Jeg har altid sagt, at jeg ikke kan rammes af stress, fordi min migræne nedlægger mig inden. På det seneste er jeg dog begyndt at blive i tvivl. Jeg har igen haft den mærkelige hovedpine, som jeg eller piller ikke kan gøre noget ved.

I midten af januar fik jeg også denne type hovedpine, efter at noget weekendarbejde ændrede sig fra at være en standard opgradering til en panik weekend, fordi flere ting gik galt, og jeg havde en server, der ikke ville starte. Dengang troede jeg, at jeg fik hovedpinen, fordi jeg havde arbejdet 9 dage i træk og bare ikke kunne mere. Nu tror jeg mere, at den var en reaktion på min stress den weekend, og efterfølgende totale mangel på anerkendelse fra min chef. Jeg knoklede røven ud af bukserne, men jeg følte ikke, at det på nogen måde blev værdsat.

Denne gang kom hovedpinen en mandag morgen, hvor en server bluescreenede, 5 min før jeg skulle af toget. Så der var en smule panik på vej til arbejdet, hvor jeg forsøgte at arbejde på pc’en, mens jeg gik fra stationen til mit arbejde. Da alt var oppe og køre igen, fik jeg ikke lov til at slappe af, fordi mine kolleger skulle have hjælpe til dit og dat. Og det er også svært at forsvare, at jeg egentlig havde behov for en halv time for mig selv, hvor jeg stille og roligt kunne falde ned på jorden igen.

Om onsdagen havde jeg en periode med spændinger hen over brystet, fordi jeg var frustreret over ikke at få lov til at lave mit arbejde. Jeg ved, at det lyder mærkeligt, men det betyder meget for mig, at jeg kan få lov til at lave mit arbejde. Og nej, det er ikke at være lokal google opslagsværk for mine kolleger. Mit arbejde består at sikre stabil serverdrift, og det kan jeg ikke, når jeg skal hjælpe alle andre med deres problemer. Det er enormt frustrerende for mig.

Jeg er nødt til at passe på mig selv – jeg er bare ikke sikker på, hvordan jeg skal gøre det.

Det er ikke for at klage, for jeg ved, at der er mange andre, som arbejder langt mere end mig. Jeg er dog stadig træt og trænger i den grad til at slappe af efter at have arbejdet 8 dage i træk. Det værste har egentlig ikke været, at jeg skulle arbejde så meget, det har mere været den totale mangel på planlægning fra min chefs side, som frustrerer mig.

For halvanden uge siden, en onsdag eftermiddag ca 1 time, før jeg skulle gå, fik jeg pålagt at færdiggøre det nye image/opkøring, som en af mine kolleger har arbejdet på. Min chef var nået til den konklusion, at han ikke kunne nå at blive færdig til mandag, som var aftalt. Så arbejdet landede på mit bord, til trods for at jeg havde fri torsdag og skulle have konsulentbesøg fredag. Okay, jeg yder gerne lidt ekstra, når der er behov for det.

Det viser sig, at processen med at lave det nye image/opkøring ikke er så færdig, som jeg troede, og at min kollega har sprunget over, hvor gærdet er lavest alle steder. Så der er flere ting, som der skal rettes op på. Det resulterede i, at jeg arbejdede lørdag og søndag, og så skulle jeg mandag morgen teste på en fysisk pc. Her opdagede jeg så, at der var noget, der drillede, men det blev hurtigt løst, og så var opgaven færdig.

Min chef havde fri mandag til onsdag, men det var meningen, at helpdesken skulle starte med at installere pc’ere med det nye image og udlevere dem. Men de havde travlt med udlevering af iPads, så de havde ikke tid. Da min chef møder torsdag, er der stadig ikke udleveret pc’ere, og min chef havde sagt, at jeg ikke skulle gøre det. Så jeg følte lidt, at jeg havde knoklet uden grund.

Weekenden har været brugt til at lave praktiske ting hjemme, som jeg ikke har fået lavet pga alt arbejdet. Og så har jeg bare slappet af, hvilket var tiltrængt.

Arbejdsmæssigt har det været en intens start på 2022. De sidste 2 uger har været anstrengende og frustrerende. Vi er i gang med at lave en It-strategi for de næste 3-5 år, og pga manglende kommunikation fra ledelsens side, så har det skabt en masse forvirring og misforståelser.

I denne weekend skulle vi så opgradere vores SAN. Der kommer en konsulent ind og gør det, og det plejer at forløbe smertefrit. Jeg lukkede alle systemerne ned, og så opgraderede konsulenten vores 2 SAN systemer. Det tog længere tid end normalt, fordi vi var kommet bagud med opdateringer pga COVID-19.

Da han var færdig, og jeg begyndte at starte alle vores servere op, så alting ud til at virke, som det skulle. Mail, SQL, intranettet, journalsystem osv meldte alt ok. Pludselig lægger jeg mærke til, at alle systemer på en af vores Hyper-V hosts i DMZ hænger i opstarten, og så begynder problemerne.

Først finde jeg ud af, at hosten har smidt Windows licensen. Hvorfor? Det fandt jeg aldrig ud af, men det tog nogle timer at finde ud af, hvordan jeg kunne aktivere serveren via telefonen. Det var nemlig ikke muligt at give serveren internet adgang, da vores firewall management server ikke kunne starte (den lå på den fejlramte host).

Dernæst kunne jeg konstatere, at jeg stadig ikke kunne starte de virtuelle systemer. Klokken var ved at blive mange, og jeg ville gerne hjem. Inden jeg tog hjem, ville jeg dog gerne sikre mig, at jeg kunne reinstallere serveren hjemmefra, hvis det skulle blive nødvendigt. Det tog også lige et par ture frem og tilbage mellem mit kontorrum og serverrummet med et kabel, før jeg kunne konstatere, at det var muligt.

Da jeg var kommet hjem og havde fået noget at spise, så kiggede jeg på problemet, og inden jeg gik i seng, havde jeg en ide om, at det var en hardware fejl i serveren. Dagen efter begyndte jeg at fejlsøge mere, og på et tidspunkt kom jeg til den konklusion, at det var SAN’et den var gal med. Jeg kontaktede vores konsulent i håb om, at han kunne hjælpe. Sammen fandt vi ud af, at det ikke var SAN’et den var gal med, og jeg fandt frem til, at det var et pågældende SAN drev, der var fejlen. Nærmere bestemt var det replikeringen af SAN-drevet mellem de 2 SAN systemet. Så snart jeg slettede replikeringen, så kørte alting, som det skulle.

Pyha, det var en hård weekend, og det er anstrengende, når man skal arbejde så mange dage i træk. Specielt fordi de sidste par dage var fyldt med problemer. Desværre kan jeg først se frem til en fridag på fredag, så det bliver en lang uge.