Jeg er introvert, og jeg nyder hjemmearbejdet. Hvor er her stille og fredeligt med absolut ingen forstyrrelser. Nu kan jeg for alvor få lavet noget, hvis ikke det var for de daglige møder, som vores chef synes, vi skal have.

Jeg er ved at gå ud af mit gode skind. Selvfølgelig kan jeg godt se, at det kan være rart at følge med i, hvilke typer opgaver helpdesken har, og hvordan vi kan hjælpe og støtte folk i deres arbejde bedst muligt, men at spørge mig hver dag om, hvordan det går med mine opgaver – det er totalt spild af tid. Jeg har jo nærmest ikke fået lov til at arbejde, før jeg igen bliver spurgt, hvor langt jeg er nået. 1 gang om ugen til at vende mine opgaver er mere end rigeligt. Det er ofte større opgaver, som tager flere dage at lave.

Heldigvis indrømmede vores chef selv, at han selv har problemer med at fylde dagen ud, fordi han ikke længere render til møder hele tiden. Jeg synes, at det er positivt, at han selv kan se den slags. Til gengæld kunne han godt lade os være i fred, som sagtens kan finde ud at arbejde hjemmefra.

Til min store forbløffelse så har min chef ikke haft en samtale med hver medarbejder om, hvordan det går med at arbejde hjemme, om det giver udfordringer, og hvordan man har det med det rent psykisk. Det burde han, efter mening, gøre. Jeg stortrives ved at være alene, men det er der altså andre, som ikke gør.

Nåh, jeg vil ud og gå en tur. Jeg har virkelig fået skruet op for tempoet, så jeg nyder at lade kroppen arbejde.