove lyde, når jeg går på en våd vej, men nu var det sikkert. Jeg kom nemlig hjem med en MEGET våd sok. Altså er det på tide, at jeg får kigget på sko og lavet ekstra indlæg.

Jeg vidste ikke, at det kunne lade sig gøre, men nu har jeg med mine egne øjne set, at et klinkegulv faktisk kan stå op i en spids. Det var noget af en overraskelse at stå op en fredag morgen og blive mødt af sin egen lille bjergkæde bestående af klinkegulv ude i køkken/alrummmet. En lille smule panik var der, da jeg fik øje på det.

Først ud og kigge på vandmåler – den stod helt stille. Så ud og kigge på gasmåler – den stod også helt stille. Der var heller ikke noget vand eller på anden måde fugt at se omkring klinkerne, så hvad havde de lige gang i? Og alle dem, som jeg ringede til, troede mig simpelthen ikke, før de fik et billede.

For at gøre en lang historie kort (den er forløbet over 1 måneds tid), så tog jeg kontakt til mit forsikringsselskab og en håndværker. Dels skulle jeg finde ud af, om det var noget forsikringen skulle ind over, og dels ville jeg bare gerne have fjernet nogle af klinkerne, så jeg kunne færdes ind og ud af huset uden at skulle sno mig. Bjergkæden gik nemlig forbi døren ud til bryggerset, hvor den eneste hoveddør i huset er, og jeg turde ikke træde på fliserne af frygt for, at de ville knække.

Resultatet var, at det simpelthen var byggesjusk. Klinkerne var ikke limet godt nok fast på underlaget. Enten havde det fået lov til at tørre for længe, inden klinkerne blev lagt, eller også havde der været varme på gulvet – måske en kombination af begge dele. Det viste sig ydermere, at der stort set ikke var en eneste klinke i hele køkken/alrummet, som lå fast. Forsikringen dækker ikke den slags, så jeg spurgte håndværkeren, hvordan han ville lave det, hvis det skulle laves ordentligt, og han ville gerne lægge alle klinker om.

Desværre viste det sig, at jeg ikke havde nok reserve klinker, hvis klinkerne, der lå fast, gik i stykker, når de blev pillet op, og det er der en meget stor sandsynlighed for, at de gør. Så jeg smuttede en tur i tænkeboks, for selve omlægningen koster en hel del penge, så spørgsmålet var, hvor meget jeg ville fordyre projektet med i forhold til indkøb af nye klinker.

Efter lang tids diskussion kombineret med at have kigget på klinker flere forskellige steder, så har jeg besluttet at skifte alle klinker. Jeg er nemlig faldet for nogle klinker, som ligner trægulv. Det er åbenbart den nye trend i øjeblikket, og de fås i et hav af udformninger. Specielt skal man se sig godt for, for det er ikke alle, der er lige naturtro (jo dyrere, jo pænere). Og så må jeg bare sande, at jeg har svært ved at tro på, at det er et trægulv, hvis træet ligner noget, man kan få splinter i fødderne af. Jeg fandt nogle, jeg godt kunne lide og så endda til en fornuftig pris.

Jeg har givet håndværkeren besked, og så venter jeg bare på, at de har tid til at komme og lave det. Sidst jeg snakkede med dem var overslaget, at det blev engang i september, så det håber jeg stadig holder.

Det er fredag aften, og jeg er på vej i seng. Da jeg kommer ud fra badeværelset hører jeg en knirken. Det lyder mest af alt som en, der lister rundt  i huset, og da jeg står helt stille, så er der ikke en lyd. Jeg er ikke typen, der gider lægge og spekulere på, om der nogen der lister rundt i huset, så jeg begynder at tænde lys og gå rundt i huset.

Som forventet finder jeg ingen, men på vej fra køkken/alrum og ind i gæsteafdelingen snubler jeg over gulvet. For dem der ikke ved det, så bærer jeg til daglig kontaktlinser, men dem tager jeg ud om aftenen. Og selvfølgelig havde jeg taget dem ud, da jeg kom ud fra badeværelset, så jeg bukker mig ned og befamler gulvet. Til min overraskelse konstaterer jeg, at mit klinkegulv buler en smule opad. Okay, det giver så en forklaring på de knirkende lyde, men det forklarer også, hvorfor jeg nærmest snublede ind i gæsteafdelingen.

