Tag-arkiv: Mikrobølgeovn

Ny dims i køkkenet

Uha – jeg er blevet moderne! Øh, det vil sige, jeg er nok en hel del bagud på præcis det område. Jeg kan godt lide nye ting, men jeg har aldrig set formålet med at have en mikroovn. Til min undskyldning så har mine forældre haft samme holdning (hvor gammel var det lige, jeg var 😉

Nå, men spøg til side. Mine forældre har de sidste par år kigget lidt på, om de skulle købe en mikroovn, og det har været noget af en blandet fornøjelse. I starten fandt de en hel masse ‘skræmme’-historier om, hvor farlige den slags kunne være. Derudover havde de også svært ved at se, hvad sådan en egentlig kunne bruges til. Pludselig tog de springet og købte en mikroovn med grill. Deres køkken er ikke særlig stort, så dels skulle rummet i mikroovnen ikke være for lille, men den skulle heller ikke fylde hele køkkenbordet. Resultatet blev en jubilæumsmodel fra Whirlpool.

Og nu er det næsten til at gætte, hvad der skete. De fortalt en masse om, hvor nem den var at have med at gøre. Hvor nemt det var at lave mad i den (ikke kun varme), og hvor smart det var, når man ikke var mere end to personer. Og du er jo kun en, sagde min far. Tja, det var vidst ‘gruppe’-pres på højeste niveau, så der var ingen vej udenom… sådan en skulle jeg også have. Meeeen, jeg var lige rundt om, at jeg hellere ville have en combi-ovn. For jeg ville godt have muligheden for almindelig ovn funktion, så jeg ikke skulle varme den store ovn op, når jeg skulle varme et mini-flute. 

Efter at have kigget lidt rundt og set på størrelsen af den slags, så opgav jeg den tanke. For ikke om jeg ville ofre så meget køkkenbordsplads til det. Og hvor ofte ville jeg bruge den som almindelig ovn? Mine forældre fortalte jo lystigt, hvordan de stegte hakkebøffer og bløde løg i deres nyindkøbte mikroovn – og mange andre ting. Så det endte med, at jeg købte en magen til deres. Og det har jeg ikke fortrudt. 

Microwave