Det tegnede til at blive et stille og roligt efterår på spillefronten. I kalenderen var der kun 2 aftaler, og begge var sammen med wienerorkesteret, så det var til at overkomme. Så ville der være masser af tid til at spille sammen med mit play-along.

Onsdag aften ringede formanden fra det ene orkester og spurgte, om jeg kunne spille sammen med dem til deres høstkoncert. De havde behov for at få dækket flere stemmer af, og det sagde jeg selvfølgelig ja til. Jeg skulle bare lige finde ud af, hvornår jeg ville hav tid til at øve sammen med dem.

Dagen efter får jeg en opringning fra wienerorkesteret, som vil høre om jeg kan spille sammen med dem på en højskole og levere et solo nummer. Deres sædvanlige solo musiker kunne nemlig ikke, så inden de kunne sige ja, ville de sikre sig at jeg havde lyst og tid til at træde til i stedet. Jep, det var også en aftale.

Så i løbet en kun en uge blev antallet af arrangementer i efteråret fordoblet til 4 🙂