Foreningernes dag er noget, som afholdes rundt om i landet på forskellige tidspunkter. Det er en dag, hvor foreningerne i kommunen samles og prøver at hverve nye medlemmer. Foreningerne stiller boder op, hvor man kan se, hvad de laver, og så kan man stille spørgsmål og se tingene an. Det er en god måde at opdage, hvor mange foreninger der er, og hvilke muligheder man har.

Orkesteret, jeg spiller med i, er også en forening, så vi skulle selvfølgelig også repræsenteres. Og det mest nærliggende var selvfølgelig, at vi spillede til åbningen. Vi leverede en god oplevelse, men desværre så var vejret ikke med os. Det regnede temmelig meget, så der var ikke særlig mange til at lytte.

Og så er jeg klar til en smuttur til Tyskland igen. Denne gang bare lige et smut syd for grænsen til Fehmarn, hvor min mor og jeg gerne vil undersøge indkøbsmulighederne i området. Når vi tager ned på de sædvanlige indkøbsture, så er det jo altid de samme forretninger, vi besøger. Så denne gang vil vi gerne se lidt mere.

Vi er knapt nok startet på den nye sæson, før der er bud efter os. Vi skal spille til en ‘By Night’ aften i den lokale by. Så det har været hård træning lige siden, vi startede.

Jeg indrømmer gerne, at jeg måske er lidt mærkelig, men jeg øver også, når der er ferie, men det er ikke alle, der gør det. Det var derfor en noget hård start, da flere ikke havde spillet i de 2 måneder, vi havde haft ferie. Men vi præsterede rent faktisk at levere ca 45 min god musik underholdning. Og så er vi da også i gang, for der er ikke mere end et par uger til næste arrangement.

Billede: Billedet er fra Nürnberg Zoo

Så kom afslutningen på første sæson med mit orkesterspil, og vi havde arrangeret en forårskoncert, der skulle afholdes i samarbejde med den lokale biograf. Det vil sige, at de lagde område til eller evt forhal, hvis det skulle gå hen og regne.

Vejret var fantastisk godt, og vi skulle mødes en time før selve koncerten for lige at pudse de sidste par ting af. Vi sad i badende sol midt på dagen, så vi kunne i den grad holde varmen. Men kan du gætte, hvad varmen kan give problemer for? Ja, instrumenterne intonerer selvfølgelig en smule anderledes, og musikerne kommer til at svede, men det er ikke, hvad jeg tænker på. Næh nej, men iPad måtte simpelthen melde ‘pyha, alt for varmt’ et kvarter før koncerten startede.

Heldigvis nåede jeg at fange mine forældre, som var hjemme hos mig, inden de kørte afsted for at komme og høre orkesteret spille. Så jeg fik dem til at tage mine papir-noder med. Det skal lige siges, at jeg havde købt et beskyttelsescover til iPad’en, som var sort, og det hjalp absolut ikke på sagen. Så jeg pillede coveret af iPad’en og satte den i skyggen i håbet om, at den ville nå at køle af, inden koncerten startede.

Det lykkedes faktisk at få den kølet ned, så jeg kunne bruge den, og så begyndte vi at spille. Da jeg skulle finde vores sidste nummer frem, så meldte iPad’en igen ‘pyha, alt for varmt’, og så var jeg glad for papir-noderne, som jeg havde lagt under min stol. Så frem med mappen og finde noden, og så begyndte vi at spille, men vi var knap nået halvvejs ned på første side, før der kom et vindpust, og så faldt min mappe på jorden. Og nej, jeg var ikke den eneste, der grinede, for det blev da også mere og mere komisk. Gudskelov havde min sidemand en stemme, som mindede meget om min, så den spillede jeg med på i stedet.

Alt i alt var det en god koncert, og jeg syntes, at vi spillede godt. Og når jeg kigger tilbage på den sæson, hvor jeg har været med, så må jeg ærlig indrømme, at jeg i den grad har savnet at spille, så det vil jeg gerne fortsætte med, så længe jeg kan.

