Forfatterarkiv: Panther

Min egen mobiltelefon

Det er helt mærkeligt, at jeg igen har fået min egen mobiltelefon. Jeg fik min første arbejdsmobil i 1999, og da jeg skiftede jeg i 2000, fik jeg også en arbejdsmobil med det samme fra den nye arbejdsplads. Det var først da jeg skiftede til min nuværende arbejdsplads i 2002, at jeg måtte ud og købe min egen mobiltelefon igen. Det varede ikke mere end 1-2 år, før jeg fik en arbejdsmobil der også, så det er 8-9 år siden, jeg sidst har eget min egen mobiltelefon.

Nu var det så blevet tid til at få min egen mobiltelefon. Denne gang var det ikke pga arbejdsskifte, men fordi firmaet laver om på vilkårene for at have en arbejdsmobil. Firmaet skal sørge for, at telefonerne + apps bliver opdateret, og det kan kun lade sig gøre, hvis de bliver gjort til, hvad der kaldes ‘managed’ telefoner. Det betyder, at firmaet bl.a. kan se, hvilke apps man har installeret. Pt kan den valgte løsning ikke se data på telefonen, men for at være helt ærlig, så tror jeg ikke helt på den. På den anden side har jeg en grundlæggende holdning om, at det ikke rager mit firma, hvilke apps jeg har installeret.

Den anden fordel ved at have fået egen mobiltelefon er, at det er blevet meget nemmere at lade arbejdsmobilen lægge hjemme. Så hvis firmaet vil have fat i mig uden for normal arbejdstid, så må de betale for det. Det er vel også rimeligt, ik’? Men tro det eller lade være, så har det ikke været tilfældet de sidste 5-6 år.

Den største fordel ved at have købt min egen mobiltelefon er, at jeg selv har valgt den – dvs jeg har bestemt størrelsen. Og jeg var godt træt af min iPhone 11, som jeg havde fra arbejdet, for den var alt for stor. Det var umuligt at betjene den med en hånd, og det var altså upraktisk, når man skulle handle ind i en Coop forretning med den. Den var generelt for stor og for tung. Ja, jeg ved godt, at det var eneste valgmulighed dengang, men hvor er jeg glad for min iPhone 13 mini. Det er lige størrelsen til mig. Det kan godt være, at jeg hellere vil have en større telefon næste gang – jeg bliver også ældre, og så er det måske rart med en større skærm – men lige nu er denne telefon den ideelle for mig. Den trækker ikke bukserne ned på mig, når jeg har den i lommen, og den passer lige til et en-håndsgreb. Jeg vil passe godt på den de næste 4-5 år.

Backside of iPhone
Cover to iPhone

Koncert med big bandet

Det er næsten 3 år siden, at big bandet sidst har været ude og spille, så det var dejligt, da vi blev inviteret til at spille i et forsamlingshus. Jeg syntes, at der var nogle numre, som vi ikke var helt klar med, og der blev da også ændret lidt i repertoiret om mandagen i den uge, hvor vi skulle spille om fredagen.

Jeg gik hjem og øvede på mine soloer og nogle af de svære passager og var stadig ikke helt sikker på, hvordan det ville gå. Heldigvis blev det en stor succes, og jeg syntes, at det lød godt. Vi har aldrig spillet så godt, hvis du spørger mig. Eneste minus var, at den ene af vores nyere trompet spillere ikke helt har forstået, at man ikke skal spille højere, end man kan høre resten af orkesteret. Min mor, der sad blandt publikum, sagde, at flere lagde mærke til det meget høje lydniveau fra den pågældende trompet, og det var synd.

Koncerten var delt op i 3 dele a 30 min, hvor den midterste del bestod af filmmusik. Jeg kan sagtens se ideen med at gøre det sådan, men jeg vil meget hellere kun have 2 dele a 45 min. Uanset hvad så ved jeg ikke, hvorfor jeg blev ekstra nervøs og decideret rystede, da vi startede på sidste del. Det gjorde, at det lige tog mig et par numre, før jeg var tilbage normal gænge. Det var lidt ærgerligt, men sådan er det vel, når man ikke er professionel – så er man ikke så god til at skjule sine fejl 🙂

Alt i alt var det en meget vellykket koncert, og publikum var glade.

