Jeg har gået rundt om mig selv de sidste par måneder, for jeg har ikke kunnet finde ud af, hvornår jeg skulle tilmelde mig saxofon undervisning igen. Dels har jeg dårlig samvittighed over, at jeg ikke selv er kommet videre med improvisation, og dels er jeg usikker på, om jeg har tiden til det.

Men, nu har jeg tilmeldt mig. Jeg blev enig med mig selv om, at hvis jeg ikke tilmeldte mig, så ville jeg aldrig gøre det. Jeg vil aldrig blive klar, for så lang tid at jeg ikke har nogle at stå til ansvar over for, så får jeg ikke øvet på tingene.

Samme dag som jeg tilmeldte mig, fik jeg en besked fra Dean (samme lærer som sidste år), hvor han bød mig velkommen tilbage og spurgte, hvad jeg gerne ville arbejde med. Pyha, nu bliver det alvor. Jeg glæder mig, men jeg er også lidt nervøs for, om jeg magter det.

Vi har fået en ny dirigent i big bandet. Det er stadig uklart, om det er permanent, eller om det kun er til sommeren 2025, men lige nu nyder jeg, at jeg lærer noget om mandagen.

Den nye dirigent er rigtig god, og han er i gang med at lære os at spille swing. Ja, det lyder tosset, men det fleste i bandet ved faktisk ikke, hvordan det skal gøres. Og det er lidt tåbeligt, eftersom vi stort set ikke spiller andet, og flere af dem har gjort det i mere end 10 år!

Nåh, men det bliver bedre, og det er fedt at blive udfordret. Han har også et meget bedre overblik end vores gamle dirigent. Han kan høre, når der er nogle, som ikke spiller det, der står, og så får han rettet op på det. Så lyder alting meget bedre. Ikke alle er lige begejstrede, men jeg synes, at det er skønt. Vi bliver ikke bedre, hvis ikke vi bliver rettet, når vi gør noget forkert.

Jeg er virkelig spændt på, hvordan vi spiller efter et halvt års tid med denne dirigent.

Jeg er begyndt at lufte min saxofon noget mere. For ikke lang tid siden spillede jeg sammen med en ny tenor sax, og selvom det ikke blev til mere, så har jeg sagt ja til at spille sammen med et bariton horn og en tuba. Det var fantastisk.

Ham, der spiller bariton horn, han spiller trombone i det big band, jeg spiller med i. Vi snakkede efter en af vores øveaftener om, at vi gerne vil lidt mere og glæder os til en professionel dirigent. Det gjorde, at han ringede til mig dagen efter og spurgte, om jeg havde lyst til at spille sammen med ham og en tuba spiller, som han kender. Jeg syntes, at det lød spændende og sagde straks ja.

Det var nogle fantastiske timer, for de er begge nørder i forhold til at spille, som jeg er. De var så fascinerede over de noder, jeg havde med, og det var bare nogle fantastisk hyggelige fyre at være sammen med. Det var meget opløftende, og jeg glæder mig til at finde ud af, hvad det fører til.

Jeg skal spille med en klarinet og en tenor sax. Normalt spiller jeg sammen med hende, som spiller klarinet, en gang om måneden. Hun spiller også tenor sax, så vi blander lidt rundt mellem klarinetter og saxofoner. Det har jeg været rigtig glad for. Hun spiller så sammen med en mand, som spiller tenor sax, og vi skal nu prøve alle at spille sammen. Jeg har fundet nogle big band numre med play-along, og så må vi se, om det går godt.

Manden var vidst ikke helt tilfreds. Han er mere til at spille melodi hele tiden, og gider ikke rigtig bruge tid på sammensdelen i big band numre. Det har jeg fuld respekt for. Men han kunne godt bruge at spille lidt mere til play-along, for han er ikke særlig god til pauserne – han kommer konsekvent for tidligt, fordi han ikke gider vente. Og det vil også kunne høres, når han spiller melodi.

Helt generelt var det nogle hyggelige timer, så jeg havde ikke noget imod at gøre det igen, men manden synes, at han spiller nok i forvejen. I stedet aftalte kvinden og jeg, at vi skal spille sammen lidt oftere.

Der er opstået lidt rod i big bandet, fordi vores nuværende dirigent gerne vil holde en pause. Egentlig undrer det mig, at det er opstået nu, da dirigenten meldte det ud for et år siden. Men bestyrelsen i big bandet har sovet i timen, og de har intet gjort. Eller rettere sagt så har de forventet, at alle i big bandet ville spille videre uden dirigent, og det undrer mig, for de har ikke spurgt nogle af os.

Jeg forstår ikke, hvordan man kan gå så meget med skyklapper, at man ikke spørger medlemmerne, hvad de vil gøre. Det viser sig nemlig, at der er en del, som ikke vil komme, hvis der ikke er nogen dirigent. Hvorfor har vi ikke snakket om det her i efteråret? Hvad der skulle til for at folk ville fortsætte med at dukke op. Og hvor meget folk evt ville være villige til at betale for at få fat i en professionel dirigent.

