Kategoriarkiv: Nyheder 2019

Schwerin Zoo

Vejrudsigten har op til ferien truet med regnvejr, så min mor og jeg har besluttet, at vejret om morgenen ville være afgørende for, hvad vi ville foretage os. VI tager et hurtigt kig på vejrudsigten og konkluderer, at der bliver lovet godt vejr, og dermed går turen til den zoologiske have i Schwerin.

Det kommer ikke længere som nogen overraskelse, men det er stadig dejligt at opdage, at også denne zoologiske have ligger i et skovområde. Det er en skøn dag, og vi nyder ‘skovturen’, samtidig med at vi kigger på dyrene. Også her er der dyr, som vi ikke får set, fordi de har frihed til at fortrække til rolige områder. Det giver os en glæde, selvom vi selvfølgelig hurtig kan blive enige om, at det aldrig er optimalt at holde vilde dyr i fangenskab.

På turen hjem kører vi forbi et lille indkøbscenter, som indeholder en meget stor dagligvareforretning, som hedder Real. Den minder meget om en stor Bilka. Vi slår et smut indenfor for at sondere terrænet, så vi ved, om det skal være et af de steder, vi handler ind, når vi kører hjem. De har mine vand og et meget stort udvalg af tyske varer, så vi aftaler at vende tilbage, inden vi kører hjem.

Inden vi kører tilbage til hotellet, forsøger vi at søge på alternative hoteller. Der er udsolgt på mange overnatningssteder, men jeg finder et i nærheden af indkøbscenteret, så vi kører derhen og kigger. Det er af ‘Hilton’-typen, og prisen er derefter. Vi opgiver at køre efter andre steder og snakker om, hvorvidt vi i stedet har mulighed for at leje et værelse til 4 personer, og så måske få en smule rabat.

Da vi kommer tilbage til hotellet, så henvender en af medarbejderne sig til os og siger, at ejeren gerne vil snakke med os, men han er lige optaget. Vi går en tur rundt i området, og da vi kommer tilbage, venter ejeren på os. Han har hørt, at vi gerne vil blive i flere nætter, og han kan muligvis godt lave plads til os, hvis vi stadig er interesserede. Det siger vi ‘ja tak’ til. Om vi så skal flytte værelse et par gange, så er det helt ok for os.

Oppe på værelset forsøger jeg igen at finde overnatningsmuligheder i nærheden, men det er stort set umuligt, med mindre vi vil give dobbelt så meget for overnatningen. Så vi krydser fingre og går ned til aftensmad. Her får vi overrakt den gode nyhed om, at vi kan blive boende. Hvis vi skal flytte værelse, så vil vi få besked. Så hvis vi ikke hører noget, så skal vi bare blive boende – jubiiii.

Picture from Schwerin Zoo

Kurs mod Schwerin

Turen går igen i denne ferie til Tyskland. Denne gang er det bare mere mod øst end mod syd. Målet er at opleve Schwerin, som skulle være en hyggelig by med et eventyr slot og en dejlige zoologisk have. Hotellet er ikke booket, men jeg har udset mig et i byen Lützow, som ligger tæt på Schwerin. Efter at have talt om det til mine forældre, så spurgte min mor, om hun måtte kommer med, og det kunne jeg ikke sige nej til, vel? 😉

På vej mod Lützow gør vi stop i Bad Schwartau, som befinder sig en smule nord for Lübeck. Jeg har været der før for at handle i den meget store Edeka, der er i byen. Det er muligt at nå til byen på en endagstur, og jeg var derfor interesseret i at se, hvilke indkøbsmuligheder byen bød på.

Efter at have gået lidt rundt gik vi målrettet efter at finde et par sko, som jeg kan spille i. Det lyder måske mærkeligt, men det er faktisk ret svært at finde et par sorte sko med sort sål i Danmark i øjeblikket, fordi det er på mode med hvid eller grå sål, og det kan jeg ikke bruge, da jeg skal møde op i sorte sko, når jeg skal ud og spille. Det lykkedes mig rimelig hurtigt at finde et par udmærket sko til formålet, så de blev købt.

