Tag-arkiv: Music

Julearrangement

For første gang skal jeg spille julemusik sammen med et reduceret wienerorkester. De har gjort det en gang før, at det var en succes, så i år havde en anden kirke ønsket samme form for koncert, og det skulle vi så øve til.

Vi fik alle udleveret en del nye noder, og så var det i gang med at spille. Dels skulle vi øve at spille numrene sammen, men vi skulle også finde ud af, hvordan de skulle spilles, og hvilket instrument jeg skulle spille på.

Det endte med, at jeg skulle spille saxofon på et par af numrene, mens resten skulle klares på fløjten. Jeg var godt tilfreds med for en gangs skyld at skulle bruge fløjten så meget. Det er nu meget hyggeligt at skifte.

Til gengæld var det meget tydeligt, at jeg var eneste blæser. De gamle, garvede musikere spiller og spiller, når de øver, og det er selvfølgelig dejligt, men for mig er der en begrænsning, fordi embouchuren bliver træt. Men det var en dejlig aften, og jeg glæder mig til at vi skal spille i kirken.

New tiles in the kitchen
Lægningen af det gulv skrider fremad

Pause

Endnu et skønt spilejob er vel overstået. Det var en fantastisk oplevelse at spille i et rum, som er bygget til det med den rette akustik. Denne gang var det en koncert med wienerorkesteret, og normalt er vi ikke så heldige, at vi akustikken er så god, at vi alle kan høre hinanden. Denne gang kunne vi sagtens høre hinanden, og det gav en helt anden oplevelse for os også.

Igen skulle jeg et spille et solonummer, og det var en stor success. Jeg syntes selv, at det gik godt, og flere publikummer var forbi for at rose mig – jeg blev en hel meter højere 🙂

Nu har jeg så pause fra at skulle ud og spille til engang i december, men det betyder ikke, at jeg ikke skal øve. Næh nej, der er lagt indtil flere øvedage i kalenderen med wienerorkesteret, som har en julekoncert i starten af december. Jeg glæder mig allerede.

En lille notits om et helt andet emne er, at det endelig er lykkedes mig at få en aftale med håndværkeren, som skal lægge mit nye klinkegulv. De kommer i starten af november.

Two different floor tiles
To forskellige typer klinker til køkken/alrum – jeg valgte dem til højre

Spil til endnu en fødselsdag

Det er ikke mere end en uge siden, at jeg sad i samme lokale og skulle spille. Denne gang er jeg her sammen med big bandet, og vi skal spille til et fødselsdagsarrangement. Det bliver spændende, om vi bliver taget godt imod.

Denne gang er det mere ‘frivilligt’ for gæsterne, om de vil sidde og lytte til vores musik eller ej. De kan nemlig frit vælge at gå ind i et af de tilstødende lokaler, og det, synes jeg, er en god ide. Vi har ikke alle samme musiksmag, og det er irriterende, hvis man er tvangsindlagt til at lytte på noget, der ikke interesserer en.

Dagen gik godt og vi leverede en ok omgang big band musik. Fødselaren var meget tilfreds, og det er jo det vigtigste.

Fountain
Springvand ved Schloss Seehof

Fuldt stop

Denne weekend skal jeg spille med det ‘gamle’ orkester. Desværre så har dirigenten sat mig en plads ‘ned’, så det var ærlig talt meget kedeligt. Dels syntes jeg ikke, at der var ret mange gode numre i repertoiret, dels var numrene helt uden udfordring for mig.

Derfor har jeg besluttet at stoppe helt. Jeg har ikke brug for ‘bare’ at spille. Der skal være udfordring i et par af numrene, ellers vil jeg hellere bruge min tid på noget andet.

Det har ellers været en lang uge med konsulentbesøg, men gudskelov er det lykkedes mig at holde min migræne væk. Så jeg fortjener at nyde sæsonens første julefilm – glæder mig allerede 🙂

Picture from a zoo

Ugen efter ferien

Det er utroligt, hvor meget mine 2 chefer kan flygte fra deres ansvar. Det er nemlig tid til den årlige diskussion om mine flextimer. Som sædvanlig har jeg for mange timer, og jeg har i mange år haft fri i december måned, men i år har mine chefer i deres klogskab lagt en anden plan.

Jeg skal resten af året holde fri om fredagen, men de vil ikke reducere mine arbejdsopgaver. Hvordan de har tænkt sig, at det skal hænge sammen, det ved jeg simpelthen ikke. Men jeg gør selvfølgelig, hvad jeg får besked på, og ser frem til 4-dages arbejdsuge resten af året.

Jeg har også været ude og spille med wienerorkesteret, og det gik fantastisk godt. Mit solo-nummer var en stor succes, og det meste af kirken sad og nynnede med – fedt. Også harmonika solo numrene var en succes, og jeg nyder at spille sammen med så dygtige musikere.

Animal from Schwerin Zoo

Øve, øve, øve

Jeg er glad for, at det ikke er normalt, at jeg skal øve 3 aftener på en uge – det er sørme anstrengende. Der var ingen dirigent til den aften med big bandet, så vi støvede nogle gamle numre af.

Aftenen med mit ‘gamle’ orkester var uden udfordring. Jeg spillede alle numrene direkte fra bladet uden problemer. Så selvom dirigenten virkede glad for, at jeg kom, så var det en lidt kedelig aften.