Vi har nu haft en professionel dirigent to gange, og jeg synes, at det er helt fantastisk. Han er behagelig og retter folk på en pæn og god måde. Men der går flere rygter om, at folk ikke vil betale, og der er vel ingen grund til, at han kommer hver mandag? Jo, for det første han lærte os, det er hvordan vi spiller swing. Det giver en indikation af, at vi mangler alt det basale, så det er på tide, at vi får en professionel til at hjælpe os med at blive bedre. Men det er der åbenbart nogle som ikke er interesseret i. Jeg er spændt på, hvordan det ender.

Jeg har brugt kunstblade til at spille på min saxofon i mere end 10 år. Jeg var nede hos Thomann i Tyskland, og jeg var nysgerrig efter, hvad de anbefalede, for de havde mange valgmuligheder. Ekspedienten gav mig kun 1 valg – Legere Signature – og jeg har ikke fortrudt det. Siden er Legere kommet med American Cut, som jeg har spillet på nogle år, og det nyeste skud på stammen er French Cut, og det skal jeg da også prøve.

Jeg har de sidste par dage testet bladene, og jeg er faktisk blevet noget overrasket. Det blad, jeg synes mindst om, er Amerian Cut, og det undrer mig, for jeg prøvede at sammenligne det med Signature sidste år, og der foretrak jeg American Cut. Nå, men jeg har vel lov til at skifte mening. Jeg kan godt lide både Signature og French Cut. Det er svært at beskrive, og jeg er også sikker på, at andre vil høre det på andre måder, men ifølge mine ører så er Signature bladet mere blødt i kanten af lyden, mens French Cut er mere skarpt. Ikke ment på den måde at French Cut ikke har en dejlig blød klang – den har bare lidt mere skarphed. Umiddelbart vil jeg i en periode spille på Signature (igen), men jeg kunne godt forestille mig, at French Cut ville være bedre i big bandet, men det må tiden vise.

Jeg har fået mig et par AirPod Pro, og jeg har været meget spændt på, hvordan de ville passe mig. For det første har jeg altid haft problemer med in-ear hovedtelefoner, fordi de ikke vil blive i mine ører, så når jeg gik en tur, så faldt de gerne ud – specielt hvis jeg skulle kigge til begge sider for at krydse en vej. Dernæst er det meningen, at de skal bruges som høreværn, når jeg spiller musik. Det er på tide, at jeg passer på min hørelse. Og som de sidste skal de selvfølgelig bruges til det sædvanlige, hvor jeg enten vil høre musik eller lydbog.

For det første er jeg ikke blevet helt færdig med at finde ud af, hvilke tips der passer mig bedst. For det første havde jeg svært ved at få de tips af, som de bliver leveret med. Selvom jeg havde set flere videoer om, hvordan man gjorde, så synes jeg, at de sad meget godt fast. Efter et par uger lykkedes det mig endelig at få skiftet til en mindre størrelse. Jeg skal stadig teste noget mere, for venstre AirPod sidder ikke så godt, men jeg tror på, at jeg kan finde nogle der passer. Jeg har også kigger på nogle uorignale skumdimser, som jeg tænker vil virke bedre. Som sagt, jeg tester stadig.

Til musik og lydbøger er de fantastiske. Jeg kan godt lide lydgengivelsen, så på de område er det godkendt. De er også godkendt, når det drejer sig om at bruge dem til musik udøvelse. Jeg kan godt lide alle de indstillingsmuligheder der er, men lige nu er jeg tilfreds med default værdierne. Jeg klumrer i øvrigt stadig rundt i det, når jeg starter, fordi jeg nogle gange får slået baggrundslyden fra, og så er det altså svært at høre de andre musikere.

Det, jeg også har fundet ud af, er, at de er perfekte til mig, når jeg har behov for fred og ro – uanset om det er på arbejdet eller i toget. Jeg behøver ikke at spille halv-høj musik for at lukke larm og snak ude, næh nej, jeg kan faktisk bare bruge dem som ørepropper. Jeg var på vej hjem i toget en dag, og jeg havde tendens til migræne, så jeg havde allermest brug for ro. Ind træder 4-5 teenage piger i godt humør og sætter sig til at snakke i et væk. Misforstå mig endelig ikke, for under normale forhold havde de ikke være forstyrrende, men på tidspunkt havde jeg allermest lyst til at sparke dem ud af kupeen. I stedet tog jeg mine AirPods og satte dem på noise cancellation, og så fik jeg fred. Også alt den larm der kom fra toget blev dæmpet i så stor grad, at turen hjem var behagelig. Det var så stor en positiv overraskelse for mig, at jeg synes, at de er alle pengene værd og lidt til.