Dernæst gik jagten ind på pålægschokolade, og så fandt vi ud af, at det ikke er særlig meget brugt i Tyskland. Nutella lignende produkter er der masser af, men pålægschokolade var ikke rigtig til at finde. Vi var på jagt efter en god kvalitet pålægschokolade og gerne i mørk chokolade, uden at den var alt for bitter. Det lykkedes ikke rigtig.

Vi ankommer i fornuftig tid til hotellet i Lützow, og det virker som et dejligt sted, så vi beslutter at spørge, om vi kan bo der alle 5 nætter, som vi forventer at være væk. Desværre har de kun et ledigt værelse til to nætter, så det accepterer vi, og så må vi finde ud af, hvad vi så gør.

Maden på hotellet er lækker, og personalet er utrolig flinke og meget tålmodige, når jeg forsøger at gøre mig forståelig på mit dårlige tysk. Aftenen går med en lille gåtur rundt i byen. Om aftenen vil vi nyde en øl på værelset, og til min overraskelse er det meget veludstyret – der er både øloplukker og skohorn. Jeg er nemlig blevet helt afhængig af skohorn, lige siden jeg fik indlæg i mine sko sidste år.

Vi tilter omkuld i sengen og sover sødt 🙂

Shoehorn and bottle opener

Oprydning

Det er næsten normalt, at når jeg har ferie, så starter jeg et oprydningsprojekt. Denne gang syntes jeg, at computerværelset trængte til en omgang. Specielt var det tid til at få kigget mine kabler og små elektronik dimser igennem.

Jeg har i mange år opbevaret mine kabler i et par store plastikkasser, så hver gang jeg skulle have fat i et kabel et sted nede i kassen, så var der rod i det hele – igen. Derfor gik jeg i gang med at lede efter mindre plastikkasser, så jeg nemt ville kunne få fat i diverse kabler.

Der er nu ryddet op. Dels har jeg smidt en del kabler ud, og dels har jeg puttet resten af kablerne i mindre kasser og mærket dem op, så kablerne er nemme at finde.

Jeg har også kastet mig over at komme igennem min store bunke med noder, der skal skannes ind, registreres og lægges over på min iPad. Det er jeg næsten i bund med, så jeg er helt stolt over den gode start på min ferie.

Boxes

Blød start på ferien

Wow, jeg ved ikke, hvornår jeg sidst er gået på ferie med god samvittighed… Det er måske ikke den helt rigtige måde at sige det på. Det er første gang i meget lang tid, at jeg har fået afsluttet alle de opgaver, som jeg havde planlagt skulle laves, inden jeg gik på ferie.

Normalt plejer jeg at arbejde længe fredagen inden ferien, og det er også sket et par gange, at jeg har arbejdet et par timer om lørdagen for at få ‘bundet sløjfen’ på de sidste par småopgaver. I år lykkedes det mig at ‘binde sløjfen’ i løbet af fredag formiddag. Inden frokost havde jeg lavet alle de opgaver, som jeg havde planlagt, så efter frokost skrev jeg de sidste par mail til kolleger og en oversigt over løste opgaver til mine chefer, og så gik jeg på ferie.

Det var en skøn oplevelse at kunne starte ferien i et stille og roligt tempo. Og jeg skal ikke bruge et par dage på at få hængepartierne ud af hovedet. Så jeg nød aftenen med en god film, og så glæder jeg mig til at nyde min sommerferie.

Tigers

Fløjte kursus

Jeg fandt en fantastisk god klarinet lærer online for nogle år siden, og tidligere på året fandt jeg en saxofon lærer online, så ja, nu mangler jeg bare en, der kan forbedre mit fløjte spil. Ved et tilfælde, da jeg surfer rundt på Youtube, falder jeg over et par videoer med en fløjtenist. Hun tilbyder et minikursus, som jeg tilmelder mig.

5 dage senere (et minikursus pr dag) er jeg begejstret. Hun har på et meget letforståeligt sprog forklaret et par ting, som jeg simpelthen ikke har kunnet finde ud af at forbedre selv. Hun beder til sidst om, at man besvarer hendes mail med et svar om, hvad man har fået ud af minikurset. Til min forbløffelse svarer hun personligt tilbage på min mail.