Night picture

Kursus hele ugen

I starten af sidste uge så jeg et kursus i et Twitter opslag, som så meget interessant ud. Jeg undersøgte sagen nærmere og fandt ud af, at det blev afholdt af to meget kendte konsulenter. Den ene af dem har stiftet et af de konsulentfirmaer, vi bruger på arbejdet, så han var ikke helt ukendt.

Det var et fejlfindingskursus om SCCM, og det kunne jeg godt bruge. Den andet interessante ved kurset var, at det ikke var et standard Microsoft kursus, hvilket er en fordel i min optik. Standard Microsoft kurset er ikke særlig interessante for mig. Eneste minus ved kurset var, at det blev afholdt i denne uge. Jeg tænkte, at varslen var alt for kort, men jeg forsøgte mig alligevel med at spørge om lov. Til min store overraskelse fik jeg lov til at deltage. Efter lidt bøvl med betalingen var jeg tilmeldt, og så kunne jeg begynde at glæde mig.

Kurset ville køre efter amerikansk tid, hvilket betød, at jeg skulle starte kl 16 og slutte kl 24, og det var jeg egentlig godt tilfreds med. Så jeg lagde en masse planer i forhold til at lave noget i løbet af dagen og gå nogle ture mm.

Første dag gik det fint, men resten af ugen forløb anderledes end planlagt. Når jeg var færdig med kurset ved midnatstid, trængte jeg i den grad til at strække kroppen. Så det endte med, at jeg gik en tur efter kurset. Det gjorde, at jeg kom endnu senere i seng og dermed også senere op. Derudover var jeg mentalt træt, så jeg lavede næsten ikke andet end at deltage på kurset hele ugen. Det havde også været resultatet, hvis det havde foregået 9-17, så det jeg burde have forudset.

Til gengæld var det uovertruffent kursus. Jeg kan ikke husket, at jeg nogensinde har været på et så godt kursus før, så jeg håber, at jeg kan komme på et kursus der igen. Jeg har kigget på hjemmesiden, og der er et par stykker, som er interessante for mig. Jeg krydser fingre for, at jeg kan komme på et af dem til næste år.

Night picture

Status på sax undervisning

Undervisningssæsonen er slut, og jeg har modtaget undervisning på min saxofon i 5 måneder. Så hvordan er det gået? Har det været en success?

Jeg har været utrolig glad for, at jeg tilmeldte mig. Min lærer har introduceret mig for ufattelig mange nye ting. Han har både lokket mig til at improvisere og spille på mundstykke. Han har vist mig mange nye teknikker, og jeg kan ikke huske en brøkdel af dem. Min lærer har også støttet mig i forhold til den kirke koncert, jeg skal spille senere på sommeren. Det har været godt.

Jeg har tilmeldt til næste sæson, og så skal jeg for alvor koncentrere mig om teknik, frasering og improvisation. For at få endnu mere ud af min undervisning, skal jeg have fundet ud af, hvordan jeg får taget notater. Det mest ideelle ville være, hvis jeg kunne få lov til at optage min undervisning. Hvis det ikke er muligt, og det har jeg fuld forståelse for, så skal jeg simpelthen blive bedre til at skrive ned eller indtale memoer, inden jeg forlader undervisningsstedet.

Jeg glæder mig til en ny sæson 🙂

Dog with solar light

Min chef har sagt op

Det var lidt af et chok, da min chef meldte ud for en måned siden, at han havde fundet sig et nyt job. Det var dagen, da jeg gik på ferie. Det kastede mig lidt ud af kurs. Pludselig synes jeg, at fremtiden er usikker og en smule kaotisk. Ja, jeg ved godt, at det ikke er verdens undergang, men jeg er typen, der har behov for at bearbejde ting.

