Månedsarkiv: april 2022

Lånebil

Før påske begyndte min bil at melde fejl. Ja, det er lidt svært at vide, hvad jeg skal sige. På min gamle bil var det simpelt – en lampe lyser. I denne nye bil er det ikke kun en lampe, der lyser. Næh nej, den er så flink at skrive en noget i displayet. Første skrev den noget om olieovervågningen, men da jeg kørte til værkstedet skrev den i stedet, at der var fejl i køretøjssystemet.

Jeg kontaktede mit værksted, som kiggede på den og konstaterede, at der var noget galt med en  dims i fronten af bilen. De kunne ikke lave den med det samme, fordi de skulle skille kofangeren ad, og det havde de ikke tid til med det samme. Jeg blev sendt hjem med bilen og skulle komme igen efter påske.

I denne uge har de så fikset min bil, og jeg havde fornøjelsen af en lånebil – en Opel Karl. Det er første gang, at jeg benytter mig af tilbuddet. Normalt gider jeg ikke at køre rundt i en anden bil, men jeg ville gerne til saxofon undervisning, og det er svært uden en bil.

En Opel karl er ikke verdens største bil, og jeg er glad for, at jeg ikke skal til øvning med big bandet med den, for det ville ikke være muligt at have alle min ting med i bagagerummet. En anden ting jeg bemærker er, at rattet vibrerer meget – det er irriterende. Og så vil jeg nødig på motorvej med den bil. Den har 5 gear, og allerede ved 50 km/t kører man i 5. gear. Gad vide hvordan motoren lyder ved 130 km/t? En ting jeg savner rigtig meget, som jeg ikke havde regnet med, er mit heads-up display. Hvor er det irriterende konstant at skulle flytte øjnene væk fra vejen, når man skal finde ud af, hvor stærkt man kører.

Alt taget i betragtning så er det en udmærket bil til pengene. Den koster ca 1/4 af den bil, jeg kører rundt i, så det ville være mærkeligt, hvis der ikke var forskel. Jeg er glad for, at jeg har pengene til at køre rundt i en større bil. Og jeg sætter nu endnu større pris på min bil, for den er bare lækker at køre rundt – her kan man tale om køreglæde.

Opel Karl
Opel Karl

Påskefrokost

Det var slet ikke meningen, at jeg skulle holde påskefrokost. Mest af alt trængte jeg til at have fri og bare være mig selv, men min mor ville gerne samle familien efter 2 år med corona og sparsomme sammenkomster. Hun kunne ikke overskue selv at holde det, så jeg tilbød at holde det. Min mor ville så komme og hjælpe med at dække bord mm, inden resten af familien dukkede op.

Det gik ikke helt som planlagt, men påskefrokosten var vellykket, hvilket var det vigtigste. Der var rigelig med god mad og alle hyggede sig. Jeg havde kogt en skinke og stegt en oksemørbrad. Den sidste var utrolig populær, og den var også lækker. Mørbraden var af Angus kød, smagen var fantastisk, og kødet var super mørt. Jeg havde mad til mange dage bagefter, og jeg nød det hele.

Easter decorations
Kyllinge invasion

Nytårsforsæt

Af principielle årsager laver jeg aldrig nytårsforsæt – de holder aldrig alligevel. Denne gang er det heller ikke et nytårsforsæt som sådan, men jeg har sat mig for at få nogle nye vaner i løbet af året. Faktisk var det helt tilfældigt, at jeg faldt over det.

Sidste år startede jeg med at bruge Todoist til at holde styr på mine opgaver og diverse to-do ting. Starten af i år fik jeg en mail med oversigt over, hvad jeg havde nået sidste år, og der var også forslag til, hvordan man kunne få mere ud af Todoist. De har bl.a. en lang række færdige projekter, som man kan importere, og her faldt jeg over ‘Monthly habbits challenge’.

Jeg downloadede den, og umiddelbart var jeg ikke begejstret. Men efterhånden som jeg tænkte over det, så ændrede jeg mening. Det ville faktisk være rart at få indført nogle små gode vaner i hverdagen, og det har indtil nu været en success.

Forslaget fra Todoist er, at man hver den første i måneden starter med en ny vane, som man skal lave hver dag i hele måneden. Det kan f.eks. være at gå en tur, bruge 15 min på at rydde op, føre dagbog osv.

Normalt gider jeg slet ikke den slags ting, men jeg synes, at de sidste par år har kastet mig ud af min normale rutine, og det er svært at komme tilbage igen. Jeg får ikke rigtig gået tur regelmæssigt, alting roder, og jeg har bare generelt svært ved at tage mig sammen. Men det fungerer faktisk ret godt, og det passer mig fint, at det er en del af min to-do app. Nu får jeg oftere gået en tur, og tingene flyder ikke længere rundt omkring i huset – dejligt.

Plant with two turtels
De to skildpadder kom lige forbi !

Udslæt

Med undtagelse af min migræne så fejler jeg stort set aldrig noget. Jeg bliver meget sjældent ramt af influenza eller forkølelse, så det var til min store overraskelse, da jeg pludselig begyndte at få udslæt over hele kroppen.

En tirsdag på arbejdet blev jeg opmærksom på, at min lænd kløede og var blevet nubret. Da jeg kom hjem, prøvede jeg at se mig i spejlet, men jeg kunne ikke rigtig se noget. Om onsdagen kunne jeg pludselig se, at jeg var rød og havde noget udslæt på lænden. Torsdag havde det bredt sig til hoften, så jeg bedre kunne se det. Jeg blev bekymret, så jeg besluttede at ringe til lægen. Jeg ville egentlig bare vide, hvornår jeg skal begynde at blive bekymret, men lægen ville godt se det allerede mandag.

