Jeg havde taget fri mandag og tirsdag, fordi jeg trængte til en ekstra lang weekend efter en masse arbejde. Så det var en god lejlighed til at lave noget mad til fryseren. Jeg har ikke haft pizza længe, og det er ellers en skøn ting at have i fryseren, da den kan varmes direkte fra frossen tilstand. Det gør det så nemt, når jeg kommer hjem fra arbejde og har glemt at tænke på mad.
Jeg havde købt noget kyllingeinderfilet, skinkeschnitzel, hakket oksekød og champignon. Tingene blev steg på panden, og så var det tid til at lave pizzaer i stor stil. I alt blev det til 8 pizzaer, hvoraf de 3 skal afleveres til min mor. Hun nyder også at have nem mad i fryseren.
Det er ikke for at klage, for jeg ved, at der er mange andre, som arbejder langt mere end mig. Jeg er dog stadig træt og trænger i den grad til at slappe af efter at have arbejdet 8 dage i træk. Det værste har egentlig ikke været, at jeg skulle arbejde så meget, det har mere været den totale mangel på planlægning fra min chefs side, som frustrerer mig.
For halvanden uge siden, en onsdag eftermiddag ca 1 time, før jeg skulle gå, fik jeg pålagt at færdiggøre det nye image/opkøring, som en af mine kolleger har arbejdet på. Min chef var nået til den konklusion, at han ikke kunne nå at blive færdig til mandag, som var aftalt. Så arbejdet landede på mit bord, til trods for at jeg havde fri torsdag og skulle have konsulentbesøg fredag. Okay, jeg yder gerne lidt ekstra, når der er behov for det.
Det viser sig, at processen med at lave det nye image/opkøring ikke er så færdig, som jeg troede, og at min kollega har sprunget over, hvor gærdet er lavest alle steder. Så der er flere ting, som der skal rettes op på. Det resulterede i, at jeg arbejdede lørdag og søndag, og så skulle jeg mandag morgen teste på en fysisk pc. Her opdagede jeg så, at der var noget, der drillede, men det blev hurtigt løst, og så var opgaven færdig.
Min chef havde fri mandag til onsdag, men det var meningen, at helpdesken skulle starte med at installere pc’ere med det nye image og udlevere dem. Men de havde travlt med udlevering af iPads, så de havde ikke tid. Da min chef møder torsdag, er der stadig ikke udleveret pc’ere, og min chef havde sagt, at jeg ikke skulle gøre det. Så jeg følte lidt, at jeg havde knoklet uden grund.
Weekenden har været brugt til at lave praktiske ting hjemme, som jeg ikke har fået lavet pga alt arbejdet. Og så har jeg bare slappet af, hvilket var tiltrængt.
Jeg skulle til saxofon undervisning, og da jeg sætter mig ind i bilen, kaster jeg et blik hen over motorhjelmen. Hov, hvad var det? Det ligner at jeg har fået en bule. Jeg stiger ud af bilen og nærstuderer bulen. Først tror jeg, at det er snavs, men da jeg kommer tæt på, kan jeg se at det er to ridser og en bule.
Den gamle bil havde jeg i 9 år uden en eneste bule. Denne bil har jeg haft i et halvt år, og jeg har allerede fået en bule. Jeg kan ikke forstå, hvor jeg har fået den fra. Er der noget, som er faldet ned på den? Men burde der så ikke være mindst to buler?
Mens jeg kører til saxofon undervisning, overvejer jeg, hvad jeg skal gøre. Jeg kan ikke længere spørge min far, og jeg bliver i tvivl om, hvorvidt de to ridser skal repareres nu, eller om jeg skal vente, til det bliver varmere i vejret.
Jeg beslutter at køre forbi mit værksted efter undervisningen, så de kan kaste et blik på det og give mig råd og vejledning. Som altid er de fantastisk flinke og ser på det med det samme. De mener, at det er et kraftigt stenslag. Mine muligheder er enten at pletmale de to ridser til ca 500 kr eller få omlakeret hele motorhjelmen til ca 6000 kr. Øv, hvor er det bare ærgerligt, når bilen er så ny. Havde det været min gamle bil, så havde jeg nok hældt mest til at pletmale de to ridser, men det er næsten synd på denne nye, flotte bil. Værkstedet nævner for mig, at min forsikring muligvis vil dække noget af udgiften, så jeg beslutter mig for at kontakte dem.
Næste dag ringer jeg til min forsikring, og alt efter omfanget så vil de gerne dække en del af udgiften. De skal selvfølgelig have en taksator til at kigge på det, før de kan udtale sig. Værkstedet kontaktede mig dagen efter, at vi har aftalt en tid, hvor jeg afleverer bilen til dem. Jeg har besluttet, at uanset om forsikringen vil betale for noget af det eller ej, så vil jeg have omlakeret motorhjelmen. Jeg er spændt på, hvad regningen bliver.
Ja, jeg ved godt, at det er en triviel ting, men det er faktisk noget, som jeg skulle have gjort for noget tid siden. Det startede for mere end 3-4 år siden. Hver gang jeg havde været ude og rejse, så kom jeg hjem til et brusehoved, hvor vandet sprøjtede ud til at alle sider. I starten rettede det sig efter en enkelt tur under bruseren, men efterhånden begyndte der at gå 3-5 gange, før den normaliserede sig.
De sidste par måneder er problemet så begyndt at være permanent. Og det er blevet værre og værre, så jeg bed i det berømte sure æble og bestilte et nyt brusehoved. For at være helt ærlig, så interesserer det mig ikke rigtig, så jeg valgte et, der mindede om det, jeg havde i forvejen.
Jeg forudså, at slangen nok ville være svær at skrue af brusehovedet (det er trods alt 14 år gammelt), så jeg havde også bestilt en ny slange. Jeg fandt et par tænger frem, og så gik jeg i gang. Dog prøvede jeg lige, om jeg kunne skrue slangen af med hånden. Det gik som en leg, så jeg stod lidt og måbede. Det havde jeg ikke regnet med.
Pakning og enden af slangen blev lagt i blød, og da jeg vendte tilbage, var alting fint, rent og kalkfrit. Jeg satte det nye brusehoved op, og nu kommer der kun vand ud af de dertil indrettede huller 🙂
Jeg bruger cookies for at give dig en god oplevelse af hjemmesiden. Hvis du fortsætter med at benytte siden, antager jeg, at du accepterer dette.OkPrivacy policy
Danish 
English