Min erfaring er, at jeg skal bruge tid på at forklare en chef, hvad det vil sige, at jeg er introvert. At det betyder at jeg har behov for alenetid i løbet af dagen. Jeg har også tidligere skullet forsvare, at jeg går på arbejde for at arbejde og ikke for at hygge. Dertil kommer, at mit firma har ansat to nye kolleger til vores afdeling, som skal starte til august. Den ene skal have samme opgaver som mig, mens den anden skal have en lidt anden type opgaver. Begge kommer dog til at trække på mig, og det kommer til at presse mig yderligere. I forvejen har jeg to kolleger, som trækker på min viden.

Jeg har nu i over 3 år haft en kollega, som skulle læres op, og det slider på mig, fordi jeg dermed ikke har tid til at lave mine egne opgaver. Indtil nu har der ikke været nogen form for anerkendelse fra firmaet af at oplæring tager tid, og at jeg derfor ikke har tid til den samme mængde opgaver. Læg det sammen med, at vi i forvejen er underbemandet, og det resulterer i en arbejdsbyrde som langt overstiger det, som en person har en ærlig chance for at løse. Oven i det er det en firmapolitik, at vi ikke må opspare flextimer, så det har til tider været frustrerende, når min chef i samme sætning har sagt, at vi skal have lavet det, det, det og det, og jeg i øvrigt skal holde fri, så jeg kan afspadsere nogle flextimer. Når jeg prøvede at spørge, hvordan jeg skulle få det til at fungere, så fik jeg bare at vide, at sådan var verden.

Jeg glæder mig til at få en kollega som kan aflaste mig, også selvom det kommer til at tære endnu mere på min energi i et stykke tid. Og jeg krydser fingre for, at jeg får en chef, som kan sige nej til opgaver, når afdelingen ikke kan rumme flere opgaver. Det må også gerne være en chef, som er en god personaleleder, og som forstår, at der er forskel, hvad der skal til for at en medarbejder trives.

Stickers on the window

Min mors bil

Min mor er absolut ikke heldig i øjeblikket. Nyeste problembarn er hendes bil. I påsken havde den problemer med bremserne på det ene forhjul, men nu var den begyndt at ryste i rattet. Hun var mildest talt ikke glad. Hun mente absolut, at det var bremserne, den var gal med igen, og hun brokkede sig over, at værkstedet ikke havde fikset det. Jeg var lidt mere skeptisk over for, om det var bremserne.

I onsdags fik hun så dommen – koblingen var gået sig en tur, og det koster tilsyneladende mange penge. Hun har allerede bestilt en ny bil, og den skulle være kommet ved årsskiftet 21/22, men det blev udskudt pga corona og råvaremangel. Så nu var spørgsmålet, om det kunne betale sig at reparere bilen eller ej. Hun troede ikke selv på, at det kunne betale sig, så da jeg alligevel var tæt på værkstedet om onsdagen, så kørte jeg forbi for at tømme bilen.

Det var lige før, at jeg havde fortrudt, at jeg havde tilbudt det. Jeg havde ikke forestillet mig, hvor meget hun havde liggende i bilen. Til at starte med tænkte jeg lidt over, hvordan jeg nemmest kunne flytte tingene over i min bil – hendes bil holdt nemlig stadig inde på selve værkstedet. Da jeg åbnede bagagerummet, fik jeg hurtig løsningen på det problem – jeg fandt ikke mindre en 5 klapkasser. Nåh, men det tog mig vel 15-20 min at tømme bilen, og da jeg kom slæbende med 2 klapkasser fyldt til randen, kiggede medarbejderen på mig: Hold da op! Var den korte bemærkning. Ja, han havde nok siddet og undret sig over, at jeg var så lang tid om det, men det forklarede sig selv, da jeg kom gående 🙂

 Torsdag blev hun ringet op med et tilbud på, hvad de ville give for bilen, som den var, og det tog hun imod. Så nu er hun uden bil til slutningen af juli. Hun begyndte at snakke om at leje en bil, men det er bare dyrt. Så jeg snakkede med hende om, at vi kunne deles om min. Da hun så fik kigget i hendes kalender, så havde hun faktisk ikke så mange aftaler, så indtil videre har vi aftalt, at jeg kører hende, når hun skal noget.

