Rovfuglebesøg

Ferien er overstået, og jeg er startet på arbejdet. Efter 4½ uges ferie så er det også godt at komme på arbejde – sådan da. For når man starter med at rage en blærebetændelse til sig, så er det ikke længere sjovt, og så er den endda så fræk at komme igen et par dage efter penicillin kuren er overstået. Så på den igen! Oveni det, startede min nye kollega i mandags, så planlægningen er ikke den mest heldige.

Jeg syntes, at jeg ville dele billederne af en rovfugl, som vi havde på besøg forleden. Den sad noget så majestætisk på vores nabos tagryg og skuede ud over området.

Jeg er næsten færdig med at læse den 8. bog i Morganville vampyrer-serien og må så vente i spænding på næste bog. Det passer mig udmærket, for jeg skal også i gang med at læse til næste Microsoft eksamen. Det er en opgraderingseksamen, så der er temmelig meget læsestof til den. 

Bird of prey