Tag-arkiv: Music

Høreværn

Man hører jævnligt om professionelle musikere, der får varige skader på hørelsen pga deres profession. Jeg havde ikke tænkt så meget over det, men jeg bed da mærke i, at min nye saxofon lærer altid bruger høreværn, når han spiller. Der er også flere medlemmer af big bandet, der bruger høreværn, men jeg hører dem ofte sige, at de ikke kan høre de andre i orkesteret, og det synes jeg, er en stor ulempe.

Alligevel begyndte jeg at tænke over, at jeg måske skulle tænke lidt på min hørelse. Jeg må ærlig indrømme, at jeg er begyndt at nyde musikken, og når jeg spiller saxofon, så skal der skrues op for anlægget, hvis jeg skal have en chance for at høre play along samtidig med, at jeg giver den gas på saxofonen. Der er også toner på fløjten, som generer mig. Så jeg gik i gang med at lede.

Der er jo absolut ikke samme muligheder i Danmark, som der er i USA, og min lærer har selvfølgelig nogle specialtilpassede høreværn med en specifik dæmpning på 9 dB. Dæmpningen må ikke være for høj, og jeg kunne godt tænke mig muligheden for at høre dirigenten, når han snakker, så jeg ikke skal sidde og pille dem ud hele tiden.

Efter noget tid faldt jeg over et sæt elektroniske høreværn fra Etymotic, der hedder Music Pro. De forstærker tale, når der er stille, og de kan dæmpe med to forskellige værdier, når der er larm. Desuden lukker de helt af, hvilket svarer til en dæmpning på 35 dB, hvis lydniveauet er så højt, at det kan skade hørelsen. Lige præcis det sidste gør, at nogle absolut ikke kan lide dem, f.eks. trommeslagere.

Nu kommer arbejdet med at vænne sig til dem, for det kræver absolut tilvænning. Jeg skal lære, hvor højt jeg spiller, for det er faktisk svært at høre. Til gengæld virker det som om jeg bedre kan høre, når det ikke stemmer. Mine ører takker mig i hvert fald mange gang – hvis ikke nu så senere.

Etymotic Music Pro

Forsamlingshus

Saxofonen blev pudset og spilletøjet blev fundet frem. Det var nemlig tid til at tage ud og spille med big bandet. Denne gang skulle det foregår i et forsamlingshus. Faktisk var det ikke første gang, vi skulle spille der – sidste år var vi der også. Det var så stor en success, at vi var blevet inviteret igen i år – skønt.

I år havde vores dirigent planlagt 3 sæt, så totalt set skulle vi spille i længere tid end sidste år. Jeg var spændt på, om vi kunne holde til det, og det var også lige til grænsen – eller lidt over. Hvis jeg skal sige noget negativt om at spille 3 sæt, så er det, at man efter hver pause tydeligt kunne høre, at vi ikke stemte, fordi instrumenterne var blevet kolde. Det taler for, at vi fremover kun skal spille 2 sæt. Fordelen ved 3 sæt er, at tilhørerne har flere muligheder for at få fat i noget at drikke uden at skulle rejse sig midt i det hele.

Alt i alt gik det godt, og alle var glade og tilfredse, så nu holder big bandet sommerferie med god samvittighed.

Garden
Planterne er godt nok groet på et år

Klarinet klapper

Det er blevet en lang og udmattende historie omkring min klarinet og forgyldningen, som er begyndt at falde af. Jeg kontaktede producenten, Backun, for over en måned siden, og de tilbød hurtigt at skifte klapperne til sølvklapper uden beregning. Det havde jeg slet ikke forventet, og jeg syntes, at det var utrolig god service.

Siden da har der været et utal af mail frem og tilbage. Howarth (forretningen hvor klarinetten er købt) har været indblandet, men de ville ikke snakke med Backun, og derfor mente de, at de skulle have en masse penge for at skifte klapperne. Backun bekræftede utvetydigt, at jeg kun skulle betale for fragten frem og tilbage, uanset hvem der foretog udskiftningen.

Jeg endte med at sende klarinetten til Backun i Canada, og mens den er derovre får jeg at vide, at de alligevel ikke vil skifte alle klapper til sølvklapper. De vil kun udskifte de klapper, som har et problem – og selvfølgelig til rosaforgyldt, så de er magen til de andre. Men i forbindelse med mail korrespondancen, inden jeg sendte klarinetten derover, blev det sagt, at rosaforgyldningen ikke ville holde. Så egentlig følte jeg mig temmelig bondefanget. For det var jo noget af årsagen til, at jeg ofrede de mange penge på at sende den til Canada.

