Årsarkiv: 2018

Miniferie i Tyskland

Det var nogle dejlige feriedage i Tyskland. Jeg kunne ikke have haft bedre vejr, og overnatningsstedet var helt fantastisk. Værelset havde en lille balkon med udsigt til en lille skov, og det var så lunt, at jeg kunne sidde ude på balkonen og nyde naturen til solen gik ned.

Den ene af dagene blev brugt i en nærliggende zoologisk have. Jeg ved ikke, om det er mig, der er heldig, når jeg vælger, eller om tyskerne bare er til den slags zoologiske haver, men det er en fornøjelse, når den zoologiske have minder om en skov. En del af den zoologiske have var selvfølgelig med flisebelagte stier og boder, hvor man kunne købe mad og drikkevarer, men en stor del af haven var som en skov med skovstier og bakker, som ikke var velegnet til f.eks. børnevogne. Det gav en dejlig og rolig dag.

Når jeg er i Tyskland er det en selvfølge, at der skal købes ind på vejen hjem. Og nej, jeg taler ikke om øl, vin og spiritus. Jeg taler om almindelige dagligvarer, for udvalget er bare meget større i Tyskland, og kvaliteten er bedre. Og så gør det ikke noget, at prisen er billigere.

For første gang siden jeg var i Las Vegas i 2011 fandt jeg popcorn med forskellige smage – chili, lys chokolade, ost, karamel osv. Så jeg måtte selvfølgelig have forskellige smage med hjem. Og så fandt jeg ud af, at tyskerne faktisk gør efteråret til en hyggelig tid med en form for pynt. En af de ting, jeg købte med hjem, var selvklæbende figurer til vinduerne, så nu har jeg drager, ugler, egern, efterårsblade og andre ting på vinduerne, der hylder efteråret.

The place we stayed while in Germany
Overnatningsstedet
Zoo
Billede fra Zoo
Zoo
Billede fra Zoo

Foreningernes dag

Det var igen blevet tid til den årlige ‘Foreningernes Dag’ i kommunen, og i år skulle vi spille 2 gange i løbet af dagen. Sædvanen tro spillede vi til åbningen af dagen i en halv times tid, og til vores store overraskelse blev vi udnævnt til husorkester.

Det betyder, at vi fremover får penge for at spille til åbningen, hvilket er skønt, da det koster os penge, når vi deltager i dagen, da vores dirigent skal have løn. Vores numre var en success, og vi syntes også selv, at det gik godt. Derudover var vejret for en gangs skyld med os, hvilket gjorde dagen så meget mere hyggelig.

Det er i øvrigt ferietid for mig, og jeg er klar til at tage til Tyskland om et par dage. Jeg glæder mig.

Owl
Billede fra Zoo

Ny ringeklokke

I mit tidligere hus hvor dørkarme og dørrammen var lavet af træ, var der ingen problemer med at få en trådløs ringeklokke til at virke. I dette nye hus med aluminiums karme og rammer, har jeg haft store problemer med at få trådløse ringeklokker til at virke hele tiden.

Seneste ringeklokke virkede cirka halvdelen af gangene, og den slugte mange batterier, så jeg begyndte at kigge efter en ny ringeklokke. Jeg faldt over en Honeywell ringeklokke, som udover lyd også kunne blinke, når den ringede, hvilket er en klar fordel, når jeg spiller. Og så skulle batterierne holde 4 gange længere end min nuværende ringeklokke, så den blev bestilt.

Nu er ringetrykket sat op, og ringeklokken virker, som den skal – hver eneste gang. Det er altså noget nyt. Jeg håber, at den fortsætter på den måde.

Door bell

Medlem af wienerorkester

Jeg vil ikke sige, at jeg har gået og ventet på den telefonopringning, men jeg havde da håbet, at det ville ske på et tidspunkt. Jeg er nemlig blevet ringet op for at høre, om jeg vil spille med sammen med wienerorkesteret. Denne gang ikke som solist, men som almindeligt medlem. Dermed er jeg officielt blevet fast medlem – juble.

Det var så hyggeligt, sidst jeg spillede med dem, og jeg gik derfra med håbet om, at de ville kontakte mig, næste gang de skulle ud og spille, og det skete så. Vi skal spille til et Lions arrangement, hvor der også kommer nogle unge musiktalenter, som skal spille ind imellem. På den måde bliver det et varieret repertoire. Så der er hermed lagt nogle øvegange i kalenderen.