På sin vis syntes jeg, at det ikke var nødvendigt, men i løbet af weekenden blev det værre og værre, og jeg var ved at klø mig selv ihjel. Jeg blev lykkelig for, at jeg havde en tid hos lægen mandag. Mandag kiggede en nyuddannet læge på det, og hendes kommentar var: Det var godt nok voldsomt. Hun hentede en af de erfarne læger, som straks udbrød: Det er godt nok voldsomt. Ja okay, så har jeg forstået det. Til det skal så siges, at udslættet havde bredt sig til halvdelen af ryggen, armene og benene, og det kløede virkelig meget. Begge læger kiggede intenst på det og konstaterede, at det ikke kunne være fnat, da det havde spredt sig alt for hurtigt. Der blev taget en skrabeprøve, og så fik jeg noget antihistamin, som skulle tage kløen. De syntes, at det var lige voldsomt nok at smøre binyrebarkhormon på hele kroppen.

Jeg får resultatet af prøven torsdag, og der er ikke nogen infektion af nogen art, så jeg får en henvisning til en hudlæge. Det er ekstremt svært at få fat i en hudlæge, og derudover er det umuligt at få en tid inden for et par uger – der er flere måneders ventetid, medmindre lægen udskriver en akuttid. Lægen, jeg snakkede med om morgenen, var ikke nogle af dem, som så mig om mandagen, så hun havde ikke udskrevet en henvisning med akuttid. Så jeg ringede igen om fredagen og fik fat i samme læge igen. Hun ville ikke udskrive en akuttid, når hun ikke havde set mig. Jeg var ved at gå ud af mit gode skind. Det kan godt være, at antihistaminerne hjalp en smule, men det var langt fra nok. Heldigvis kunne hun se mig samme dag, fredag. Hun blev noget chokeret, da hun så mig. Jeg havde massivt udslæt på ryggen, som var blevet plamage agtigt. Begge arme og ben var dækket, maven var plettet og jeg var begyndt at få udslæt op ad halsen og i nakken.

Lægen udskriver en akuttid og prøver at få fat i en hudlæge. Det lykkedes ikke, så hun siger, at jeg selv skal ringe. Derudover udskriver hun kraftigere antihistaminer og binyrebarkhormon opløsning. Jeg ringer til en hudlæge om eftermiddagen, som ikke vil tage mig akut, fordi lægen skal ringe til dem – suk, hvor er jeg træt af at blive jagtet rundt i systemet.

I weekenden konstaterer jeg, at de stærkere antihistaminer virker, men jeg vil ikke smøre binyrebarkhormon opløsningen på udslættet, for jeg ved, at det bare maskerer tingene og ikke løser problemet. Og jeg vil gerne have, at en hudlæge ser udslættet, som det er.

Mandag ringer jeg til lægen igen. Jeg er dybt frustreret, men denne gang får jeg fat i den læge, som så mig første gang. Hun har fuld forståelse for min frustration, og hun tager sig af det. En time senere ringer hun og har fået en tid hos en hudlæge samme dag. Jeg er hende dybt taknemmelig.

Jeg kommer op til hudlægen, og han undersøger mig. Han konstaterer, at udslættet ikke skyldes dyr af nogen art – så ikke fnat, mider, lopper eller andet – heldigvis. Det smitter altså ikke. Han mener, at det er udslæt, som kommer af sig selv. Han udskriver noget creme, og da jeg spørger, om det er binyrebarkhormon creme, for jeg meget bestemt at vide, at jeg ikke dør af det. Jeg bliver lidt chokeret, for jeg var egentlig bare nysgerrig efter, hvad han udskrev. Derudover udskriver han antibiotika. Ifølge ham selv fordi han ikke vil have, at jeg får en infektion, når jeg klør mig. Derudover siger han, at antihistaminer ikke virker.

Jeg bryder mig ikke ret meget om, at han reagerede så negativt på mit spørgsmål om binyrebarkhormon creme. Jeg ved, at det ikke lige frem er noget godt. Derudover har det samme effekt som panodiler – det dæmper og maskerer ens sygdom, men det helbreder på ingen måde. Jeg slår cremen op på nettet og finder ud af, han har udskrevet den kraftigste binyrebarkhormon creme, som kan fås. Den er i kategori 4, og der står decideret, at man skal prøve mildere versioner først. Desuden frarådes det at bruge den på hud, som er skadet. Og min er en del skadet, fordi jeg har kløet hul på den adskillige steder. Jeg finder også ud af, at binyrebarkhormon hæmmer immunforsvaret, hvilket er årsagen til, at han har udskrevet antibiotika. Jeg kan virkelig ikke se, at det er en særlig velovervejet behandling, så jeg vælger at tage min egen vej.

Dagen efter klør det meget mere, end det gjorde dagen før. Jeg konstaterer derfor, at antihistaminerne må virke, uanset hvad hudlægen siger. Derudover synes jeg, at mit udslæt er knapt så rødt som dagen før. Jeg beslutter mig for, at jeg vil tage antihistaminerne og få kløen under kontrol. Dernæst vil jeg benytte noget af den binyrebarkhormon opløsning, som jeg fik udskrevet af mit eget lægehus. Det er kun klasse 2, og hvis det er nok, så er der ingen grund til at bruge den skrappe creme.

Om onsdagen er udslættet faldet endnu mere til ro, og jeg beslutter mig til at holde mig til antihistaminerne ugen ud. Hvis det bliver ved med at gå den rigtige vej, så vil jeg ikke gøre mere. Heldigvis forsvinder udslættet af sig selv, så det til sidst kun er sårene, der skal have lov til at hele. Og så skal jeg aldrig mere til den hudlæge. Han var vist mest typen, der er til at skyde gråspurve med kanoner, og det vil jeg ikke lægge krop til.

Skincare products