Min mor er kommet i reparationsalderen. Hun har i en del år haft en pacemaker, fordi hendes hjerte ikke rigtig gider slå mere. Hun har også i lang tid haft svær osteoporose. På det sidste var det dog gået alvorligt ned ad bakke – hun havde meget ondt over det hele, hun kunne sove, og pacemakeren generede hende en hel del. Hun var også meget svimmel og var faldet nogle gange – heldigvis uden de store skrammer.

Da hun i efteråret bliver indlagt med influenza og lungebetændelse, opdager hospitalet, at der er noget galt med hendes hormoner. Det viser sig, at hun har en overaktiv biskjoldbruskkirtel. Efter at have været med hende på hospitalet, bliver jeg meget klogere på det. Man har 4 biskjoldbruskkirtler, og man kan i realiteten nøjes med 1. Når den ene af dem er overaktiv, og dermed overproducerer et hormon, så har det en stor konsekvens. For det første så trækker den kalken ud af knoglerne og ud i blodet. Det er i sig selv dårligt i forhold til min mors osteoporose, men det har også en masse bivirkninger i forhold til ømme led og muskler pga den store mængde af kalk. Og det kan også have effekt på hjertet.

Nu har hun fået fjernet den biskjoldbruskkirtel, som der gav problemer. Operationen gik godt, men hendes hormon niveau er endnu ikke helt på plads – men næsten. Det tyder på, at hun har gået med det alt for længe. Men nu krydser vi fingre for, at hun får det bedre, og at hun også får det bedre med osteoporosen.

Jeg må konstatere, at havearbejde uden solbriller er farligt. Normalt bærer jeg altid solbriller, når jeg arbejder i haven, fordi lyset er så skarpt. Og når jeg samtidig er lidt lysfølsom, så er det en nødvendighed med solbriller. Men denne gang var det overskyet, og klokken nærmede sig 18, da jeg ville gøre lidt ved haven.

Jeg gik i gang med at klippe nogle buske, og da jeg skulle bukke mig ned og fjerne noget græs i den ene busk, blev jeg prikket i øjet. Det var noget irriterende. Mens jeg stod og ømmede mig lidt, kom der en mand med hans hund gående, som jeg lige skulle hilse på. Mens jeg snakkede med ham, så forsvandt irritationen, og jeg afsluttede mit arbejde og pakkede sammen.

Da jeg kom ind og så mig selv i spejlet, så jeg til min store overraskelse, at jeg havde fået en bred, blodig streg i øjet. Jeg blev straks nervøs og ringede til lægevagten.

Jeg kom forholdsvis hurtigt igennem, og manden i den anden ende beroligede mig. Eftersom blodet kun var i det hvide i øjet, så var der ingen problemer. Og så lang tid jeg ikke havde smerter, så var der heller ikke noget problem.

Selvfølgelig begyndte min migræne at murre, fordi jeg var nervøs. Og så kunne jeg godt mærke, at mit øje ikke var helt sig selv. Det gjorde også, at jeg ikke sov så godt om natten. Og i øvrigt vågnede jeg midt om natten og kunne mærke, at alt ikke var, som det skulle være. Jeg havde allermest lyst til at ignorere det, men jeg tog mig sammen og gik ud og kiggede i spejlet.

Det var den lille gren, som havde skadet mig, der var på vej ud af øjet. Jeg er helt sikker på, at den var flere meter tyk – sådan føltes det i hvert fald. Nåh, men det var ok. Til gengæld havde blødningen bredt sig. Min logik sagde mig, at det selvfølgelig skulle være sådan, men alligevel var det ikke rart at se.

Lørdag fik jeg naturligvis migræne, men i dag har jeg det allerede bedre. Og jeg kan allerede se en bedring i øjet.

Jeg er ved at drukne i store og små opgaver – både på arbejdet og privat. Jeg har de sidste år forsøgt mig med forskellige apps. Og jeg har forsøgt at tage hensyn til, at jeg også skal kunne tilgå værktøjerne fra min arbejdsplads. Det sidste års tid har jeg benyttet mig af en blanding mellem OneNote og Todoist, men det er aldrig blevet godt. Jeg kan simpelthen ikke skelne store og omfattende projekter/opgaver fra små opgaver.

Ad omveje bliver jeg introduceret til nogle YouTube videoer med Ali Abdaal. Han er en sjov fyr, og via flere af hans videoer begynder jeg at få øjnene op for emnet produktivitet – eller for mig er det et spørgsmål om at gøre tingene mere effektivt. Han anbefaler også nogle bøger og apps. Så jeg kaster mig lidt hovedkulds ud i det.