Things from my mom's car
2 klapkasser fyldt med indholdet fra min mors gamle bil (de 2 klapkasser kommer også fra hendes bil)

Ferien er slut

2 ugers ferie er slut. Det er helt normalt for mig at foretage noget hovedrengøring, når jeg har ferie, og denne gang var det mere end tiltrængt. Normalt bliver hele huset gjort hovedrent i løbet af året, men det er ikke blevet gjort de sidste par år. Dels pga min indlæggelse i 2020 og dels pga min fars død i 2021. I denne ferie har jeg fået ordnet 3 værelser, og det er jeg godt tilfreds med.

Jeg nåede også et smut ned til Tyskland, så jeg kunne få fyldt skabene op med dagligvarer. Og så fik jeg fyldt det ene værelse op med kildevand, og det glæder jeg mig til at drikke. Jeg er blevet godt og grundigt træt af postevand.

Til gengæld har jeg ikke spillet nok. Jeg har brugt for meget tid på alt muligt andet, men det er også ok en gang imellem.

Things from other rooms
Indholdet fra 2 værelser
Clean room
Det ene af de rengjorte værelser

Tysklandstur

Første uge af min ferie er gået, og jeg skulle ned til Tyskland og handle ind. Jeg kunne ikke holde min mor hjemme, for hun ville med. Hun er ved at være oppe i årene, så jeg planlagde et par overnatninger, så der ville være mere ro over turen.

Jeg havde besluttet, at jeg ville til Kiel. Jeg er ude efter at finde indkøbsmuligheder tæt på, så det kan gøres på 1 dag, hvis det skulle være nødvendigt. Det kræver bl.a. at jeg kender placeringen af de supermarkeder, som jeg gerne vil handle ind i. Første dag gik med at køre til Kiel og besøge Kaufland og Real. Det er to store supermarkeder, som bedst kan sammenlignes vores Bilka’er.

Overnatningsstedet ligger ideelt for min mor og jeg. Det ligger lidt ude for byen i et stille og roligt område, og så er der restaurant tilknyttet. Min mor bliver desværre dårlig den første aften, så hun ligger og sover det meste af aftenen. Dagen efter tager vi i botanisk have i Kiel og går lidt rundt. Desværre har vejret været koldt, så der er ikke så meget at se på, som jeg havde regnet med. Til gengæld er det noget mere spændende inde i drivhusene, og det havde jeg ikke forventet.

Da vi er på vej tilbage til bilen, bemærker jeg, at min mor går ufattelig dårligt. Jeg finde den nærmeste bager, hvor vi kan få en kop kaffe og et stykke kage. Det viser sig, at hun har ondt, så vi springer turen til midtbyen over. Efter at have siddet ned i en times tid beslutter min mor, at hun vil have, at vi handler ind i det ene supermarked i dag, så vi ikke skal gøre det i morgen. Så vi tager hen og fylder bilen lidt op.

Min mor falder omkuld i sengen og sover efter aftensmaden. Heldigvis er hun ikke dårlig som aftenen før. Dagen efter går turen hjemad, men inden da smutter vi forbi endnu et supermarked og handler endnu mere ind. Nu er bilen fyldt, og der er ingen af os, som gider stoppe i Bordershoppen på vejen.

Da vi kommer hjem til mig, tager vi os begge en slapper på sofaen, inden vi tømmer bilen. Dagen efter går med at slappe af og sætte varer på plads.

