Tag-arkiv: Vienna orchestra

Julearrangement

For første gang skal jeg spille julemusik sammen med et reduceret wienerorkester. De har gjort det en gang før, at det var en succes, så i år havde en anden kirke ønsket samme form for koncert, og det skulle vi så øve til.

Vi fik alle udleveret en del nye noder, og så var det i gang med at spille. Dels skulle vi øve at spille numrene sammen, men vi skulle også finde ud af, hvordan de skulle spilles, og hvilket instrument jeg skulle spille på.

Det endte med, at jeg skulle spille saxofon på et par af numrene, mens resten skulle klares på fløjten. Jeg var godt tilfreds med for en gangs skyld at skulle bruge fløjten så meget. Det er nu meget hyggeligt at skifte.

Til gengæld var det meget tydeligt, at jeg var eneste blæser. De gamle, garvede musikere spiller og spiller, når de øver, og det er selvfølgelig dejligt, men for mig er der en begrænsning, fordi embouchuren bliver træt. Men det var en dejlig aften, og jeg glæder mig til at vi skal spille i kirken.

New tiles in the kitchen
Lægningen af det gulv skrider fremad

Pause

Endnu et skønt spilejob er vel overstået. Det var en fantastisk oplevelse at spille i et rum, som er bygget til det med den rette akustik. Denne gang var det en koncert med wienerorkesteret, og normalt er vi ikke så heldige, at vi akustikken er så god, at vi alle kan høre hinanden. Denne gang kunne vi sagtens høre hinanden, og det gav en helt anden oplevelse for os også.

Igen skulle jeg et spille et solonummer, og det var en stor success. Jeg syntes selv, at det gik godt, og flere publikummer var forbi for at rose mig – jeg blev en hel meter højere 🙂

Nu har jeg så pause fra at skulle ud og spille til engang i december, men det betyder ikke, at jeg ikke skal øve. Næh nej, der er lagt indtil flere øvedage i kalenderen med wienerorkesteret, som har en julekoncert i starten af december. Jeg glæder mig allerede.

En lille notits om et helt andet emne er, at det endelig er lykkedes mig at få en aftale med håndværkeren, som skal lægge mit nye klinkegulv. De kommer i starten af november.

Two different floor tiles
To forskellige typer klinker til køkken/alrum – jeg valgte dem til højre

Ugen efter ferien

Det er utroligt, hvor meget mine 2 chefer kan flygte fra deres ansvar. Det er nemlig tid til den årlige diskussion om mine flextimer. Som sædvanlig har jeg for mange timer, og jeg har i mange år haft fri i december måned, men i år har mine chefer i deres klogskab lagt en anden plan.

Jeg skal resten af året holde fri om fredagen, men de vil ikke reducere mine arbejdsopgaver. Hvordan de har tænkt sig, at det skal hænge sammen, det ved jeg simpelthen ikke. Men jeg gør selvfølgelig, hvad jeg får besked på, og ser frem til 4-dages arbejdsuge resten af året.

Jeg har også været ude og spille med wienerorkesteret, og det gik fantastisk godt. Mit solo-nummer var en stor succes, og det meste af kirken sad og nynnede med – fedt. Også harmonika solo numrene var en succes, og jeg nyder at spille sammen med så dygtige musikere.

Animal from Schwerin Zoo

Øve, øve, øve

Jeg er glad for, at det ikke er normalt, at jeg skal øve 3 aftener på en uge – det er sørme anstrengende. Der var ingen dirigent til den aften med big bandet, så vi støvede nogle gamle numre af.

Aftenen med mit ‘gamle’ orkester var uden udfordring. Jeg spillede alle numrene direkte fra bladet uden problemer. Så selvom dirigenten virkede glad for, at jeg kom, så var det en lidt kedelig aften.

Aftenen med wienerorkesteret var meget mere udfordrende. Jeg havde fået et nyt solo nummer, som jeg skulle spille, og det gik utrolig godt.

Som en sidste bemærkning så ringede jeg til håndværkeren i løbet af ugen, og jeg vil få lavet mit gulv i oktober/november. Pyha, jeg har det svært, når jeg ikke kan få et tidspunkt. Hvordan skal man planlægge noget som helst i forhold til arbejde, når man ikke kan få en mere præcis dato for starten af projektet.