Billede: Billedet er fra Schmetterling park i Burg auf Fehmarn

Årets første arrangement med orkesteret er vel overstået. Vi skulle spille på en skole, mens forældrene ankom for at se deres børn spille et teaterstykke. Det var meget hyggeligt, og endnu engang var jeg glad for min iPad. Vi skulle nemlig spille i dunkel belysning, men mens der blev arbejdet på at sørge for tilstrækkeligt med lys til mine medmusikanter, så havde jeg ikke problemer med at se noderne 😉

Der var ellers købt transportabelt lys, der kunne sidde på nodestativerne, men ikke alle modeller var lige gode. Men det lykkedes da til sidst at skabe lys nok. Vi spillede godt, og efterfølgende begav vi os stille og roligt hen på en anden del af skolen, hvor vi brugte resten af aftenen som øveaften. Arrangørerne havde nemlig været så søde at stille et lokale til rådighed.

Jeg anede ikke, at der var en musikcafe i den nærliggende by, men det er der altså. Og til min store overraskelse så bor en af hovedmændene bag faktisk på samme vej som mig. Han var vist lige så overrasket over at finde ud af, at jeg spiller med i et orkester, som jeg var over at finde ud af, at han stod for denne musikcafe.

Nå, men denne musikcafe ville gerne have, at vi dukkede op og spillede lidt julemusik på årets sidste musikcafe-dag, og det ville vi selvfølgelig ikke sige nej til – men det burde vi have gjort.

Det viste sig nemlig, at vores dirigent og trommeslager begge var nødt til at melde afbud. Derfor fandt vi ud af på den hårde måde, at vi ikke er dygtige nok til at spille uden disse to medlemmer.

Billede: Billedet er fra Disneyland

Første december, første søndag i advent og første gang jeg skal opleve juletræstænding. Juletræstænding er en tradition i mange byer, hvor julemanden kommer og tænder byens juletræ, og så deler han godter ud til børnene. Men det er altså første gang, at jeg skal opleve den gerning.

Selvfølgelig er der en god grund, for det var ikke for godternes skyld, at jeg dukkede op. Næh nej, sammen med orkesteret skulle vi skabe julestemning ved at stå og spille julemusik, og det glædede jeg mig meget til. Og denne gang havde jeg taget mit eget heppekor med – både en god ven og mine forældre havde nemlig valgt at dukke op og lytte.

Det var selvfølgelig ikke den mest varme oplevelse, for det bliver altså lidt småkoldt omkring kl 16, hvor vi skulle spille. Og til min store overraskelse skulle vi spille næsten en hel time. Det var utrolig hyggeligt, og det gik faktisk meget godt. Vi lavede nogle fejl, men til vores forsvar skal lige siges, at vi havde en reserve-dirigent, som vi aldrig havde mødt før. Og det giver lidt ufordringer. På den anden side kan man også sige, at vi ikke er et professionelt band, der øver flere gange om ugen, så egentlig syntes jeg, at det gik fantastisk godt. Og vi blev rost af flere tilhørerne.

Billede: Mit vitrineskab, når der er pyntet op i december måned

Uha, jeg var godt nok en smuuuule spændt i morges, da jeg vågnede. Jeg havde nemlig valgt at sige ja til at tage med ud og spille med orkestret. Og det endda til trods for, at jeg kun har spillet sammen med dem 2 gange – og nogle af melodierne så jeg for første gang i onsdags!

Men det gik godt, og det var en fed oplevelse igen at komme ud og lufte instrumentet. Nu skal det så også siges, at det blæste en smule i dag. Så langt de fleste af mine medspillere kæmpede med deres papirnoder og klemmer. Nu beskæftiger jeg mig jo med it, og jeg elsker at få it’en til at gøre min hverdag nemmere. Så jeg havde skannet mine noder ind og købt en app til min iPad. Og nu kunne jeg bekvemt sidde med min iPad uden bekymring for, at den skulle flyve væk – det var bare så sejt.

Jeg var selvfølgelig i starten ikke sikker på, om det ville være en succes at bruge min iPad som opbevaring til mine noder. Dels er skærmen en tand mindre end et A4-ark, og dels så kan der være problemer med genskær i skærmen. Indtil videre har jeg ingen problemer med, at skærmen er mindre, og at noderne derved også bliver mindre (men det kommer måske med alderen 😉 og i dag havde jeg ingen problemer med genskær, men jeg kunne overveje at købe en anti-glare beskyttelse til skærmen, men det venter jeg lidt med. Til gengæld skal jeg have købt en regnfrakke til iPad’en, så jeg har kigget på et cover, som også kan beskytte den, hvis den skulle ryge en tur på gulvet (hvilket jeg absolut ikke håber).

Jeg kan kun sige det igen… det var skønt at spille igen. Og jeg glæder mig over, at jeg tog skridtet og meldte mig til det orkesterspil.