Jeg har købt en dims til at desinficere mundstykker og blade. Jeg har længe tænkt på, at det er temmelig uhygiejnisk, når man er småsyg og spiller saxofon eller klarinet. Normalt tørrer jeg bare mundstykke og blad af, men det fjerner ikke det virus eller de bakterier, som sidder der. Derfor har jeg købt Silverstein OmniClean. Den er beregnet til at hold både blad og mundstykke, mens UV lys ‘renser’ tingene, og derefter blæser luft igennem for at tørre dem. Den skifter farve i løbet af processen alt efter, hvilket trin den er i gang med.

Der medleveres også en indsats, så man kan sætte f.eks. kreditkort i dimsen og dermed bruge den til flere formål. Den er genopladelig, hvilket også er ret smart.

Jeg har i mange år brugt forScore til at håndtere alle mine noder. Det er simpelthen det perfekt program til mig og mine play-along noder. Jeg kan knytte backing tracks til den enkelte node, og jeg kan justere tempoet eller få den til at bladre for mig – det er bare fedt.

Jeg har altid tidligere benyttet mig af webinterfacet til programmet, når jeg har skullet importere mange noder. Det gjorde det nemt at markere flere noder ad gangen, som skulle have de samme attributter sat, hvilket er måden, som jeg får den til at lægge noderne i forskellige mapper. Producenten har dog valgt at udfase webinterfacet, og så skulle jeg finde ud af, hvad jeg så skulle gøre.

Det bedste alternativ, jeg har kunnet finde, er at bruge forScore på min Mac, og så synkronisere indholdet vha iCloud. Det gav så det ‘lille’ problem, at jeg skulle importere alle noder igen. Ja, jeg kunne også bede min iPad synkronisere alle noder, og på den måde får dem over på min Mac, men det lykkedes aldrig at få det til at virke 100%. Det er muligt, at jeg glemte at gøre noget i processen, men i stedet begyndte jeg at kigge på, om programmet kunne læse attributter, der bliver sat i PDF filen – og det kan det. Derudover har jeg også fundet nogle uhensigtsmæssigheder i forhold til min navngivning af filerne, så jeg begyndte at tænke på, om det ikke var på tide at gennemgå det hele, og så få det lavet, som jeg gerne vil have det.

Jeg er derfor nu i gang med at omdøbe mapper og filer og tilføje attributter i PDF filerne, og det bliver rigtig godt, når jeg er færdig. Derudover fandt jeg efter kort tid ud af, at den registrering jeg har i Notion, faktisk ikke er praktisk i forhold til, hvad jeg bruger den til. Oprindeligt var det en måde at sørge for, at jeg ikke købte den samme nodebog flere gange. Nu bruger jeg det mest til at finde den fysiske node, og det er faktisk lidt besværligt. Først skal jeg finde ud af, hvad bogen hedder, og så skal jeg søge efter den i Notion, før jeg kan finde ud af, hvilket ringbind den står i. Nu laver jeg i stedet en tekstfil samme sted, som noderne er, og så indlæser jeg den i forScore. Det gør det ekstremt nemt, når jeg skal finde den fysiske node – jeg har allerede prøvet det, og det er godkendt.

Nu mangler der bare adskillige timers arbejde for at få det hele på plads. For de nysgerrige, så er jeg pt oppe på 28 ringbind, som er fyldt med noder 😃

Nogle gange er jeg en smule sur på min kollega (dette er ment ironisk). Han har nemlig fået mig til at bruge penge. Efter han har købt en ny Mac, så savner han touchbar’en, og han havde derfor fundet et alternativ. Han havde købt en Elgato Stream Deck. Han fortalte mig om den og understregede, at den kan bruges til meget andet en streaming. Han benytter sig ikke af det, men var blevet glad for den i forhold til fotoredigering.

Nu har jeg så også ‘været nødt til’ at købe sådan en dims. Mit formål var, at den skulle hjælpe mig med at rette og skrive noder i Sibelius. Jeg har været lidt træt af, at det så intensivt med musen, og ja, der findes genveje, men jeg kommer aldrig til at huske dem alle sammen, da jeg ikke bruger programmet så ofte. Først kunne jeg ikke finde noget, som var færdiglavet, så jeg begyndte at kigge på, hvordan jeg selv kunne programmere den til at passe til Sibelius. Jeg nævnte det for min kollega, og han var meget overbevist om, at jeg kunne købe en template til formålet.

Derfor gik jeg hjem og gav det en chance mere, og denne gang lykkedes det mig faktisk at finde det, jeg skulle bruge. Jeg forstår ikke helt, hvorfor jeg ikke fandt det første gang, men det er også lige meget nu. Det er helt fantastisk, og jeg er meget glad for Elgato Stream Deck til formålet.