Årsarkiv: 2019

Pause

Endnu et skønt spilejob er vel overstået. Det var en fantastisk oplevelse at spille i et rum, som er bygget til det med den rette akustik. Denne gang var det en koncert med wienerorkesteret, og normalt er vi ikke så heldige, at vi akustikken er så god, at vi alle kan høre hinanden. Denne gang kunne vi sagtens høre hinanden, og det gav en helt anden oplevelse for os også.

Igen skulle jeg et spille et solonummer, og det var en stor success. Jeg syntes selv, at det gik godt, og flere publikummer var forbi for at rose mig – jeg blev en hel meter højere 🙂

Nu har jeg så pause fra at skulle ud og spille til engang i december, men det betyder ikke, at jeg ikke skal øve. Næh nej, der er lagt indtil flere øvedage i kalenderen med wienerorkesteret, som har en julekoncert i starten af december. Jeg glæder mig allerede.

En lille notits om et helt andet emne er, at det endelig er lykkedes mig at få en aftale med håndværkeren, som skal lægge mit nye klinkegulv. De kommer i starten af november.

Two different floor tiles
To forskellige typer klinker til køkken/alrum – jeg valgte dem til højre

Spil til endnu en fødselsdag

Det er ikke mere end en uge siden, at jeg sad i samme lokale og skulle spille. Denne gang er jeg her sammen med big bandet, og vi skal spille til et fødselsdagsarrangement. Det bliver spændende, om vi bliver taget godt imod.

Denne gang er det mere ‘frivilligt’ for gæsterne, om de vil sidde og lytte til vores musik eller ej. De kan nemlig frit vælge at gå ind i et af de tilstødende lokaler, og det, synes jeg, er en god ide. Vi har ikke alle samme musiksmag, og det er irriterende, hvis man er tvangsindlagt til at lytte på noget, der ikke interesserer en.

Dagen gik godt og vi leverede en ok omgang big band musik. Fødselaren var meget tilfreds, og det er jo det vigtigste.

Fountain
Springvand ved Schloss Seehof

Fuldt stop

Denne weekend skal jeg spille med det ‘gamle’ orkester. Desværre så har dirigenten sat mig en plads ‘ned’, så det var ærlig talt meget kedeligt. Dels syntes jeg ikke, at der var ret mange gode numre i repertoiret, dels var numrene helt uden udfordring for mig.

Derfor har jeg besluttet at stoppe helt. Jeg har ikke brug for ‘bare’ at spille. Der skal være udfordring i et par af numrene, ellers vil jeg hellere bruge min tid på noget andet.

Det har ellers været en lang uge med konsulentbesøg, men gudskelov er det lykkedes mig at holde min migræne væk. Så jeg fortjener at nyde sæsonens første julefilm – glæder mig allerede 🙂

Picture from a zoo

Ugen efter ferien

Det er utroligt, hvor meget mine 2 chefer kan flygte fra deres ansvar. Det er nemlig tid til den årlige diskussion om mine flextimer. Som sædvanlig har jeg for mange timer, og jeg har i mange år haft fri i december måned, men i år har mine chefer i deres klogskab lagt en anden plan.

Jeg skal resten af året holde fri om fredagen, men de vil ikke reducere mine arbejdsopgaver. Hvordan de har tænkt sig, at det skal hænge sammen, det ved jeg simpelthen ikke. Men jeg gør selvfølgelig, hvad jeg får besked på, og ser frem til 4-dages arbejdsuge resten af året.

Jeg har også været ude og spille med wienerorkesteret, og det gik fantastisk godt. Mit solo-nummer var en stor succes, og det meste af kirken sad og nynnede med – fedt. Også harmonika solo numrene var en succes, og jeg nyder at spille sammen med så dygtige musikere.

Animal from Schwerin Zoo

Øve, øve, øve

Jeg er glad for, at det ikke er normalt, at jeg skal øve 3 aftener på en uge – det er sørme anstrengende. Der var ingen dirigent til den aften med big bandet, så vi støvede nogle gamle numre af.

Aftenen med mit ‘gamle’ orkester var uden udfordring. Jeg spillede alle numrene direkte fra bladet uden problemer. Så selvom dirigenten virkede glad for, at jeg kom, så var det en lidt kedelig aften.

Aftenen med wienerorkesteret var meget mere udfordrende. Jeg havde fået et nyt solo nummer, som jeg skulle spille, og det gik utrolig godt.

Som en sidste bemærkning så ringede jeg til håndværkeren i løbet af ugen, og jeg vil få lavet mit gulv i oktober/november. Pyha, jeg har det svært, når jeg ikke kan få et tidspunkt. Hvordan skal man planlægge noget som helst i forhold til arbejde, når man ikke kan få en mere præcis dato for starten af projektet.

Schwerin Schloss
Schwerin Schloss

Fløjtemasterclass med Jane

Tidligere på året fandt jeg en fløjtenist online, som tilbød en række kurser, som jeg købte adgang til for det næste år. Samme lærer annoncerede, at hun ville afholde en masterclass, så den skyndte jeg selvfølgelig at melde mig til.