Schwerin Schloss
Schwerin Schloss

Bud efter mig

Det tegnede til at blive et stille og roligt efterår på spillefronten. I kalenderen var der kun 2 aftaler, og begge var sammen med wienerorkesteret, så det var til at overkomme. Så ville der være masser af tid til at spille sammen med mit play-along.

Onsdag aften ringede formanden fra det ene orkester og spurgte, om jeg kunne spille sammen med dem til deres høstkoncert. De havde behov for at få dækket flere stemmer af, og det sagde jeg selvfølgelig ja til. Jeg skulle bare lige finde ud af, hvornår jeg ville hav tid til at øve sammen med dem.

Dagen efter får jeg en opringning fra wienerorkesteret, som vil høre om jeg kan spille sammen med dem på en højskole og levere et solo nummer. Deres sædvanlige solo musiker kunne nemlig ikke, så inden de kunne sige ja, ville de sikre sig at jeg havde lyst og tid til at træde til i stedet. Jep, det var også en aftale.

Så i løbet en kun en uge blev antallet af arrangementer i efteråret fordoblet til 4 🙂

Schloss Seehof
Schloss Seehof

4 koncerter overstået

Det er ikke for at klage, men hvor er jeg glad for denne weekend. Ikke en eneste aftale har der været. Jeg er typen, som har behov for at slappe af, og det kan godt være lidt svært, når alle søndage i januar er booket til at spille med wienerorkesteret.

De sidste 2 koncerter blev holdt i hhv en kirke og på et plejehjem. I kirken var det ligesom alle de andre kirker, hvor wienerorkesteret spiller det meste af tiden, men bliver afbrudt et par gange af nogle unge musik talenter, som spiller noget helt andet musik. På den måde får de lov at spille for et større publikum.

På plejehjemmet var det anderledes. Der er der ingen af de unge musik talenter med, til gengæld er der et tre-mands orkester, der spiller populær musik som f.eks. Love me tender. Der er stadig et par solister også, men det er nogle fra wienerorkesteret. Denne gang var det en violin og en harmonika, som havde fundet et russisk nummer og et irsk nummer frem. Jeg var helt vild med det russiske nummer. Måske fordi det var så anderledes i forhold til alt det andet musik, jeg spiller.

Bare så ingen er i tvivl, så har jeg selvfølgelig nydt at være ude og lufte instrumenterne så meget. Det har været gode oplevelser, og jeg gør det gerne igen. Det giver også en god grund til at have en weekend, som jeg tilbringer med benene oppe og en god serie eller film. Og så har det været en ekstra god fornøjelse med den gode og stabile internet forbindelse, jeg har fået.

Sunset
Solnedgang

Nytårskoncerter 2019

Vi har travlt her i januar i wienerorkesteret. Alle søndage er bookede, så man kan ikke sige andet, end at det er en stor succes. Repertoiret er nogenlunde ens overalt, så dels spiller wienerorkesteret (selvfølgelig) noget wienermusik samt et par andre kendte melodier og et par spillemandsnumre. Derudover er der inviteret unge, dygtige solister til at spille. Programmet varer ca 2 timer uden pause

Vi har nu spillet i 2 kirker og er dermed halvvejs. Den første søndag skulle vi spille i en kirke, hvor vi aldrig har spillet før, så vi var spændt på, hvor mange der ville komme og lytte. Kirken var ikke særlig stor, men det lykkedes da at trække så mange mennesker til, at kirken var nødt til at afvise de sidste og lukke dørene. Menighedsrådet var ikke forberedt på dette, og de måtte i sidste øjeblik ud og have fat i noget mere champagne. Jeg tror aldrig, at de har haft kirken fyldt op før.

Vi skulle møde en halv time før start, så vi kunne gøre klar, og det første jeg fik at vide var, at hende, der spiller blokfløjte, var blevet syg. Hun skulle bl.a. spille 2 solo-numre, så det gav et hul i programmet. Jeg tilbød at spille i stedet på min tværfløjte (heldigt at jeg havde taget den med), så jeg blev på rekordtid klar til at spille Adagio’en fra Mozarts klarinet koncert og Ave Maria. Aldrig har jeg været så nervøs, og det kunne godt høres. Det vil sige, at tilhørerne påstod, at de ikke kunne høre noget, men jeg kunne høre ‘vibratoren’, fordi mine læber ikke ville holde sig i ro.