Aftenen med wienerorkesteret var meget mere udfordrende. Jeg havde fået et nyt solo nummer, som jeg skulle spille, og det gik utrolig godt.

Som en sidste bemærkning så ringede jeg til håndværkeren i løbet af ugen, og jeg vil få lavet mit gulv i oktober/november. Pyha, jeg har det svært, når jeg ikke kan få et tidspunkt. Hvordan skal man planlægge noget som helst i forhold til arbejde, når man ikke kan få en mere præcis dato for starten af projektet.

Schwerin Schloss
Schwerin Schloss

Fløjtemasterclass med Jane

Tidligere på året fandt jeg en fløjtenist online, som tilbød en række kurser, som jeg købte adgang til for det næste år. Samme lærer annoncerede, at hun ville afholde en masterclass, så den skyndte jeg selvfølgelig at melde mig til.

Desværre gik det ikke helt smertefrit for hende. Billedkvaliteten var elendig, og midt i det hele forsvandt alt lyd. Nåh, men senere sendte hun et link til en optaget masterclass med et godt billede og en god lyd, og nogle gode råd til at forbedre lyden på fløjten.  Tja, man kan ikke altid gardere sig over mod tekniske problemer, og når det er første gang, så ‘skal’ tingene altid drille. Jeg håber for hende, at det går bedre næste gang.

Og så er det nu, at jeg starte på nogle hårde uger med masser af øvning med alle 3 orkestre.

Schwerin Schloss
Schwerin Schloss

Fløjte kursus

Jeg fandt en fantastisk god klarinet lærer online for nogle år siden, og tidligere på året fandt jeg en saxofon lærer online, så ja, nu mangler jeg bare en, der kan forbedre mit fløjte spil. Ved et tilfælde, da jeg surfer rundt på Youtube, falder jeg over et par videoer med en fløjtenist. Hun tilbyder et minikursus, som jeg tilmelder mig.

5 dage senere (et minikursus pr dag) er jeg begejstret. Hun har på et meget letforståeligt sprog forklaret et par ting, som jeg simpelthen ikke har kunnet finde ud af at forbedre selv. Hun beder til sidst om, at man besvarer hendes mail med et svar om, hvad man har fået ud af minikurset. Til min forbløffelse svarer hun personligt tilbage på min mail.

Derudover tilbyder hun mig et års adgang til hendes kursuskatalog til en meget fordelagtig pris, så det tager jeg selvfølgelig imod, så nu skal jeg suge masser af viden til mig – jeg glæder mig allerede.

Disneyland Paris
Disneyland Paris

Bud efter mig

Det tegnede til at blive et stille og roligt efterår på spillefronten. I kalenderen var der kun 2 aftaler, og begge var sammen med wienerorkesteret, så det var til at overkomme. Så ville der være masser af tid til at spille sammen med mit play-along.

Onsdag aften ringede formanden fra det ene orkester og spurgte, om jeg kunne spille sammen med dem til deres høstkoncert. De havde behov for at få dækket flere stemmer af, og det sagde jeg selvfølgelig ja til. Jeg skulle bare lige finde ud af, hvornår jeg ville hav tid til at øve sammen med dem.

Dagen efter får jeg en opringning fra wienerorkesteret, som vil høre om jeg kan spille sammen med dem på en højskole og levere et solo nummer. Deres sædvanlige solo musiker kunne nemlig ikke, så inden de kunne sige ja, ville de sikre sig at jeg havde lyst og tid til at træde til i stedet. Jep, det var også en aftale.

Så i løbet en kun en uge blev antallet af arrangementer i efteråret fordoblet til 4 🙂

Schloss Seehof
Schloss Seehof

Leak light

Jeg er så nysgerrig, at jeg simpelthen bare må have en leak light. Umiddelbart tænker jeg, at det giver mig et godt værktøj til at kunne bedømme, om mine instrumenter trænger til en kærlig hånd af en erfaren instrumentmager.

For dem der ikke ved, hvad en leak ligth er, så er det en lang plastik dims med mange LED lys i hele dimsens længde (se billede). Fordelen med den er, at man stikker den ned i sit instrument – saxofon, fløjte, klarinet osv – og så lukke man klapperne. Hvis der slipper lys ud ved klapperne, så trænger de til at blive justeret, da de skal lukke tæt.

Da jeg var forbi Thomann med min saxofon overraskede det mig faktisk at se, at min saxofon var utæt flere steder. Det havde jeg da ikke lagt mærke til i mit spil, så det var måske ikke det store problem – eller var det? Efterfølgende må jeg i hvert fald konstatere, at saxofonen spiller bedre.

I starten var leak lighten ikke helt nem at finde. Hvordan i al verden finder man noget, som man faktisk ikke ved, hvad hedder? Efter et stykke tid lykkedes det mig at finde ud af, at den korrekte betegnelse var ‘leak light’. Så blev det nemmere, men jeg syntes faktisk ikke, at den slags blev solgt særlig mange steder. Jeg bestilte den via Amazon, men den blev leveret fra Kina, så det tog sin tid, men nu er jeg udstyret med sådan et dyr 🙂

Leak light off
Slukket leak light
Leak light on
Tændt leak light