Tag-arkiv: Tyskland

Indkøbstur til Tyskland 🛒

Jeg har været på indkøbstur til Tyskland. Langt de fleste tror, at jeg ‘bare’ tager ned til grænsebutikkerne og køber ind, men jeg kører i tyske supermarkeder i stedet. Jeg er nemlig interesseret i det store udvalg af varer, som man har i Tyskland. Flere af varerne er også af en væsentlig bedre kvalitet, for tyskerne finder sig ikke elendig kvalitet, som vi gør i Danmark.

Billedet viser ⅔ af hylden med survarer i et større supermarked. Det gør det en gang imellem svært at vide, hvad man skal vælge 🙂

Part of a shelve with groceries in a German store

Ferien

Sikke en skøn ferie! Det er nu skønt, at min mor og jeg har det godt med at rejse sammen. Da jeg boede hjemme, uha, der skændtes vi til tider (ofte). Det er sikkert ikke unormalt, men jeg er stadig glad for, at vi har det så godt sammen i dag, at vi kan rejse sammen. På den måde får begge et afbræk fra hverdagens trommerum, og det trænger vi begge til en gang imellem.

Vi havde en dejlig tur, og jeg kan varmt anbefale at besøge Lübeck. Det er en hyggelig by med masser af skønne forretninger. En af dem man dog skal passe lidt på er Niederegger – hvis man altså er til marcipan. For det var godt nok svært ikke at rende afsted med hele forretningen 🙂

Til gengæld var vores tur til Hamborg ikke lige os. Der var masser af de store, dyre forretninger (Gucci osv), men det er ikke lige den type forretninger min mor og jeg gider. Så vores tur til Hamborg endte med, at vi gik en dejlig lang tur i parken, hvilket vi nød. Det var fint nok at få set Hamborg, så det var ikke som sådan spild af tid, men vi vender nok ikke tilbage dertil. Derimod kunne en tur til Lübeck igen godt være en mulighed.

Som en fast del af vores rejser, fandt vi en zoo, som vi ville besøge. Min mor valgte denne gang, og det blev Hagenbeck Zoo, som ligger i Hamborg. Det var en dejlig dag, og jeg kan godt anbefale en tur i den zoologiske have.

En af dagene på vores tur blev brugt til at udforske den by, som vi boede i. Der var et stort park/skovområde, og det er nu meget rart med en slapper-dag. Vi fik da også en stor oplevelse – og jeg mener STOR. Jeg ved ikke præcis, hvilken ugle der boede i den skov, men hold da op hvor var den stor. Det var fascinerende at se det store dyr let og elegant navigere rundt.

Lübeck
Den berømte Lübeck port
Lübeck
Porten fra den anden side

Tysklandstur

4 dage til Tyskland var lige, hvad jeg trængte til. Vi startede med at smutte i sommerfugleparken i Burg. Hold da op, hvor var der mange forskellige slags sommerfugle. Og af en eller anden grund så var de ret glade for min mor og jeg… og min mors maskot, Stitch (se billedet nedenfor). Det var en god oplevelse, som jeg varmt kan anbefale.

Vi besøgte også Meereszentrum Fehmarn i Burg. De havde også en del at se, men jeg må ærlig indrømme, at jeg ikke er så meget til fisk og havdyr, så det er ikke en oplevelse, jeg har lyst til at gentage.

Til gengæld fandt vi en T-shirt butik i Burg midtby, hvor man vælger T-shirt og motiv, og så sørger de for at kombinere de to ting. Den butik var vi forbi mere end en gang. Jeg har nemlig haft svært ved at finde røde T-shirts, og her var alletiders mulighed. Og nej, jeg var ikke den eneste, som fik T-shirts fra den butik. Vi købte også nogle stykker til min far, og min mor kunne selvfølgelig heller ikke undvære et par stykker 🙂

Vi fik set Burg, Heiligenhafen og Oldenburg in Holstein. I Oldenburg ligger resterne af en gammel ringmur fra middelalderen. Her tilbragte min mor og jeg nogle timer på bare at nyde det gode vejr og naturen – og et par småkager.

Billede: Billedet er fra Schmetterling park i Burg auf Fehmarn

Butterfly on Stitch

Tysklandsferie

Dagen efter besøget i Thomann valgte vi at tage i Nürnberg Zoo. Nu var det rart, at vi fik alt klaret mht til Thomann i går, så der ikke var en deadline med, at vi skulle hente min saxofon, inden dagen var omme. Og det var heldigt, eftersom Nürnberg Zoo var større end forventet.

Nürnberg Zoo er anlagt som et stort naturområde midt i en skov. Det var grusstier og ikke flisebelagte stier, og der var brugt en del barkflis. Det var lige noget for min mor og mig. Så vi brugte selvfølgelig en hel dag på at gå rundt og nyde naturen og dyrene. Og så gjorde det ikke noget, at det var skønt vejr med omkring 20 grader.

Dagen efter var vi dog noget trætte i bentøjet, så vi besluttede at bruge noget tid på at sidde ned. Det vil sige, at vi satte os i bilen og begyndte at køre nordpå. Næste stop var Goslar/Quedlinburg.

I modsætning til turen sydpå valgte vi på vores vej nordpå ikke at benytte motorveje i særlig stor grad. Derudover var det også et ønske fra os begge at køre igennem det bjergrige Harzen. Danmark er jo ikke ligefrem specielt bakket, så det var en stor oplevelse at køre igennem tunneller og på smalle veje med meget langt ned, hvis man ikke blev på vejen.

Vi valgte at overnatte et sted mellem Quedlinburg og Goslar i en by, der lå i det gamle Østtyskland. Det var en skøn kro med dejlig betjening, men gulvet var en smule skævt. Så selvom jeg gjorde mit bedste for at blive i min halvdel af sengen, så vågnede jeg liggende meget tæt på min mor om morgenen!

Goslar er et kendt turistmål, og Quedlinburg skulle være den ‘østtyske’ pendant. Men vi syntes begge, at det var synd at sammenligne de to. Det var tydeligt, at Goslar har brugt langt flere penge til at forskønne byen med pga turisterne. Dermed ikke sagt, at Quedlinburg ikke er hyggelig – faktisk valgte vi at spise der begge dage. Vi skulle selvfølgelig have wienerschnitzel med brasede kartofler, og det var bare lækkert. Og meget bedre end det mad, vi havde fået på Best Western hotellet de 2 foregående dage.

Afslutningsvis besluttede vi at forlænge vores ferie med en dag og tage et stop i Lüneburger Heide. Det var en stor skuffelse for os. Det var vist mest henvendt til folk, som ville shoppe, og det var hverken min mor eller jeg interesserede. Byen mindede os meget om en mellemstor dansk by.

Alt i alt en dejlig ferie og jeg har i den grad mod på at tage på kør-selv-ferie igen. Men Lüneburger Heide springer jeg over – til gengæld vil jeg gerne se mere af Harzen næste gang.

Zoo Animal