Gekko
Billede fra en zoo

Rødt kryds

Hvor er det svært at være tålmodig, når man venter på noget godt. Det er ved at være lang tid siden, at det blev afgjort, at Fibia lægger fibernet ned i byen. Og jeg har nærmest tjekket deres hjemmeside dagligt for at få en ide om, hvornår de går i gang, og hvornår jeg bliver tilkoblet.

Nu er der så endelig sket noget. Der har været en mand fra Fibia forbi mig, så vi kunne se på, hvor kablet skulle graves ind, og hvor fiberboksen skulle sættes. Så nu har jeg fået et rødt kryds på væggen, og jeg glæder mig at få en stabil internet forbindelse.

Butterfly caterpillar
Sommerfuglelarve på mit skur

Råd i stolpe

Ude i carporten har jeg en rund træstolpe stående, som støtter taget. I løbet af vinteren var jeg kommet til at støde kosten ind i stolpen, og så opdagede jeg, at den vist ikke havde det så godt. Nu syntes jeg ikke, at vinteren var det rigtige tidspunkt til at undersøge det nærmere, så jeg glemte alt om det, indtil jeg i weekenden var rundt for at fjerne ukrudt mellem fliserne.

Jeg undersøgte stolpen nærmede og konstaterede hurtigt, at der var råd i stolpen. Hvad gør man så? Nu har jeg ingen bekendte, som er håndværkere, og da det til tider er svært at finde en god en af slagsen, så vidste jeg ikke helt, hvem jeg skulle ringe til.

Som en indskydelse kom jeg til at tænke på mit forsikringsselskab, så jeg ringede til dem. Til min overraskelse så ville de dække 2/3 af udgiften til at få stolpen skiftet, og de ville gerne bestille håndværkeren for mig. Så nu venter jeg bare på, at det bliver lavet. Nemmere kan det ikke blive.

Rotting pillar

Picnickoncert

Picnickoncerten er vel overstået. Vejret artede sig rimelig pænt. Det var varmt, og der kom kun en enkelt byge midt i det hele. Den var heldigvis ikke særlig stor, så det var til at leve med.

Koncerten startede med, at vi alle skulle marchere frem til flagstangen, samtidig med at vi spillede et nummer. Stadsorkesteret er jo vant til at marchere, men det er vi ikke. Og sådan en som mig har aldrig prøvet det, og eftersom jeg ikke var forberedt på det, så kunne jeg heller ikke melodien uden ad. Så det endte med, at jeg bare gik uden at spille. Derudover var der problemer med at følge tamburmajoren, så nogle gjorde den fejl, at de fulgte sidemanden. Problemet med det er, at når man er mange nok, der går efter hinanden, så vil det give en ekko effekt – og det gjorde det også. Nå, men sådan er det, når man skal gøre noget, man aldrig har prøvet før, og så endda uden generalprøve.

Hvert orkester skulle spille ca 25 min, og der blev spillet meget forskellig musik. Til min overraskelse var det ene orkester temmelig dårligt, og det undrede mig meget, da jeg tidligere har hørt dem spille helt fantastisk. Hvad der lige var gået galt for dem, ved jeg ikke.

Igen skulle jeg spille sammen med stadsorkesteret, og jeg var ikke den eneste, der var midlertidigt medlem. Det lød ærlig talt meget godt, og jeg ærger mig lidt over, at jeg ikke har nemmere tilgang til at kunne spille sammen med dem. De har i øvrigt en meget dygtig slagstøjsspiller, som i dagens anledning var blevet lånt ud til alle orkestre. Han hjalp også os med alt det slagtøj, som ikke var trommesæt.

Det var en hyggelig dag, hvor både min mor og moster var dukket op som tilskuer. Og fordi der var flere andre orkestre, så var der rimelig pænt med tilskuere – dejligt.

Orchester
Orkesteret som jeg normalt spiller sammen med
Orchester
Stadsorkesteret som jeg fik lov til at spille sammen med
All orchesters
Fællesspil med alle tilstedeværende orkestre

Big band aften

Jeg er spændt. Gad vide, hvor mange der kommer, som vi skal spille for. Jeg har aldrig været med big bandet ude og spille, så jeg ved ikke, hvordan det normalt forløber. Og da jeg møder, får jeg stukket en node i hånden af en af mine spille-kollegaer med bønnen om, hvorvidt jeg lige kan spille den solo, for hun kan simpelthen ikke få den til at lyde godt.

