Det er simpelthen utroligt hvad der findes. Der må simpelthen være mange mennesker, som hver har utrolig mange gode ideer. Det sætter jeg stor pris på, for det kommer mig til gode. Nogle gange surfer jeg rundt på Amazon, og pludselig opdager jeg noget, som kan have interesse.
Kender du skobakker? De plastikdismer som man sætter sine beskidte sko på? Jeg er aldrig blevet rigtig gode venner med dem. For det første synes jeg, at de ofte er alt for store og fylder det hele, og så er de svære at gøre rene. Det skal helst gøres udenfor.
Nu har jeg så fundet nogen skoformede dimser, hvor formålet skulle være det samme. Jeg har en terrassedør i alrummet, hvor jeg har et par sko stående, som jeg bruger, når jeg fodrer fugle. Her slæber jeg ofte diverse skaller med ind, så den måtte bliver hurtig beskidt. Da jeg så disse dimser til sko, så tænkte jeg, at de ville passe sig bedre til at stå ved terrassedøren, samtidig med at de ville være nemmere at gøre rene. Det sidste må komme an på en prøve, men indtil videre er jeg tilfreds med funktionaliteten.