Lakeview in Germany
Udsigt over en sø, som vi kørte forbi

Lånebil – igen

Efter en tur til big bandet er bilen nu igen begyndt at brokke sig over olieovervågningen. Så jeg smutter endnu engang på værksted med bilen. De kan ikke lave bilen, fordi de mangler en reservedel, men denne gang får jeg ikke lov til at køre hjem i min egen bil. Jeg var ved at sige nej til en lånebil, men værkføreren synes, at jeg skal tage imod tilbuddet, så det gør jeg. Så kan jeg også komme til saxofon undervisning.

Denne gang har jeg fået æren af at køre i en Suzuki Celerio. Lad mig sige det pænt – sikke en lortebil at køre rundt i. Jeg tænker, at den koster det samme som den Opel Karl, jeg futtede rundt i ugen før, så jeg kan med rimelighed sammenligne de to biler. For det første er vandringen i pedalerne meget stor. Jeg følte det næsten som at have løbet en maraton, da jeg kom hjem. Pedalerne skal virkelig motioneres. Og jeg syntes, at det var meget væmmeligt, at jeg skulle træde bremsepedalen mere end halvvejs ned, før den overhovedet havde en effekt. Vibrationerne i rattet var værre, end i Opel Karl bilen, så jeg var absolut ikke begejstret. Den eneste positive ting var, at bagagerummet var en anelse større – dog stadig ikke stort nok til at rumme alt det, jeg skal have med til big bandet. Så nej tak til en Suzuki.

Da jeg får min egen bil igen, så gæt engang hvad der sker, første gang jeg træder på bremsen? Jep, du gættede rigtigt, det var lige før, at jeg fik hilst på forruden. Dejligt at være tilbage til i en bil, hvor bremsen virker, når man træder den bare lidt ned.

Suzuki Celerio
Suzuki Celerio

Lånebil

Før påske begyndte min bil at melde fejl. Ja, det er lidt svært at vide, hvad jeg skal sige. På min gamle bil var det simpelt – en lampe lyser. I denne nye bil er det ikke kun en lampe, der lyser. Næh nej, den er så flink at skrive en noget i displayet. Første skrev den noget om olieovervågningen, men da jeg kørte til værkstedet skrev den i stedet, at der var fejl i køretøjssystemet.

Jeg kontaktede mit værksted, som kiggede på den og konstaterede, at der var noget galt med en  dims i fronten af bilen. De kunne ikke lave den med det samme, fordi de skulle skille kofangeren ad, og det havde de ikke tid til med det samme. Jeg blev sendt hjem med bilen og skulle komme igen efter påske.

I denne uge har de så fikset min bil, og jeg havde fornøjelsen af en lånebil – en Opel Karl. Det er første gang, at jeg benytter mig af tilbuddet. Normalt gider jeg ikke at køre rundt i en anden bil, men jeg ville gerne til saxofon undervisning, og det er svært uden en bil.

En Opel karl er ikke verdens største bil, og jeg er glad for, at jeg ikke skal til øvning med big bandet med den, for det ville ikke være muligt at have alle min ting med i bagagerummet. En anden ting jeg bemærker er, at rattet vibrerer meget – det er irriterende. Og så vil jeg nødig på motorvej med den bil. Den har 5 gear, og allerede ved 50 km/t kører man i 5. gear. Gad vide hvordan motoren lyder ved 130 km/t? En ting jeg savner rigtig meget, som jeg ikke havde regnet med, er mit heads-up display. Hvor er det irriterende konstant at skulle flytte øjnene væk fra vejen, når man skal finde ud af, hvor stærkt man kører.

Alt taget i betragtning så er det en udmærket bil til pengene. Den koster ca 1/4 af den bil, jeg kører rundt i, så det ville være mærkeligt, hvis der ikke var forskel. Jeg er glad for, at jeg har pengene til at køre rundt i en større bil. Og jeg sætter nu endnu større pris på min bil, for den er bare lækker at køre rundt – her kan man tale om køreglæde.

Opel Karl
Opel Karl