Jeg er pt nået til det punkt, hvor jeg har fundet et program, som skal danne rammen om ‘mere effektivitet’ for mig. Og så er jeg i gang med at læse ‘Building a second brain’ af Tiago Forte. Jeg kan godt se fornuften i hans pointe med, at man skal skrive ting ned, men det bliver en stor tilvænning for mig, for jeg er faktisk temmelig god til at huske. Til gengæld kan jeg godt genkende det han siger med, at vi bruger ufattelig meget tid på at lede efter noget information, som man har læst tidligere.

En anden ting som rammer plet hos mig er, at jeg har et hav af åbne tabs, som jeg skal have læst og vurderet, men det er som om, der aldrig er tid. Så jeg er ikke i tvivl om, at det er på tide at få introduceret noget mere systematik på det område. Jeg glæder mig til rejsen, og det bliver spændende, når jeg gør status om et halvt års tid.

Jeg har altid haft en primær bank, hvor jeg har hovedparten af mit finansielle engagement. For en del år siden, da jeg begyndte at rejse, fandt jeg ud af, at det var en god ide med en sekundær bank og gerne et Mastercard. Dengang kunne jeg gennem min fagforening få en konto med gratis Mastercard, så det gjorde jeg. På et tidspunkt introducerede Coop deres bank, og der var nogle gode muligheder for gratis Mastercard og renter, så jeg valgte dem som sekundær bank.

Det sidste stykke tid har jeg så skullet betale negative renter, og det har sådan set været ok, men nu har de varslet, at det fremover vil koste 25 kr om måneden at have en konto hos dem. Vel at mærke når de ikke er ens primære bank, og det gælder også, selvom jeg i dag kun har VISA kort hos dem. Så jeg har gået og tænkt på, hvad jeg skal gøre.

Ved et tilfælde ser jeg en reklame fra Lunar bank, som er en ren online bank. Ja, jeg har set den før, men jeg er meget konservativ på det område. Og det er selvom jeg ikke har været fysisk i en bank i næsten 10 år. Lunar bank lokker både med, at det er gratis, og at de giver 1% i renter. Jeg overvejer det i nogle dage, og så indgår jeg en aftale med dem. Det går lynende hurtigt, og i løbet af nogle timer har jeg en konto hos dem, har fået et virtuelt VISA kort, bestilt et fysisk kort og overført penge til dem.

Jeg får brugt kortet på nettet i løbet af ugen, og til min store overraskelse sker godkendelsen af købet med deres app i stedet for NemID – skønt og meget nemmere. Dertil kommer, at når man bruger det virtuelle kort, ændrer CVC koden sig hver time – super sikkerhed. Jeg er meget tilfreds. Nu skal den næste uge gå med at skifte betalingskortet forskellige steder, og så kan jeg sige kontoen hos Coop bank op.

Det er helt mærkeligt, at jeg igen har fået min egen mobiltelefon. Jeg fik min første arbejdsmobil i 1999, og da jeg skiftede jeg i 2000, fik jeg også en arbejdsmobil med det samme fra den nye arbejdsplads. Det var først da jeg skiftede til min nuværende arbejdsplads i 2002, at jeg måtte ud og købe min egen mobiltelefon igen. Det varede ikke mere end 1-2 år, før jeg fik en arbejdsmobil der også, så det er 8-9 år siden, jeg sidst har eget min egen mobiltelefon.

Nu var det så blevet tid til at få min egen mobiltelefon. Denne gang var det ikke pga arbejdsskifte, men fordi firmaet laver om på vilkårene for at have en arbejdsmobil. Firmaet skal sørge for, at telefonerne + apps bliver opdateret, og det kan kun lade sig gøre, hvis de bliver gjort til, hvad der kaldes ‘managed’ telefoner. Det betyder, at firmaet bl.a. kan se, hvilke apps man har installeret. Pt kan den valgte løsning ikke se data på telefonen, men for at være helt ærlig, så tror jeg ikke helt på den. På den anden side har jeg en grundlæggende holdning om, at det ikke rager mit firma, hvilke apps jeg har installeret.

Den anden fordel ved at have fået egen mobiltelefon er, at det er blevet meget nemmere at lade arbejdsmobilen lægge hjemme. Så hvis firmaet vil have fat i mig uden for normal arbejdstid, så må de betale for det. Det er vel også rimeligt, ik’? Men tro det eller lade være, så har det ikke været tilfældet de sidste 5-6 år.

