Vejrudsigten har op til ferien truet med regnvejr, så min mor og jeg har besluttet, at vejret om morgenen ville være afgørende for, hvad vi ville foretage os. VI tager et hurtigt kig på vejrudsigten og konkluderer, at der bliver lovet godt vejr, og dermed går turen til den zoologiske have i Schwerin.
Det kommer ikke længere som nogen overraskelse, men det er stadig dejligt at opdage, at også denne zoologiske have ligger i et skovområde. Det er en skøn dag, og vi nyder ‘skovturen’, samtidig med at vi kigger på dyrene. Også her er der dyr, som vi ikke får set, fordi de har frihed til at fortrække til rolige områder. Det giver os en glæde, selvom vi selvfølgelig hurtig kan blive enige om, at det aldrig er optimalt at holde vilde dyr i fangenskab.
På turen hjem kører vi forbi et lille indkøbscenter, som indeholder en meget stor dagligvareforretning, som hedder Real. Den minder meget om en stor Bilka. Vi slår et smut indenfor for at sondere terrænet, så vi ved, om det skal være et af de steder, vi handler ind, når vi kører hjem. De har mine vand og et meget stort udvalg af tyske varer, så vi aftaler at vende tilbage, inden vi kører hjem.
Inden vi kører tilbage til hotellet, forsøger vi at søge på alternative hoteller. Der er udsolgt på mange overnatningssteder, men jeg finder et i nærheden af indkøbscenteret, så vi kører derhen og kigger. Det er af ‘Hilton’-typen, og prisen er derefter. Vi opgiver at køre efter andre steder og snakker om, hvorvidt vi i stedet har mulighed for at leje et værelse til 4 personer, og så måske få en smule rabat.
Da vi kommer tilbage til hotellet, så henvender en af medarbejderne sig til os og siger, at ejeren gerne vil snakke med os, men han er lige optaget. Vi går en tur rundt i området, og da vi kommer tilbage, venter ejeren på os. Han har hørt, at vi gerne vil blive i flere nætter, og han kan muligvis godt lave plads til os, hvis vi stadig er interesserede. Det siger vi ‘ja tak’ til. Om vi så skal flytte værelse et par gange, så er det helt ok for os.
Oppe på værelset forsøger jeg igen at finde overnatningsmuligheder i nærheden, men det er stort set umuligt, med mindre vi vil give dobbelt så meget for overnatningen. Så vi krydser fingre og går ned til aftensmad. Her får vi overrakt den gode nyhed om, at vi kan blive boende. Hvis vi skal flytte værelse, så vil vi få besked. Så hvis vi ikke hører noget, så skal vi bare blive boende – jubiiii.