Månedsarkiv: juni 2019

Klinkegulv

Jeg vidste ikke, at det kunne lade sig gøre, men nu har jeg med mine egne øjne set, at et klinkegulv faktisk kan stå op i en spids. Det var noget af en overraskelse at stå op en fredag morgen og blive mødt af sin egen lille bjergkæde bestående af klinkegulv ude i køkken/alrummmet. En lille smule panik var der, da jeg fik øje på det.

Først ud og kigge på vandmåler – den stod helt stille. Så ud og kigge på gasmåler – den stod også helt stille. Der var heller ikke noget vand eller på anden måde fugt at se omkring klinkerne, så hvad havde de lige gang i? Og alle dem, som jeg ringede til, troede mig simpelthen ikke, før de fik et billede.

For at gøre en lang historie kort (den er forløbet over 1 måneds tid), så tog jeg kontakt til mit forsikringsselskab og en håndværker. Dels skulle jeg finde ud af, om det var noget forsikringen skulle ind over, og dels ville jeg bare gerne have fjernet nogle af klinkerne, så jeg kunne færdes ind og ud af huset uden at skulle sno mig. Bjergkæden gik nemlig forbi døren ud til bryggerset, hvor den eneste hoveddør i huset er, og jeg turde ikke træde på fliserne af frygt for, at de ville knække.

Resultatet var, at det simpelthen var byggesjusk. Klinkerne var ikke limet godt nok fast på underlaget. Enten havde det fået lov til at tørre for længe, inden klinkerne blev lagt, eller også havde der været varme på gulvet – måske en kombination af begge dele. Det viste sig ydermere, at der stort set ikke var en eneste klinke i hele køkken/alrummet, som lå fast. Forsikringen dækker ikke den slags, så jeg spurgte håndværkeren, hvordan han ville lave det, hvis det skulle laves ordentligt, og han ville gerne lægge alle klinker om.

Desværre viste det sig, at jeg ikke havde nok reserve klinker, hvis klinkerne, der lå fast, gik i stykker, når de blev pillet op, og det er der en meget stor sandsynlighed for, at de gør. Så jeg smuttede en tur i tænkeboks, for selve omlægningen koster en hel del penge, så spørgsmålet var, hvor meget jeg ville fordyre projektet med i forhold til indkøb af nye klinker.

Efter lang tids diskussion kombineret med at have kigget på klinker flere forskellige steder, så har jeg besluttet at skifte alle klinker. Jeg er nemlig faldet for nogle klinker, som ligner trægulv. Det er åbenbart den nye trend i øjeblikket, og de fås i et hav af udformninger. Specielt skal man se sig godt for, for det er ikke alle, der er lige naturtro (jo dyrere, jo pænere). Og så må jeg bare sande, at jeg har svært ved at tro på, at det er et trægulv, hvis træet ligner noget, man kan få splinter i fødderne af. Jeg fandt nogle, jeg godt kunne lide og så endda til en fornuftig pris.

Jeg har givet håndværkeren besked, og så venter jeg bare på, at de har tid til at komme og lave det. Sidst jeg snakkede med dem var overslaget, at det blev engang i september, så det håber jeg stadig holder.

Floor with bump

Forsamlingshus

Saxofonen blev pudset og spilletøjet blev fundet frem. Det var nemlig tid til at tage ud og spille med big bandet. Denne gang skulle det foregår i et forsamlingshus. Faktisk var det ikke første gang, vi skulle spille der – sidste år var vi der også. Det var så stor en success, at vi var blevet inviteret igen i år – skønt.

I år havde vores dirigent planlagt 3 sæt, så totalt set skulle vi spille i længere tid end sidste år. Jeg var spændt på, om vi kunne holde til det, og det var også lige til grænsen – eller lidt over. Hvis jeg skal sige noget negativt om at spille 3 sæt, så er det, at man efter hver pause tydeligt kunne høre, at vi ikke stemte, fordi instrumenterne var blevet kolde. Det taler for, at vi fremover kun skal spille 2 sæt. Fordelen ved 3 sæt er, at tilhørerne har flere muligheder for at få fat i noget at drikke uden at skulle rejse sig midt i det hele.

