Årets første virtuelle event er overstået. Det er anden gang, at jeg er med til Ultimate Music Business Summit (UMBS), og denne gang havde de lavet formatet en smule anderledes. Til ethvert tidspunkt var der min 2 sessioner, der var i gang, så man kunne vælge. Derudover var der afsat tid til Q&A i sin egen efterfølgende timeslot. Det fungerede temmelig godt.
Derudover var de flyttet over på en ny platform, som fungerede helt fantastisk. Jeg synes, at jeg fik væsentlig mere ud af det denne gang, end jeg gjorde sidste gang. Måske fordi jeg var mere klar til at lytte.
Der var masser af god information, og jeg fik specielt to ting med fra eventet – posts på sociale medier kan automatiseres, og man kan skal have et klart billede af, hvem man gerne vil have som kunder. Jeg er slet ikke klar til at oprette eget firma, men jeg leger stadig med ideen om en hjemmeside om play along noder. Selvom det ikke involverer at tjene penge, så er principperne de samme. Hvem er publikum, hvordan tiltrækker jeg publikum, og hvordan fastholder jeg dem?
Selvfølgelig kunne jeg godt tænke mig at være min egen chef på sigt, men jeg har ingen anelse om, hvad jeg skulle sælge.