Saxofonen blev pudset og spilletøjet blev fundet frem. Det var nemlig tid til at tage ud og spille med big bandet. Denne gang skulle det foregår i et forsamlingshus. Faktisk var det ikke første gang, vi skulle spille der – sidste år var vi der også. Det var så stor en success, at vi var blevet inviteret igen i år – skønt.

I år havde vores dirigent planlagt 3 sæt, så totalt set skulle vi spille i længere tid end sidste år. Jeg var spændt på, om vi kunne holde til det, og det var også lige til grænsen – eller lidt over. Hvis jeg skal sige noget negativt om at spille 3 sæt, så er det, at man efter hver pause tydeligt kunne høre, at vi ikke stemte, fordi instrumenterne var blevet kolde. Det taler for, at vi fremover kun skal spille 2 sæt. Fordelen ved 3 sæt er, at tilhørerne har flere muligheder for at få fat i noget at drikke uden at skulle rejse sig midt i det hele.

Alt i alt gik det godt, og alle var glade og tilfredse, så nu holder big bandet sommerferie med god samvittighed.