Før påske begyndte min bil at melde fejl. Ja, det er lidt svært at vide, hvad jeg skal sige. På min gamle bil var det simpelt – en lampe lyser. I denne nye bil er det ikke kun en lampe, der lyser. Næh nej, den er så flink at skrive en noget i displayet. Første skrev den noget om olieovervågningen, men da jeg kørte til værkstedet skrev den i stedet, at der var fejl i køretøjssystemet.

Jeg kontaktede mit værksted, som kiggede på den og konstaterede, at der var noget galt med en  dims i fronten af bilen. De kunne ikke lave den med det samme, fordi de skulle skille kofangeren ad, og det havde de ikke tid til med det samme. Jeg blev sendt hjem med bilen og skulle komme igen efter påske.

I denne uge har de så fikset min bil, og jeg havde fornøjelsen af en lånebil – en Opel Karl. Det er første gang, at jeg benytter mig af tilbuddet. Normalt gider jeg ikke at køre rundt i en anden bil, men jeg ville gerne til saxofon undervisning, og det er svært uden en bil.

En Opel karl er ikke verdens største bil, og jeg er glad for, at jeg ikke skal til øvning med big bandet med den, for det ville ikke være muligt at have alle min ting med i bagagerummet. En anden ting jeg bemærker er, at rattet vibrerer meget – det er irriterende. Og så vil jeg nødig på motorvej med den bil. Den har 5 gear, og allerede ved 50 km/t kører man i 5. gear. Gad vide hvordan motoren lyder ved 130 km/t? En ting jeg savner rigtig meget, som jeg ikke havde regnet med, er mit heads-up display. Hvor er det irriterende konstant at skulle flytte øjnene væk fra vejen, når man skal finde ud af, hvor stærkt man kører.

Alt taget i betragtning så er det en udmærket bil til pengene. Den koster ca 1/4 af den bil, jeg kører rundt i, så det ville være mærkeligt, hvis der ikke var forskel. Jeg er glad for, at jeg har pengene til at køre rundt i en større bil. Og jeg sætter nu endnu større pris på min bil, for den er bare lækker at køre rundt – her kan man tale om køreglæde.