Månedsarkiv: april 2013

Ny sofa

Kender du det også? Du har investeret en pæn mængde penge i en sofa, som du sad godt i, og et par år efter er den elendig at sidde i? Da jeg købte sofaen med el-chaiselong, var jeg helt oppe i skyerne. Den var fantastisk at sidde i. Men efter et par år begyndte det at gå ned ad bakke.

Faktisk var den så irriterende til sidst, at hvis man prøvede at sidde på chaiselongen, så tiltede man til den ene side. Det var nemlig ikke muligt at vende hynden på chaiselongen, så den blev bare siddet mere og mere skæv. Og resten af sofaen var heller ikke længere så blød en fornøjelse at sidde i længere. Og så skal man ALDRIG vælge løse hynder – nøj, hvor var jeg træt af at støvsuge dem.

Nåh, men jeg var altså gået lidt på jagt efter en ny sofa. Ikke fordi jeg skulle købe en her og nu (helst skulle det først være til efteråret, fordi jeg lige skulle spare op til den først), men da jeg er en smuuuule vanskelig (læs: meget), så er det en god ide at begynde at kigge i god tid.

Jeg havde selvfølgelig jævnligt fulgt med i de forskellige møbelbrochurer, og jeg havde set mig lidt lun på en tysk sofa, som jeg kun kunne finde hos en forhandler langt væk. Den havde en smart detalje i hjørnet. Normalt er det sådan, at det ikke er særlig godt at sidde med benene oppe i hjørnesofaer med runde hjørner. Hvis man er til den slags (og det er jeg), så er det bedre med firkantede hjørner. Til gengæld er det muligt at sidde en ekstra i sofaen, når man har gæster, hvis hjørnet er rundt. I denne sofa er det muligt at ‘hive’ i enten den eller den anden hjørneryghynde, så man kan sidde ordentligt i den, men jeg vidste ikke rigtig, hvad prisen ville være. Så jeg var i tvivl, om det var værd at tage hen og se på den. Men jeg kender mig selv, og der var ingen vej udenom. Jeg var nødt til at se sofaen, så jeg kunne beslutte, om det var en kandidat eller ej. Så jeg tog fri en dag og planlagde at tage min mor med op og se på sofaen. Desværre var det utrolig tåget den dag, så jeg valgte at aflyse det og i stedet bare hygge med mine forældre (og spise dem ud af huset 🙂

Min mor er ikke sådan at skræmme, så hun hev mig naturligvis i et par møbelforretninger i nærheden, og minsandten om ikke en variant af den tyske sofa stod i en forretning ude midt på bøh-landet (det er måske lidt overdrevet, men man undrer sig virkelig over, hvad en stor møbelhandler laver lige midt på marken!). Udstillingsmodellen var med mørkt stof og havde en lille fejl i syningen, så den var jeg ikke interesseret i, og kastede mig i stedet over at se på stofprøver. Det endte med, at jeg bad sælgeren lave en pris på sofaen med en bestemt stoftype på, og så kørte vi hjem igen.

Typisk mig så gik der ikke lang tid, før jeg begyndte at tænke på udstillingsmodellen. Hvis nu syningen kunne lappes forholdsvis nemt, så var der jo nogle penge at spare. Jeg snakkede lidt med min mor, som lovede, at hun nok skulle fixe det, og så tog vi over og kiggede på sofaen igen. Og jep, jeg var solgt (eller var det sofaen?). 

Nu står den så hjemme i min stue. Min mor har repareret den, og jeg nøjes bare med at nyde siddekomforten – håber den holder længere end 5 år!

Nedenfor har jeg prøvet at tage et par billeder af sofaen inkl hjørnet, så det måske er mere tydeligt, hvad jeg mener med en smart detalje. 

Living room
Den nye sofa
Couch
Den smarte detalje i hjørnet

Entusiasme

Jeg var til seminar i dag. Nærmere bestemt var det om Microsoft System Center 2012 SP1 Suite, og det var Coretech, som afholdt det. Det er et firma, som har nogle meget gode og engagerede konsulenter, som altså også bruger en del tid på undervisning/foredrag. De er simpelthen eksperter på System Center produkterne.