Jeg bliver en smule bekymret for, hvad det skyldes, så jeg skynder mig at føle rundt langs fodpanelet på både ene og den anden side væggene, men der er ikke fugtigt. Jeg går ud og kigger på vandmåleren, og den står helt stille. Det er sent om aftenen, og jeg ved ikke lige, hvad jeg ellers skal kigge efter, så jeg sender en besked til mine forældre for at få et godt råd, men de er (selvfølgelig) gået i seng og svarer ikke. Jeg vender tilbage til vandmåleren og konstaterer, at den stadig står helt stille, og jeg føler mig igen frem for at finde eventuelle fugtige aflejringer, men der er intet. Okay, så opgiver jeg og går i seng.

Knap har jeg lagt hovedet på hovedpuden, før der lyder et højt knald – okay – så er jeg vågen. Jeg næsten flyver ud af sengen, tager kontaktlinser i, så jeg kan se noget, og så bliver der ellers tændt lys. Bulen er blevet værre, og nu er der ingen tvivl om, at klinkegulvet har et problem af en eller anden art. Jeg starter igen min søgen efter fugt, tjekker vandmåleren og vandtrykket på gasfyret. Alt står som før og er fuldstændig stille. Denne gang er jeg ved at gå en smule i panik, for hvad er det næste? Skal jeg byde en muldvarp eller en kineser velkommen? Jeg ringer til mine forældre, for der må være noget, jeg har overset.

Efter at have overbevist min far om, at jeg snakker om mit klinkegulv og ikke mit trægulv, så bliver han også helt paf. Og han mener heller ikke, der er andre ting, jeg kan tjekke. Min største nervøsitet går på, om gulvet vil blive ved med at arbejde sig opad, og hvad der evt er nedenunder. Jeg beslutter mig for at ringe til forsikringen. Det er en fredag aften, og jeg vil gerne vide, hvordan jeg skal forholde mig. Efter en kæk dame som havde en smule svært ved at se mit problem, så fik jeg endelig ud af hende, at jeg ikke selv måtte ringe efter en håndværker mandag morgen. Det skulle nemlig være en af deres specielt udvalgte, der kom og kiggede på det, hvis det senere viste sig at være en forsikringsskade (det kunne hun jo bare have sagt fra starten af samtalen).

Der var ikke mere, jeg kunne gøre, og det var nu blevet midt om natten, og det var også mere end 1 time siden, at gulvet sidst havde givet lyd fra sig. Så jeg gik træt i seng og håbede på en lydløs nat, hvilket jeg heldigvis fik.

Lørdag fandt jeg et vaterpas frem og lagde det hen over bulen. På den måde kunne jeg måle afstanden fra vaterpas og ned til gulvet, hvilket gav mig mulighed for at holde øje med, om bulen ændrede sig. Som dagen gik og skyggerne ændrede sig, så var der flere gange i løbet af dagen, hvor jeg var sikker på, at bulen var blevet dobbelt så stor. Det er selvfølgelig overdrevet, men jeg kunne i hvert fald hver gang konstatere, at den ikke ændrede sig. Så jeg ventede tålmodigt til mandag morgen, hvor jeg kunne ringe efter en håndværker.

Håndværkeren kom forbi i løbet af ugen og konstaterede, at gulvet simpelthen var lagt med for lidt luft ind til væggen. Han sagde, at jeg kunne være glad for, at klæbemassen var så dårlig, at den ikke holdt fast på klinkerne, for han havde været ude for at komme ud til et hus, hvor det var indervæggen, der måtte give sig. Mine bekymringer for, at det var pga vand, sætningsskader i fundamentet eller gulvvarmen, som var gået amok, kunne jeg lægge på hylden. Nu venter jeg på at blive kontaktet af en murer, som gider komme og lægge klinkerne ned igen.