Den største fordel ved at have købt min egen mobiltelefon er, at jeg selv har valgt den – dvs jeg har bestemt størrelsen. Og jeg var godt træt af min iPhone 11, som jeg havde fra arbejdet, for den var alt for stor. Det var umuligt at betjene den med en hånd, og det var altså upraktisk, når man skulle handle ind i en Coop forretning med den. Den var generelt for stor og for tung. Ja, jeg ved godt, at det var eneste valgmulighed dengang, men hvor er jeg glad for min iPhone 13 mini. Det er lige størrelsen til mig. Det kan godt være, at jeg hellere vil have en større telefon næste gang – jeg bliver også ældre, og så er det måske rart med en større skærm – men lige nu er denne telefon den ideelle for mig. Den trækker ikke bukserne ned på mig, når jeg har den i lommen, og den passer lige til et en-håndsgreb. Jeg vil passe godt på den de næste 4-5 år.

Min mor er absolut ikke heldig i øjeblikket. Nyeste problembarn er hendes bil. I påsken havde den problemer med bremserne på det ene forhjul, men nu var den begyndt at ryste i rattet. Hun var mildest talt ikke glad. Hun mente absolut, at det var bremserne, den var gal med igen, og hun brokkede sig over, at værkstedet ikke havde fikset det. Jeg var lidt mere skeptisk over for, om det var bremserne.

I onsdags fik hun så dommen – koblingen var gået sig en tur, og det koster tilsyneladende mange penge. Hun har allerede bestilt en ny bil, og den skulle være kommet ved årsskiftet 21/22, men det blev udskudt pga corona og råvaremangel. Så nu var spørgsmålet, om det kunne betale sig at reparere bilen eller ej. Hun troede ikke selv på, at det kunne betale sig, så da jeg alligevel var tæt på værkstedet om onsdagen, så kørte jeg forbi for at tømme bilen.

Det var lige før, at jeg havde fortrudt, at jeg havde tilbudt det. Jeg havde ikke forestillet mig, hvor meget hun havde liggende i bilen. Til at starte med tænkte jeg lidt over, hvordan jeg nemmest kunne flytte tingene over i min bil – hendes bil holdt nemlig stadig inde på selve værkstedet. Da jeg åbnede bagagerummet, fik jeg hurtig løsningen på det problem – jeg fandt ikke mindre en 5 klapkasser. Nåh, men det tog mig vel 15-20 min at tømme bilen, og da jeg kom slæbende med 2 klapkasser fyldt til randen, kiggede medarbejderen på mig: Hold da op! Var den korte bemærkning. Ja, han havde nok siddet og undret sig over, at jeg var så lang tid om det, men det forklarede sig selv, da jeg kom gående 🙂

 Torsdag blev hun ringet op med et tilbud på, hvad de ville give for bilen, som den var, og det tog hun imod. Så nu er hun uden bil til slutningen af juli. Hun begyndte at snakke om at leje en bil, men det er bare dyrt. Så jeg snakkede med hende om, at vi kunne deles om min. Da hun så fik kigget i hendes kalender, så havde hun faktisk ikke så mange aftaler, så indtil videre har vi aftalt, at jeg kører hende, når hun skal noget.

Det var slet ikke meningen, at jeg skulle holde påskefrokost. Mest af alt trængte jeg til at have fri og bare være mig selv, men min mor ville gerne samle familien efter 2 år med corona og sparsomme sammenkomster. Hun kunne ikke overskue selv at holde det, så jeg tilbød at holde det. Min mor ville så komme og hjælpe med at dække bord mm, inden resten af familien dukkede op.

Det gik ikke helt som planlagt, men påskefrokosten var vellykket, hvilket var det vigtigste. Der var rigelig med god mad og alle hyggede sig. Jeg havde kogt en skinke og stegt en oksemørbrad. Den sidste var utrolig populær, og den var også lækker. Mørbraden var af Angus kød, smagen var fantastisk, og kødet var super mørt. Jeg havde mad til mange dage bagefter, og jeg nød det hele.

Af principielle årsager laver jeg aldrig nytårsforsæt – de holder aldrig alligevel. Denne gang er det heller ikke et nytårsforsæt som sådan, men jeg har sat mig for at få nogle nye vaner i løbet af året. Faktisk var det helt tilfældigt, at jeg faldt over det.

Sidste år startede jeg med at bruge Todoist til at holde styr på mine opgaver og diverse to-do ting. Starten af i år fik jeg en mail med oversigt over, hvad jeg havde nået sidste år, og der var også forslag til, hvordan man kunne få mere ud af Todoist. De har bl.a. en lang række færdige projekter, som man kan importere, og her faldt jeg over ‘Monthly habbits challenge’.

Jeg downloadede den, og umiddelbart var jeg ikke begejstret. Men efterhånden som jeg tænkte over det, så ændrede jeg mening. Det ville faktisk være rart at få indført nogle små gode vaner i hverdagen, og det har indtil nu været en success.