Alt i alt gik det godt, og alle var glade og tilfredse, så nu holder big bandet sommerferie med god samvittighed.

Garden
Planterne er godt nok groet på et år

Otterbox

For noget tid siden tog orkesteret, som jeg holder pause fra, kontakt til mig og spurgte, om jeg kunne hjælpe til en koncert. Det hverken ville eller kunne jeg sige nej til – selvfølgelig vil jeg hjælpe. De skulle spille til en picnickoncert magen til den, som jeg var med til at spille til sidste år.

Siden sidst har jeg fået ny iPad, så jeg fik pludselig travlt med at finde et ordentlig cover til den, som kan tåle lidt af hvert. Tidligere har jeg altid købt Griffin Survivor cover til mine iPads, fordi de kan tåle regn, støv og tab, men denne gang var det ikke en mulighed, da de ikke havde lavet samme cover til min nye iPad. Så det var på jagt efter noget andet.

Jeg stod til sidst og skulle vælge mellem 2 forskellige – Otterbox og UAG. UAG har en certificering i forhold til at tabe iPad’en men ingen beskyttelse i forhold til regn og støv. Til gengæld var der flere på YouTube, der klagede over Otterbox, fordi skærmbeskyttelsen forhindrede folk i at bruge iPad’en, fordi touch slet ikke virkede. Jeg fandt en enkelt, som nævnte, at hvis man i forvejen havde skærmbeskyttelse i form af tempered glass, så ville det ikke virke. Jeg har ingen beskyttelse på min iPad, så jeg tog chancen og bestilte Otterbox, da jeg godt kunne lide, at iPad’en var pakket helt ind.

Otterbox blev afprøvet til picnickoncerten, og jeg var meget tilfreds med resultatet. Ja, med alt beskyttelse bliver iPad’en noget buttet og ikke særlig elegant, men den kan tåle at blive brugt udendørs, og så er den stadig lettere og mere elegant end en mappe fyldt med papirer. Og når det blæser, så har jeg ingen problemer med noder, der flyver eller klemmer der skal sættes overalt.

Koncerten gik godt, og dirigenten havde valgt et mix af march musik og pop. Efter min mening blev pop-numrene leveret med lidt for meget march over sig, men vi er alle forskellige. Til gengæld var march numrene lige i øjet.

iPad Cover
De 4 dele som Otterbox coveret består af
iPad Cover
Bagsiden af coveret, når det er samlet
iPad Cover
Forsiden af coveret, når det er samlet

Klarinet klapper

Det er blevet en lang og udmattende historie omkring min klarinet og forgyldningen, som er begyndt at falde af. Jeg kontaktede producenten, Backun, for over en måned siden, og de tilbød hurtigt at skifte klapperne til sølvklapper uden beregning. Det havde jeg slet ikke forventet, og jeg syntes, at det var utrolig god service.

Siden da har der været et utal af mail frem og tilbage. Howarth (forretningen hvor klarinetten er købt) har været indblandet, men de ville ikke snakke med Backun, og derfor mente de, at de skulle have en masse penge for at skifte klapperne. Backun bekræftede utvetydigt, at jeg kun skulle betale for fragten frem og tilbage, uanset hvem der foretog udskiftningen.

Jeg endte med at sende klarinetten til Backun i Canada, og mens den er derovre får jeg at vide, at de alligevel ikke vil skifte alle klapper til sølvklapper. De vil kun udskifte de klapper, som har et problem – og selvfølgelig til rosaforgyldt, så de er magen til de andre. Men i forbindelse med mail korrespondancen, inden jeg sendte klarinetten derover, blev det sagt, at rosaforgyldningen ikke ville holde. Så egentlig følte jeg mig temmelig bondefanget. For det var jo noget af årsagen til, at jeg ofrede de mange penge på at sende den til Canada.

Desværre holdt de ved, at de ikke ville udskifte alle klapper, så nu har jeg fået den tilbage med rosaforgyldning. Ærlig talt så synes jeg, at den ser utrolig flot ud, og jeg vil også helst have den sådan – rent udseendemæssigt. Nu er jeg bare spændt på, hvor længe det holder.

