Det var på tide. Jeg har længe haft en halv-færdig forhave. Da jeg boede sammen med min eks, prøvede vi os frem med forskellige bunddækkeplanter, men det var egentlig kun den ene slags, som var brugbar. Siden da har det bare stået hen, og ukrudtet har stort set taget over. Men så besluttede jeg mig til, at der skulle gøres noget ved det og kontaktede min ‘sædvanlige’ anlægsgartner.
Det betyder, at min forhave i løbet af ingen tid blev ryddet (med undtagelse af et par træer og den ene type bunddækkeplanter, som jeg godt kunne lide). Og så kom de og plantede ca. 400 nye planter. Det eneste der mangler er 4 større planter, som skal bryde bunddækket. Jeg glæder mig til, at det vokser op og lukker tæt.