Desværre gik det ikke helt smertefrit for hende. Billedkvaliteten var elendig, og midt i det hele forsvandt alt lyd. Nåh, men senere sendte hun et link til en optaget masterclass med et godt billede og en god lyd, og nogle gode råd til at forbedre lyden på fløjten.  Tja, man kan ikke altid gardere sig over mod tekniske problemer, og når det er første gang, så ‘skal’ tingene altid drille. Jeg håber for hende, at det går bedre næste gang.

Og så er det nu, at jeg starte på nogle hårde uger med masser af øvning med alle 3 orkestre.

Schwerin Schloss
Schwerin Schloss

Hjemad

I dag er dagen, hvor vi vender snuden hjemad. Der skal handles dagligvarer på vejen hjem, for vi vil stoppe i Bad Schwartau og handle ind i en stor Edeka, som ligger der. Selvom vi handlede ind i Real i går, så bliver der lige købt nogle ekstra ting, så bilen bliver fyldt godt op.

Det har været en dejlig tur, og jeg havde valgt at medbringe min aerophone, så min embouchure ikke blev for slap i løbet af ugen, og selvom jeg kun spillede en smule hver anden dag, så har det været en stor success.

Sticker on window
Efterårspynt
Sticker on window
Efterårspynt

Afslutning i Schwerin

Sidste hele dag i Schwerin og vejret er dårligt med masser af byger. Dagen bliver først brugt på at gå rundt i midtbyen uden at kigge forretninger – men bare nyde bymidten. Desværre gør vejret det svært, så det ender hurtigt med, at vi tager på indkøb.

Normalt køber jeg masser af Evian kildevand med hjem, når jeg er i Tyskland. Det er utrolig billigt i forhold til i Danmark. Og ja, det skyldes også, at jeg er kræsen. Men denne gang har det været svært at finde forretninger, der har Evian vand.

Nåh, men tidligere på ugen fandt jeg Real (Bilka lignende butik), og de havde gudskelov nogle vand. De havde også andre sjove ting. Vi har nærmest kun en slags syltede agurker i Danmark – men i Tyskland har de mange forskellige, så der røg nogle forskellige i indkøbskurven, som bliver spændende at smage, når jeg kommer hjem.

Aftenen sluttede af med skøn mad med brasede kartofler på hotellet.

Inside Schwerin Schloss
Indenfor i Schwerin Schloss

Schwerin Slot

Vejret er fantastisk i dag – 21 grader og solskin. Det er derfor i dag, at prinsesseslottet i byen skal besøges. Først bliver det til en tur rundt i haven, og bagefter en tur i parken. Parken er ikke helt så spændende som først antaget, men det er hyggeligt at gå rundt og nyde vejret.

Slottet skal selvfølgelig ses indenfor, og ved første øjekast ser det ikke videre spændende ud. Men efterhånden som vi kom et par etager ad trappen, så udfoldede der sig et flot interiør med masser at kigge på.

Schwerin Schloss

Indkøb i Schwerin

I dag skal være indkøbsdag. For en gangs skyld er en del af formålet med turen, at jeg skal have nogle nye bukser. Dem jeg render rundt i er ved at være godt slidte, og det er vel ikke så mærkeligt, når de er over 6 år gamle.

Hurtigt finder jeg ud af, at det ikke er nemt at finde et par bukser, der passer mig. Hvis jeg endelig finder et par, hvor mine lår kan være i, så kan jeg samtidig have 3 maver i dem – og det er altså ikke pænt. Hvis bukserne passer i forhold til maven, så kan lårene ikke være i dem. Derudover er der en vis sprogbarriere, da jeg ikke ved hvad mave og lår hedder på tysk. I en af forretningerne har ekspedienterne ikke tid (de havde travlt med kunder), og jeg er ikke den mest tålmodige type, når jeg skal købe tøj. I bund og grund så gider jeg ikke. Min mor var dog ikke sådan at skræmme væk. Hun blev ved, og jeg var ved at blive en smule irriteret på hende. Det endte med, at hun hev fat i en ekspedient i en forretning, og så overgav jeg mig. Det viste sig at være en god beslutning, for ekspedienten var utrolig flink og tålmodig.

Det lykkedes mig at forklare, hvad jeg gerne ville have, og så begyndte hun at finde bukser frem. Da vi havde fundet den rigtige størrelse, ledte vi efter en model, der passede. Efter at have fundet modellen, så bad jeg om alle de farver/stoftyper de havde i den pågældende kombination.

Nogle stoftyper sad bedre på mig end andre, og desværre var der en farve, som de ikke havde i min størrelse. Nåh, men det hele endte med 4 par bukser, hvilket jeg er utrolig glad for, så mon ikke jeg kigger efter nye farver næste gang, jeg er i Tyskland.

Når jeg er ude og spille, så bruger jeg en af mine gamle veste. Den er utrolig flot og elegant – men desværre også for lille til mig, så en ny vest stod også på ønskelisten. Her måtte jeg gå på kompromis. Jeg fandt en dejlig vest fra Gerry Weber, men hvis du spørger mig, så ligner den en almindelig termovest, og ifølge mig er det ikke elegant. Til gengæld er den let og alligevel varm, og det har jeg behov for, for nogle af kirkerne jeg spiller i er meget kolde.

Alt i alt en god dag.

Clothing
Vest til når jeg skal spille