Forslaget fra Todoist er, at man hver den første i måneden starter med en ny vane, som man skal lave hver dag i hele måneden. Det kan f.eks. være at gå en tur, bruge 15 min på at rydde op, føre dagbog osv.

Normalt gider jeg slet ikke den slags ting, men jeg synes, at de sidste par år har kastet mig ud af min normale rutine, og det er svært at komme tilbage igen. Jeg får ikke rigtig gået tur regelmæssigt, alting roder, og jeg har bare generelt svært ved at tage mig sammen. Men det fungerer faktisk ret godt, og det passer mig fint, at det er en del af min to-do app. Nu får jeg oftere gået en tur, og tingene flyder ikke længere rundt omkring i huset – dejligt.

Min mor er indlagt på sygehuset. Hun har haft feber i mere end en uge, og hun har det temmelig dårligt. Hun er ikke særlig tilfreds med det hospital, hun er blevet indlagt på, fordi hun tidligere er blevet dårligt behandlet. Denne gang er det dog helt anderledes. Hun starter med at sige, at jeg ikke skal komme og besøge hende, fordi det tager mig alt for lang tid, men det tager dog ikke særlig lang tid at overtale hende.

Jeg kører forbi en bager på vejen og tager nogle tørkager med til hende. Jeg kan huske, at da hun og min far kom med en træstamme til mig, da jeg var indlagt, og jeg var så taknemlig. Min mors ansigt lyser da også helt op, da hun finder ud af, at jeg har godter med.

Det tager nogle forsøg at finde den rigtige antibiotika, som virker på min mors sygdom, men det lykkes til sidst, og hun bliver sendt hjem. Jeg når at besøge hende to gange, og jeg finder ud af, at jeg har en udfordring, når jeg kører i min nye bil. Turen til hospitalet er nemlig stort set ‘lige ud af landevejen’, og der er kun enkelte hastighedsnedsættelser på vejen. Det gør, at jeg i over time ikke bruger andet end min fartpilot – både til at sænke og øge hastigheden. Og hvor er min højre fod? Den svæver konstant over speederen, hvilket gør at jeg stritter tæerne opad i skoene. Det er temmelig anstrengende og ubehageligt i længden, så jeg forsøger at finde en måde, hvorpå jeg kan slappe af i foden uden at sætte den ned i bunden af bilen. Ja, det er ikke nemt, når den nye bil stort set kører selv.

En lille fodnote her til sidst: Jeg har fået en n iPad på arbejdet, og det kræver selvfølgelig både et cover og et skin. Jeg gider simpelthen ikke det standard sorte cover, vi får udleveret. Så er det jo ikke til at finde sin iPad blandt alle andres. På denne måde er der ingen, som tager min iPad, da ingen vil ses med den spraglede sag 🙂

Jeg har snakket med min mor om, hvorvidt hun gerne vil blive boende i huset, og hun er meget klart sagt, at det vil hun gerne. Samtidig har vi også snakket om, hvad der kan gøres for, at det bliver mere overkommeligt at blive boende og samtidig holde både hus og have vedlige. Et af mine forslag var, at hun skulle investere i en robotplæneklipper. I starten var interessen ikke så stor (det tager jo ikke så lang tid, var kommentaren), men efterhånden som vi snakkede mere og fandt priser frem, så blev hun lidt mere fanget af ideen.

Jeg gik i gang med at kigge på mærker og tests, for jeg var meget i tvivl om, hvad vi skulle gå efter. Et af de meget store valg er, om man selv vil installere den og ledning, eller om man vil få nogle til det. Til min store overraskelse så var det faktisk muligt at købe mange forskellige robotplæneklipper i byggemarkederne og få nogle til at installere dem. Næste overvejelse har noget at gøre med, hvad man skal gøre, når robotten skal serviceres. Af egne erfaringer ved jeg, at det kan både være svært at finde en, der kan servicere robotten, og det kan også blive MEGET dyrt.

Vi endte op med at tage det sikre valg. Min mor købte en Husqvarna ved en autoriseret maskinforretning. De havde robotten til en god pris, og prisen for opsætning var også i orden. Og så har de endda en service, hvor de kommer og henter robotten om efteråret, og så servicerer, renser og opdaterer de robotten ved samme lejlighed. Om foråret komme de med den igen og sørger for, at den kører. Jeg glæder mig til at se robotten arbejde.

Da jeg ikke har nogle billeder af robotten, så er der i stedet billeder af mine ‘nye’ lamper til badeværelset. Jeg har endnu ikke haft lamper hen over spejlene på badeværelserne, så det er da vist på tide. De blev købt i foråret, men eftersom min far døde, så har de bare ligget og ventet på, at jeg havde overskud til at sætte dem. Det er hermed gjort.