Normalt får jeg lidt akupunktur og massage hver 3. uge, men pga nedlukningen af samfundet i foråret blev det lukket ned, og så har jeg ikke hørt mere fra min massør siden. Det har så gået meget godt, synes jeg, men nu er jeg begyndt at få problemer og kan mærke, at det er ved at være på tide at tage det op igen. Men hvem skal jeg vælge, når min gamle massør ikke længere eksisterer?
Umiddelbart ville jeg helst finde en i nærmeste by, og jeg vil også gerne have en, som kan mere end bare massere. Desværre var det ikke muligt. Jeg fandt en nogenlunde i nærheden, og hun gør tingene meget anderledes end jeg er vant til, men det var godt. Og så har hun en utrolig stor værktøjskasse, så jeg glæder mig til de næste massager.
Og så er jeg helt stolt, for jeg har nemlig været i gang med at lave kunstige juledekorationer. Jeg havde regnet med, at det ville tage nogle forsøg at få et brugbart resultatet, men det lykkedes mig faktisk i første forsøg. Resultaterne kan ses herunder. Så må jeg finde ud af, om jeg vil lave nye næste år, eller om jeg genbruger dem, jeg allerede har lavet.