Seminaret var utrolig godt. De er meget gode til at koge tingene ned til essensen og holde det på et fagligt højt niveau. En anden ting der kendetegner dem er, at de er meget entusiastiske. Og det mindede mig om, at det er noget, jeg i høj grad savner til dagligt. Jeg synes, mit arbejde er sjovt og spændende. Det er fedt at finde ud af nogle nye ting – at gå på udforskning i et program og finde ud af, at det rent faktisk kan automatisere en del af hverdagen.

Min hverdag med kolleger, som ikke kan se det spændende i nye ting, som ikke er nysgerrige efter nye funktionaliteter – det kan være dræbende for mig. Jeg siger ikke, at alting SKAL vendes på hovedet. Men det kunne være rart, hvis der var noget entusiasme at trække på, når der sker noget nyt. Jeg løber hurtigt panden mod en mur, når det hver gang kun er mig, der ønsker forandring, forbedring, nye muligheder. Og det er træls at skulle forsvare, hvorfor det er en god ide at opgradere til nyt styresystem. Og det første mine kolleger gør – det skal se ud, som det plejer. Gaaab, det er da kedeligt. Det kunne jo være, at nogle af de nye muligheder rent faktisk var smartere?

Vi gør også mange ting manuelt (alt for mange efter min mening). Ja, det tager tid at automatisere, men bagefter giver det overskud. Som en af foredragsholderen sagde, så bliver der altid sagt, at der ikke er tid nok. Men hvis f.eks. en eller andens barn skal køres til hospitalet – vupti – så er der tid. Altså er det ikke, fordi tiden ikke er der, men fordi prioriteringen er forkert. Vi som mennesker er dovne og kortsynede, så når vi tænker på, om vi skal automatisere noget, så kigger vi kun på, at det tager lang tid at få på plads – så er det jo meget nemmere at lave det manuelt. Ja da, men ikke efter et stykke tid. Så vil automatiseringen tjene sig hjem, og der vil være mere interessante opgaver at tage sig til.

Jeg kom til at nævne automatisering af oprettelse af brugere for min chef. Og han spurgte straks: Hvad tjener vi på det? Øh, der er så mange åbenlyse svar efter min mening. Der skal ikke sidde en og oprette brugeren manuelt i AD, oprette brugeren på Exchange, ændre rettigheder på kalenderen, oprette personligt drev med tilhørende rettigheder, tillade Lync osv. Personen der opretter laver ikke stavefejl, og når vedkommende har ferie, så laver backup-personen ikke fejl. Alting bliver lavet ens hver gang. Hvis et punkt i proceduren ændres, så går informationen ikke tabt, når backup-personen overtager. Skal jeg fortsætte? Så igen skal jeg ‘kæmpe’ for nye ideer. Men jeg har prøvet det før. Og igen var det ikke fordi jeg vil lave ALTING om på en gang. Men kunne det ikke være spændende at se på muligheden? Men igen, personen der sidder og laver disse manuelle procedurer… ikke mange synes det er sjovt efter et stykke tid, men han gør!!!

Og hvis der er nogle af mine kolleger, som læser dette. Tro mig, jeg er ikke bedre selv. Forskellen er bare, at jeg gerne vil lave om på det. Tag f.eks. tjek af eventlogs på servere. Hvorfor får jeg ikke vores overvågning til at holde øje med det? Det står nu på min to-do liste.

En sidste ting jeg vil nævne. Min chef udtalte forleden, at it-afdelingen ikke skulle være førende på it. Jeg kunne ikke være mere uenig. Selvfølgelig skal vi være førende. Vi skal kunne supportere/understøtte vores brugere, og det kan altså ikke lade sig gøre, hvis ikke vi har de samme muligheder. Er det ikke os, som er eksperterne og burde kunne sige: Sådan kan man gøre dit og dat. Det er os, der kan sammenholde, hvad der kan lade sig gøre i al almindelighed, og hvad der kan lade sig gøre i vores it-systemer. Men jeg kan selvfølgelig også tage fejl, for når trenden med BYOD (bring your own device) slår igennem, så kan vi med garanti ikke følge med, men så skal vi også over i en hel anden måde at tænke ‘support’ på. Så bliver brugeren pludselig i langt højere grad ansvarlig for sikkerheden, og så skal vi ‘bare’ levere en række services. Se, det er skræmmende for langt de fleste – men det er også spændende! Jeg glæder mig allerede… 

Billede: Mickey Mouse fra Disneyland

Mickey