Som en ekstra bonus oven på diskussionerne med Howarth og Backun, så er jeg nu endt i en diskussion med Fedex også, som jeg brugte som fragtfirma. For det første betalte jeg ekstra for, at leveringen skulle ske hurtigere, men de kom ikke og hentede klarinetten som aftalt. Chaufføren ringede og påstod, at han havde været forbi for en time siden, og der ikke var nogle hjemme. Helt sikkert løgn for jeg var hjemme hele dagen, og den eneste tid, jeg forlod huset, var da jeg var ude foran hoveddøren for at luge ukrudt. Om han så havde glemt at hente pakken eller ikke gad, fandt jeg aldrig ud af. Næste dag kom en anden chauffør og hentede pakken.

Da jeg skulle modtage klarinetten, var det samme chauffør, som første gang skulle have hentet den, der skulle levere den. Denne gang ringede han til mig, da han skulle aflevere pakken og så viste det sig, at han ikke kunne finde adressen. Det er også svært, når man er udlænding, og ens vejnavn indeholder et dansk bogstav!!! Så det endte med at jeg mødte ham i midtbyen for at modtage pakken. Dermed fandt jeg også ud af, hvorfor han ikke hentede pakken til at starte med – han havde ikke kunnet finde adressen.

Nu er mit eneste probblem, at Fedex har opkrævet told/moms for, at jeg har modtaget pakken. Men der er ingen specifikation over, hvordan de er kommet frem til beløbet (og nej, det svarer ikke til 25% af fragtprisen). Men Fedex har åbenbart en politik om, at man siger, at det skal man bare betale, og så kan man ellers kontakte SKAT. Det gjorde jeg, at de mente bestemt, at det var Fedex, der skulle rette fejlen (told/moms af 0 kr for reparation er 0 kr), men uanset hvad ville de skulle bruge noget dokumentation. Så jeg skrev en lidt sur mail til Fedex om, at jeg ikke havde fået en specifikation på, hvordan de var kommet frem til beløbet, og til det har det svaret…… (absolut ingenting). De har valgt at ignorere mig i næsten 3 uger. Som et sidste forsøg har jeg skrevet til deres kundeservice, som har bedt deres told/moms afdeling om at give mig en forklaring… det er så 3 dage siden. Det må være en meget kompliceret sag!

Jeg kan på ingen måde anbefale Fedex som fragtfirma. De kan hverken finde ud af at hente, aflevere eller afregne fragt.

Clarinet

Sax kursus

Jeg har længe gået og drømt om at kunne improvisere. Jeg må også ærlig indrømme, at jeg er realistisk nok til at tro, at det aldrig er noget, jeg kommer til at mestre, men derfor kan man jo godt prøve, ik’? Jeg surfede rundt på YouTube og faldt over en saxofon spiller, som greb improvisation helt anderledes an, og så tilbød han et gratis mini-kursus, så det nuppede jeg.

Saxofon spilleren hedder Jay Metcalf, og han har en grundlæggende filosofi om, at de fleste lærer saxofon på den forkerte måde – nemlig at tilgangen er klassisk med en masse teori og nodelære men ingen udenadslære. Mini-kurset bygger på Oh Susanna, som de fleste kender, og pointen er, at den melodi stort set kun består af 5 toner, så det burde være til at lære udenad.

Hans fremgangsmåde er nem og ligetil, så jeg har et håb om, at jeg måske får en ide om, hvorvidt jeg nogensinde kommer til at kunne improvisere. Uanset hvad så har han en god pointe i, at man bør lære at spille melodier efter gehør. Det er en god måde at træne sit øre på, så jeg har selvfølgelig bestilt hans komplette kursus også.

Og så skal man ikke glemme, at når man ser andre folk og deres udstyr, så bliver man inspireret (til at bruge penge 🙂 ), og det er jeg også blevet. Jay Metcalf bruger nemlig hovedtelefoner, når han står og stemmer/spiller lange toner efter en tuner, og da jeg har ledt efter et par gode trådløse hovedtelefoner, så var de da værd at give chancen. Så jeg har været ud og investere i et par Bose Soundsport hovedtelefoner. Første indtryk er positivt.

Earphones