Desværre holdt de ved, at de ikke ville udskifte alle klapper, så nu har jeg fået den tilbage med rosaforgyldning. Ærlig talt så synes jeg, at den ser utrolig flot ud, og jeg vil også helst have den sådan – rent udseendemæssigt. Nu er jeg bare spændt på, hvor længe det holder.

Som en ekstra bonus oven på diskussionerne med Howarth og Backun, så er jeg nu endt i en diskussion med Fedex også, som jeg brugte som fragtfirma. For det første betalte jeg ekstra for, at leveringen skulle ske hurtigere, men de kom ikke og hentede klarinetten som aftalt. Chaufføren ringede og påstod, at han havde været forbi for en time siden, og der ikke var nogle hjemme. Helt sikkert løgn for jeg var hjemme hele dagen, og den eneste tid, jeg forlod huset, var da jeg var ude foran hoveddøren for at luge ukrudt. Om han så havde glemt at hente pakken eller ikke gad, fandt jeg aldrig ud af. Næste dag kom en anden chauffør og hentede pakken.

Da jeg skulle modtage klarinetten, var det samme chauffør, som første gang skulle have hentet den, der skulle levere den. Denne gang ringede han til mig, da han skulle aflevere pakken og så viste det sig, at han ikke kunne finde adressen. Det er også svært, når man er udlænding, og ens vejnavn indeholder et dansk bogstav!!! Så det endte med at jeg mødte ham i midtbyen for at modtage pakken. Dermed fandt jeg også ud af, hvorfor han ikke hentede pakken til at starte med – han havde ikke kunnet finde adressen.

Nu er mit eneste probblem, at Fedex har opkrævet told/moms for, at jeg har modtaget pakken. Men der er ingen specifikation over, hvordan de er kommet frem til beløbet (og nej, det svarer ikke til 25% af fragtprisen). Men Fedex har åbenbart en politik om, at man siger, at det skal man bare betale, og så kan man ellers kontakte SKAT. Det gjorde jeg, at de mente bestemt, at det var Fedex, der skulle rette fejlen (told/moms af 0 kr for reparation er 0 kr), men uanset hvad ville de skulle bruge noget dokumentation. Så jeg skrev en lidt sur mail til Fedex om, at jeg ikke havde fået en specifikation på, hvordan de var kommet frem til beløbet, og til det har det svaret…… (absolut ingenting). De har valgt at ignorere mig i næsten 3 uger. Som et sidste forsøg har jeg skrevet til deres kundeservice, som har bedt deres told/moms afdeling om at give mig en forklaring… det er så 3 dage siden. Det må være en meget kompliceret sag!

Jeg kan på ingen måde anbefale Fedex som fragtfirma. De kan hverken finde ud af at hente, aflevere eller afregne fragt.

Clarinet

Sax kursus

Jeg har længe gået og drømt om at kunne improvisere. Jeg må også ærlig indrømme, at jeg er realistisk nok til at tro, at det aldrig er noget, jeg kommer til at mestre, men derfor kan man jo godt prøve, ik’? Jeg surfede rundt på YouTube og faldt over en saxofon spiller, som greb improvisation helt anderledes an, og så tilbød han et gratis mini-kursus, så det nuppede jeg.

Saxofon spilleren hedder Jay Metcalf, og han har en grundlæggende filosofi om, at de fleste lærer saxofon på den forkerte måde – nemlig at tilgangen er klassisk med en masse teori og nodelære men ingen udenadslære. Mini-kurset bygger på Oh Susanna, som de fleste kender, og pointen er, at den melodi stort set kun består af 5 toner, så det burde være til at lære udenad.

Hans fremgangsmåde er nem og ligetil, så jeg har et håb om, at jeg måske får en ide om, hvorvidt jeg nogensinde kommer til at kunne improvisere. Uanset hvad så har han en god pointe i, at man bør lære at spille melodier efter gehør. Det er en god måde at træne sit øre på, så jeg har selvfølgelig bestilt hans komplette kursus også.

Og så skal man ikke glemme, at når man ser andre folk og deres udstyr, så bliver man inspireret (til at bruge penge 🙂 ), og det er jeg også blevet. Jay Metcalf bruger nemlig hovedtelefoner, når han står og stemmer/spiller lange toner efter en tuner, og da jeg har ledt efter et par gode trådløse hovedtelefoner, så var de da værd at give chancen. Så jeg har været ud og investere i et par Bose Soundsport hovedtelefoner. Første indtryk er positivt.

Earphones

Aerophone

Jeg havde aldrig overvejet sådan en dims, men min far ringede til mig, da jeg var i Tyskland og sagde, at jeg skulle tage et kig på nogle Youtube klip. Det viste sig at være om en wind synthesizer, som Roland laver – Aerophone AE-10. Den er beregnet til at give saxofon spillere en alternativ måde at udtrykke sig på.