Derudover tilbyder hun mig et års adgang til hendes kursuskatalog til en meget fordelagtig pris, så det tager jeg selvfølgelig imod, så nu skal jeg suge masser af viden til mig – jeg glæder mig allerede.

Disneyland Paris
Disneyland Paris

Bud efter mig

Det tegnede til at blive et stille og roligt efterår på spillefronten. I kalenderen var der kun 2 aftaler, og begge var sammen med wienerorkesteret, så det var til at overkomme. Så ville der være masser af tid til at spille sammen med mit play-along.

Onsdag aften ringede formanden fra det ene orkester og spurgte, om jeg kunne spille sammen med dem til deres høstkoncert. De havde behov for at få dækket flere stemmer af, og det sagde jeg selvfølgelig ja til. Jeg skulle bare lige finde ud af, hvornår jeg ville hav tid til at øve sammen med dem.

Dagen efter får jeg en opringning fra wienerorkesteret, som vil høre om jeg kan spille sammen med dem på en højskole og levere et solo nummer. Deres sædvanlige solo musiker kunne nemlig ikke, så inden de kunne sige ja, ville de sikre sig at jeg havde lyst og tid til at træde til i stedet. Jep, det var også en aftale.

Så i løbet en kun en uge blev antallet af arrangementer i efteråret fordoblet til 4 🙂

Schloss Seehof
Schloss Seehof

Salg af iPad

Jeg er ikke typen, som er god til at sælge mine brugte varer. Jeg er ikke god til at forlange mange penge, og jeg gider ikke forhandle om prisen. Og så synes jeg ofte, at folk tror, at deres gamle ting er guld værd, hvilket jeg absolut ikke er enig i.

De få gange jeg har skullet sælge gamle Apple ting har jeg slået et smut forbi et par hjemmesider for at se, hvor jeg kunne få mest for tingene, og så var det det. Denne gang skulle jeg sælge en meget gammel iPad for et familiemedlem, og jeg forventede ikke at få mere end et par håndører for den. Hvis jeg var heldig ville jeg få 100 kr.

Jeg kommer ind i forretningen og lægger den gamle iPad på bordet. Ekspedienten bliver så imponeret over den pæne stand, iPad’en er i, at han giver mig 200 kr for den – juble. Det var absolut ikke, hvad jeg havde forventet, så jeg var helt stolt, da jeg forlod forretningen.

Jeg bliver aldrig en super sælger, men jeg ved i hvert fald, hvor jeg går hen næste gang, jeg skal sælge Apple ting.

At Schloss Seehof
Området ved Schloss Seehof

Dyson blæser

Det er blevet sommer, og solen bager ind ad vinduerne, hvilket får temperaturen i stuen til at stige så meget, at det ikke længere er behageligt. De fleste ville skynde sig ud og købe en blæser, men det er ikke nogen særlig god ide til mig. Jeg lider af migræne, som provokeres, når jeg spænder, hvilket er effekten af en blæser i nærheden af mig. For mig føles det som træk, og det får min krop til at skabe spændinger i skulderpartiet.

I en af de utallige nyhedsmail jeg får, får jeg øje på en blæser fra Dyson – Hot & Cool hedder den. Den kan både blæse direkte på en, men den har også en funktion, hvor den spreder ‘blæsten’. Derudover har den ikke ‘blade’, så den er meget rengøringsvenlig, hvilket efter min mening har stor betydning, når den skal stå fremme. Jeg vender lige min indkøbside med en god ven, som straks skaber skår i glæden – den kan ikke køle.

Det forstår jeg selvfølgelig ikke et muk af – der står Hot & Cool på den. Og den kan decideret fungere som varmeblæser. Efter noget snak frem og tilbage og et par Youtube videoer, må jeg give min ven ret – den kan rent faktisk ikke køle. Den benytter sig af ‘chill effekt’ ligesom alle andre blæsere.

Sammen konkluderer vi, at det stadig kunne være en god ide for mig. Og alting kan jo byttes i dag, så jeg skynder mig hen i nærmeste forretning og køber sådan en.