Den anden søndag skulle vi spille i en kirke, hvor vi havde været før. De havde desuden også valgt at tage penge for at komme ind. Kirken var næsten fyldt, men der kunne godt have været et par stykker mere. Om det skyldtes kirken eller entre prisen ved jeg ikke, men 100 kr for en 2 timers koncert inkl et glas champagne er da ikke dyrt.

Snow

Forberedelse til nytårskoncerter 2019

Det er så sjovt at være med i wienerorkesteret og meget anderledes end de 2 andre orkestre, jeg spiller med i. I de 2 andre orkestre øver vi en gang om ugen i 10-11 måneder om året. Personligt kan jeg godt blive lidt træt af den gentagne natur af dette og bare have lyst til at blive hjemme – simpelthen for at bryde mønstret.

I wienerorkesteret øver de kun, inden de skal ud og spille. Ja, jeg ved godt, at det ikke er mere end et par måneder siden, vi var ude at spille sidst, men jeg synes nu alligevel, at det er fascinerende, at der kun planlægges 2 øvegange, inden vi skal spille 4 koncerter i januar. Men omstændighederne er også anderledes. Det forventes, at folk kan spille og går hjem og øver.

Og nej, du læste ikke forkert… vi skal spille samtlige 4 søndage i januar. De 3 af arrangementerne foregår i kirker og er inklusiv nogle af de unge talenter fra Lions arrangementet, mens det 4. arrangement er på et plejehjem, og her er det talenter fra wienerorkesteret, der underholder, samt et orkester, der spiller evergreens (ledes af den samme som står for wienerorkesteret).

iPhone Cover
Vinter cover til min iPhone

Lions arrangement

Min første optræden med wienerorkesteret som fast medlem er vel overstået. Det var Lions, der stod for arrangementet i en kirke, og udover os var der inviteret 4 talentfulde unge mennesker. De skulle spille mellem nogle af vores numre, dels for at give variation på dagen men også for at have muligheden for at spille for et større publikum, som ikke er forældre/bedsteforældre osv.

Der var flere numre, som afhang af mig, fordi jeg skulle spille melodien, som den eneste en del af tiden, så da jeg pludselig fik problemer med min saxofon, så var jeg noget på den. Når jeg brugte oktavknappen og kom over et vist punkt i registreret, så var jeg simpelthen afhængig af at kunne spille tonen som overtone. Det var som om oktavknappen ikke var trykket ned. Det gjorde, at jeg kom på overarbejde, og nervøsiteten steg, da jeg var bange for, at det ikke lød godt.

Jeg kæmpede mig igennem, og fik bagefter at vide, at det ikke kunne høres, men på en optagelse af nogle af numrene, som jeg har hørt, kunne jeg altså godt høre det. Om det så er fordi jeg ved, hvad jeg skal lytte efter, ved jeg ikke. I hvert fald er der ingen tvivl – min saxofon trænger til at bliver skilt ad og renset.

Inside a church
Fra en kirke i Bamberg

Medlem af wienerorkester

Jeg vil ikke sige, at jeg har gået og ventet på den telefonopringning, men jeg havde da håbet, at det ville ske på et tidspunkt. Jeg er nemlig blevet ringet op for at høre, om jeg vil spille med sammen med wienerorkesteret. Denne gang ikke som solist, men som almindeligt medlem. Dermed er jeg officielt blevet fast medlem – juble.

Det var så hyggeligt, sidst jeg spillede med dem, og jeg gik derfra med håbet om, at de ville kontakte mig, næste gang de skulle ud og spille, og det skete så. Vi skal spille til et Lions arrangement, hvor der også kommer nogle unge musiktalenter, som skal spille ind imellem. På den måde bliver det et varieret repertoire. Så der er hermed lagt nogle øvegange i kalenderen.

Gekko
Billede fra en zoo