Overraskelser i den stil er jeg ikke særlig god til, og det giver mig lige et ekstra skud adrenalin. Ikke fordi solo’en er svær for mig, men at spille den uden lige at have øvet den en enkelt gang er jeg ikke vild med. Jeg stiller mig ude ved bilen, og i min kamp for at få noden til at lægge stille, så jeg lige kan få en fornemmelse af solo’en, så kommer der en flink tilhører og tilbyder at holde. Han konstaterede hurtigt, at det bare lød fantastisk, så den kunne jeg godt gå ind at spille. Dejligt med lidt opmuntring fra en vildt fremmede.

Der var pænt mange tilskuere, og de var meget positive, klappende og piftende. Det var helt fantastisk. Jeg er kun vant til at spille med det sædvanlige orkester, og de trækker stort set ikke andet end familie og venner til. Så publikum er ikke stort, og selvfølgelig bliver der klappet, men slet ikke på den entusiastiske måde, som der blev her. Det giver mig blod på tanden til at fortsætte i big bandet.

Zoo animal

Stadsorkester

Det sædvanlige orkester jeg spiller med i er blevet inviteret til picnickoncert. Invitationen kom fra et stadsorkester, som har tradition for at invitere forskellige orkestre fra landet til at spille til en picnickoncert, og det lød rigtig hyggeligt og spændende, så det sagde vi ja til.

I den forbindelse syntes de, at det kunne være sjovt at blive fuldtallige på de forskellige instrumenter. De manglede bl.a. en 2. alt sax, og så blev jeg spurgt, om jeg havde lyst til at spille med. Det havde jeg selvfølgelig, men jeg ville da gerne lige spille med dem en gang før, så vi aftalte at jeg skulle møde op en dag, hvor de skulle holde generalprøve.

Jeg havde så ikke lige regnet med, at det var foran publikum, så det var bare lige i ilden med det samme. Og det orkester var altså noget mere øvede, end jeg er vant til, så pludselig kom jeg på overarbejde. De havde dog været så flinke at sende mig noderne på forhånd, men jeg antog, at de spillede numrene i samme tempo, som vi ville spille dem – det gjorde de ikke. Der var noget mere fart over feltet.

Det var en fed oplevelse, og hvis der ikke var så langt mellem dem og mig, så havde jeg nok overvejet, om jeg skulle spille med dem noget oftere.

Zoo animal

Overhaling til bilen

Uha, jeg har været i store diskussioner med mig selv. Normalt får jeg serviceret bilen på det værksted, som mine forældre altid har brugt. Der er langt mellem værkstedet og mig, så jeg havde gået og overvejet, om jeg skulle skifte til et værksted tættere på. Derudover ville jeg gerne ofre en lakforsegling på bilen, fordi jeg forventer, at den holder mange år endnu, og jeg kan godt lide, når bilen er pæn.

I første omgang overvejede jeg samme værksted, som jeg bruger til skift af dæk, men de er ikke autoriserede Opel værksted. Det værksted jeg normalt kommer, er heller ikke autoriseret længere, så gør det en forskel? Det, der talte for at beholde mit nuværende værksted, var, at de tilbyder rengøring af bilen, og det benytter jeg mig altid af. Jeg synes det er fantastisk med en ren bil, men jeg gider ikke bruge tid og kræfter på det selv.

Nåh, men efter lang tids søgen og diskussioner for og imod, om jeg skulle skifte værksted eller ej, så fandt jeg et autoriseret Opel værksted, som også tilbød lakforsegling og rengøring af bilen, så det forsøgte jeg mig med.

Jeg satte pænt bilen hos dem den ene dag, og så skulle de give bilen et serviceeftersyn, syne den, give den lakforsegling, støvsuge og rengøre den indvendigt samt give den en special behandling på ruder og lygter, så de blev vandafvisende. Jeg var spændt, da jeg dagen efter skulle hente bilen. Jeg kiggede langt efter den på parkeringspladsen – den var væk! Okay, jeg gik ind til skranken og spurgte efter den og fik at vide, at de ikke ville sætte den udenfor, da den ikke skulle blive støvet! Det var lige før, at jeg ikke kunne genkende bilen – hverken indvendigt eller udvendigt. Den har aldrig været så flot. Og som en ekstra bonus havde de også givet sæderne en grundig rensning. Det var også lige før, at jeg ikke turde sætte mig ind i den – tænk hvis den blev beskidt.

Ja, som du nok har gættet, så var det ikke helt billigt, men hvis du spørger mig, så var det alle pengene værd. Jeg har i hvert fald fået meget mere for pengene, end jeg fik hos mit gamle værksted. Nu står bilen i carporten, og den ligner en hel ny bil.

Car
Car