Grebene på den er de samme, som på en saxofon. Den har et mundstykke, som minder om et saxofon mundstykke, og den kan endda føle, hvor meget man blæser, og hvor meget man ‘bider’ på mundstykket – og så har den 128 forskellige lyde.

Jeg lyttede til de forskellige Youtube klip, og jeg faldt for instrumentet. Det lød godt, og jeg var fascineret af, at jeg f.eks. ville kunne spille trompet, hvis jeg ønskede det. Desuden kunne jeg se fordelen i, at jeg kan spille i længere tid på den end på min saxofon. Den kræver simpelthen ikke det samme af embouchuren, så hvis jeg er i gang med at lære et nummer forhold til greb eller rytme, så kan jeg fortsætte på den.

Thomann var selvfølgelig forretningen, hvor den kunne købes, og når jeg nu alligevel skulle derhen, så var det nærliggende lige at prøve dyret. Desværre var det kun muligt at prøve lillebroderen – GO. Den lød ikke særlig godt, og jeg var ikke imponeret. Alligevel valgte jeg at købe storebroren, da jeg var blevet overbevist ved at lytte til Youtube videoerne.

Det bliver spændende for alvor at komme til at lege med den. Mit første indtryk er, at den er helt fantastisk. Jeg ved, at langt de fleste vil påpege, at den ikke lyder som en ‘rigtig’ saxofon, trompet, fløjte osv. Jeg bedømmer den nok bare mere på, at jeg synes, det lyder godt, og at den er sit eget instrument. Og til dem der siger ‘det er ikke et rigtigt instrument’, vil jeg bare sige: Hvad er et keyboard? Det er præcis samme princip, og Roland er berømte for deres keyboards pga de gode lyde, og Aerophonen skuffer absolut ikke på det punkt.

Roland Aerophone AE-10

Spille for far

Min far fyldte rundt i år, og hvad ville være mere nærliggende end at give ham en lille minikoncert. Han er ikke typen, der bryder sig om at være midtpunkt, så det skulle selvfølgelig ikke være med et af de orkestre, jeg spiller med i. Nej, det skulle bare være mig og mit play-along.

Normalt spiller jeg numre fra det samme hæfte, når jeg laver minikoncerter, men i dette tilfælde ville jeg have det til at være et mix af genrer og inklusiv nogle af de numre, som min far sætter stor pris på. Dagen var en stor succes, og der var stor ros til min variation i repertoiret til minikoncerten. Nedenfor kan du se, hvilke numre jeg spillede.

Klarinet:
St. Louis Blues March
Adagio from Mozarts Clarinet Concerto
The Bare Necessities
Largo from Xerxes
Wenn der Weisse Flieder wieder blüht
Sternlein Polka
Wild cat blues
Swing low sweet chariot
Drummin’ man
Aus Böhmen kommt die musik
Gefangenenchor
On the sunny side of the street

Fløjte:
Besame mucho
Please send me someone to love
El choclo
Andante from Trumpet Concerto
Cait ni duibhir
Eine kleine Nachtmusik
Nobody knows the trouble I’ve seen
Captain O’Kain
As time goes by
Por una cabeza
Love letters in the sand

Sax:
Georgia on my mind
I do, I do, I do, I do, I do
I’ve got you under my skin
I shot the sheriff
Sweet home Chicago
Ave Maria
Basin Street Blues
When a man loves a woman
Chattanooga Choo Choo
The Bare Necessities
In the mood
The house of the rising sun
Nights in white satin
On the dock of the bay
Ain’t that a kick in the head

Bird
En ny besøgende i min have

Big band til privat fest

Det var igen blevet tid til at lufte et instrument overfor nogle fremmede. Det var big bandet som var blevet hyret til at spille til en 85 års fødselsdag, så det var saxofonen, som skulle pudses og gøres klar.

At spille til en privat fest er altid lidt spændende, for man ved ikke helt, hvordan man bliver taget imod. De var utrolig flinke og havde sørget for kaffe og kage, hvilket var dejligt, eftersom de var forsinkede.

Men det var selvfølgelig lidt ærgerligt at skulle sidde og vente en time. Men vi fik stillet op og spillet 2 gange 45 minutter, og vi fik serveret isdessert i pausen. Det bedste af de hele er, at fødselaren efterfølgende har ringet og takket os mange gange – hun var meget glad og tilfreds med vores indsats.

Easter decorations
Påskepynt

Silverstein blade

I december måned var jeg så heldig, at jeg havde fået lov til at teste Silversteins nye Alpha Ambipoly blade til klarinetten. Jeg havde givet dem noget feedback, bl.a. at jeg syntes bladet var for hårdt i forhold til den angivne værdi, så jeg havde svært ved at spille på de test blade, jeg havde modtaget. Heldigvis var det ikke kun mig, som havde sagt det, så det var noget, de ville ændre på i det færdige produkt.