Nu har jeg så haft den i en uges tid, og jeg er meget begejstret. Funktionen, hvor den spreder luften, er lige noget for mig. Den skaber noget cirkulation i luften omkring en, så det ikke er så ulideligt, uden at jeg ender op med en migræne. Desuden har jeg flere gange brugt den om aftenen. 1 times tid inden jeg skulle i seng, har jeg stillet den i et åbent vindue, og så har den ellers kølet soveværelset ned – lækkert. Og så er det nu dejligt, at den også kan varme, når det begynder at være den tid på året, hvor det ikke er nødvendigt med at tænde gulvvarmen, men hvor det er en smule køligt om aftenen.

Dyson fan

Leak light

Jeg er så nysgerrig, at jeg simpelthen bare må have en leak light. Umiddelbart tænker jeg, at det giver mig et godt værktøj til at kunne bedømme, om mine instrumenter trænger til en kærlig hånd af en erfaren instrumentmager.

For dem der ikke ved, hvad en leak ligth er, så er det en lang plastik dims med mange LED lys i hele dimsens længde (se billede). Fordelen med den er, at man stikker den ned i sit instrument – saxofon, fløjte, klarinet osv – og så lukke man klapperne. Hvis der slipper lys ud ved klapperne, så trænger de til at blive justeret, da de skal lukke tæt.

Da jeg var forbi Thomann med min saxofon overraskede det mig faktisk at se, at min saxofon var utæt flere steder. Det havde jeg da ikke lagt mærke til i mit spil, så det var måske ikke det store problem – eller var det? Efterfølgende må jeg i hvert fald konstatere, at saxofonen spiller bedre.

I starten var leak lighten ikke helt nem at finde. Hvordan i al verden finder man noget, som man faktisk ikke ved, hvad hedder? Efter et stykke tid lykkedes det mig at finde ud af, at den korrekte betegnelse var ‘leak light’. Så blev det nemmere, men jeg syntes faktisk ikke, at den slags blev solgt særlig mange steder. Jeg bestilte den via Amazon, men den blev leveret fra Kina, så det tog sin tid, men nu er jeg udstyret med sådan et dyr 🙂

Leak light off
Slukket leak light
Leak light on
Tændt leak light

Høreværn

Man hører jævnligt om professionelle musikere, der får varige skader på hørelsen pga deres profession. Jeg havde ikke tænkt så meget over det, men jeg bed da mærke i, at min nye saxofon lærer altid bruger høreværn, når han spiller. Der er også flere medlemmer af big bandet, der bruger høreværn, men jeg hører dem ofte sige, at de ikke kan høre de andre i orkesteret, og det synes jeg, er en stor ulempe.

Alligevel begyndte jeg at tænke over, at jeg måske skulle tænke lidt på min hørelse. Jeg må ærlig indrømme, at jeg er begyndt at nyde musikken, og når jeg spiller saxofon, så skal der skrues op for anlægget, hvis jeg skal have en chance for at høre play along samtidig med, at jeg giver den gas på saxofonen. Der er også toner på fløjten, som generer mig. Så jeg gik i gang med at lede.

Der er jo absolut ikke samme muligheder i Danmark, som der er i USA, og min lærer har selvfølgelig nogle specialtilpassede høreværn med en specifik dæmpning på 9 dB. Dæmpningen må ikke være for høj, og jeg kunne godt tænke mig muligheden for at høre dirigenten, når han snakker, så jeg ikke skal sidde og pille dem ud hele tiden.

Efter noget tid faldt jeg over et sæt elektroniske høreværn fra Etymotic, der hedder Music Pro. De forstærker tale, når der er stille, og de kan dæmpe med to forskellige værdier, når der er larm. Desuden lukker de helt af, hvilket svarer til en dæmpning på 35 dB, hvis lydniveauet er så højt, at det kan skade hørelsen. Lige præcis det sidste gør, at nogle absolut ikke kan lide dem, f.eks. trommeslagere.

Nu kommer arbejdet med at vænne sig til dem, for det kræver absolut tilvænning. Jeg skal lære, hvor højt jeg spiller, for det er faktisk svært at høre. Til gengæld virker det som om jeg bedre kan høre, når det ikke stemmer. Mine ører takker mig i hvert fald mange gang – hvis ikke nu så senere.

Etymotic Music Pro