Normalt spiser man hveder torsdag aften før Store Bededag. Denne tradition lavede min ex og jeg om på for en del år siden, fordi vi syntes, at det var for besværligt at samle det arbejdende folk efter en lang arbejdsdag. Derfor valgte vi at invitere til hjemmebagte hveder fredag formiddag. Nej, det var ikke mig, der stod for bagningen, det gjorde min ex. Selvom vi ikke længere er sammen, så har vi fastholdt traditionen – hans hveder smager simpelthen fantastisk godt, så dem vil jeg ikke undvære 🙂

I år er der så den lille forhindring, at jeg har fri før og efter Store Bededag og har lagt andre planer, så det vil være svært at passe en Store Hvededag ind i det. Desuden er min mor ved at være i den alder, hvor det at holde påskefrokost tærer en del på kræfterne, så jeg fik den ide, at hvis min mor ville være med til det, så kunne vi slå de to ting sammen. Jeg er ikke så meget til den traditionelle påskefrokost, men jeg syntes, at det ville være en god ide med lidt hjemmelavet pålæg, rugbrød, hveder, ost osv. Heldigvis var min mor med på den, og så ville hun komme med tærte og frikadeller. Samtidig tilbød min moster og hendes mand at komme med fiskefileter.

Jeg må ærlig indrømme, at der var nok mad – også selvom der ikke var sild, snaps, mørbradbøffer mm. Mit hjemmelavede pålæg blev heldigvis positivt modtaget. Der var ellers panik i det lille hjem, da jeg lavede roastbeef. Jeg havde sat termometer i roastbeefen, sat det på 63 grader og havde stillet mig til at spille. Da jeg var færdig med at spille efter en times tid, så gik jeg i ud i køkkenet med forventningen om, at roastbeefen måtte være næsten færdig. Chok – termometeret stod på 116 grader!!! Jeg flåede roastbeefen ud af ovnen og kiggede mistroisk på den. Ovnen var godt nok varm, da jeg satte den ind (jeg havde lavet paprikakrydret kalkunbryst først), men den var kun sat til 180 grader, så det undrede mig lidt, at roastbeefen havde kunnet nå at blive så gennemstegt.

Jeg frygtede selvfølgelig det værste og håbede det bedste, for det var ikke en helt billig ting. Nåh, men over på et spækbræt med den, og så begyndte jeg at skære. Til min store overraskelse så var roastbeefen helt perfekt stegt. Den var rød men ikke rå i midten. Og det bedste af det hele – den var super mør.

Påskefrokosten var vellykket, og jeg hyggede mig rigtig meget med familie og venner.