Jeg fik et tilgodehavende til deres shop for at have testet, og dem ville jeg selvfølgelig bruge på et par blade, når de kom i den færdige version. Silverstein sendte mig en mail, da det var tilfældet, og yderligere var der intro pris, så jeg købte to blade  – 1 med hver deres styrke.

Desværre må jeg konstatere, at det ikke er et blad for mig. Det ter sig alt for meget som et bambus blad, der skal spilles til og fugtes, før det er spilleklar. Jeg er så glad for Legere bladene, netop fordi de altid er spilleklar. Men så har jeg da prøvet dem. Og det er da også muligt, at jeg giver dem chance mere på et senere tidspunkt, for det er jo fordelene ved kunstblade – de bliver ikke for gamle.

Billede: Det er en meget fornem indpakning, der omslutter Silverstein bladet, og så får man et plastikkort med. Mit sædvanlige Legere blad lægger til højre og er det gennemsigtige stykke plastik.

Artificial reeds

4 koncerter overstået

Det er ikke for at klage, men hvor er jeg glad for denne weekend. Ikke en eneste aftale har der været. Jeg er typen, som har behov for at slappe af, og det kan godt være lidt svært, når alle søndage i januar er booket til at spille med wienerorkesteret.

De sidste 2 koncerter blev holdt i hhv en kirke og på et plejehjem. I kirken var det ligesom alle de andre kirker, hvor wienerorkesteret spiller det meste af tiden, men bliver afbrudt et par gange af nogle unge musik talenter, som spiller noget helt andet musik. På den måde får de lov at spille for et større publikum.

På plejehjemmet var det anderledes. Der er der ingen af de unge musik talenter med, til gengæld er der et tre-mands orkester, der spiller populær musik som f.eks. Love me tender. Der er stadig et par solister også, men det er nogle fra wienerorkesteret. Denne gang var det en violin og en harmonika, som havde fundet et russisk nummer og et irsk nummer frem. Jeg var helt vild med det russiske nummer. Måske fordi det var så anderledes i forhold til alt det andet musik, jeg spiller.

Bare så ingen er i tvivl, så har jeg selvfølgelig nydt at være ude og lufte instrumenterne så meget. Det har været gode oplevelser, og jeg gør det gerne igen. Det giver også en god grund til at have en weekend, som jeg tilbringer med benene oppe og en god serie eller film. Og så har det været en ekstra god fornøjelse med den gode og stabile internet forbindelse, jeg har fået.

Sunset
Solnedgang

Nytårskoncerter 2019

Vi har travlt her i januar i wienerorkesteret. Alle søndage er bookede, så man kan ikke sige andet, end at det er en stor succes. Repertoiret er nogenlunde ens overalt, så dels spiller wienerorkesteret (selvfølgelig) noget wienermusik samt et par andre kendte melodier og et par spillemandsnumre. Derudover er der inviteret unge, dygtige solister til at spille. Programmet varer ca 2 timer uden pause

Vi har nu spillet i 2 kirker og er dermed halvvejs. Den første søndag skulle vi spille i en kirke, hvor vi aldrig har spillet før, så vi var spændt på, hvor mange der ville komme og lytte. Kirken var ikke særlig stor, men det lykkedes da at trække så mange mennesker til, at kirken var nødt til at afvise de sidste og lukke dørene. Menighedsrådet var ikke forberedt på dette, og de måtte i sidste øjeblik ud og have fat i noget mere champagne. Jeg tror aldrig, at de har haft kirken fyldt op før.

Vi skulle møde en halv time før start, så vi kunne gøre klar, og det første jeg fik at vide var, at hende, der spiller blokfløjte, var blevet syg. Hun skulle bl.a. spille 2 solo-numre, så det gav et hul i programmet. Jeg tilbød at spille i stedet på min tværfløjte (heldigt at jeg havde taget den med), så jeg blev på rekordtid klar til at spille Adagio’en fra Mozarts klarinet koncert og Ave Maria. Aldrig har jeg været så nervøs, og det kunne godt høres. Det vil sige, at tilhørerne påstod, at de ikke kunne høre noget, men jeg kunne høre ‘vibratoren’, fordi mine læber ikke ville holde sig i ro.

Den anden søndag skulle vi spille i en kirke, hvor vi havde været før. De havde desuden også valgt at tage penge for at komme ind. Kirken var næsten fyldt, men der kunne godt have været et par stykker mere. Om det skyldtes kirken eller entre prisen ved jeg ikke, men 100 kr for en 2 timers koncert inkl et glas champagne er da ikke dyrt.

Snow