Jeg har fået min bil gjort ren af Steamrex. Jeg har gået og kigget på firmaets hjemmeside i et halvt års tid, for jeg synes, at det er smart, at de kommer hjem til mig. Derudover var jeg ikke helt tilfreds med den sidste rengøring, som Byens Bilpleje foretog.

Manden kommer en halv time tidligere end planlagt, men det gør mig ikke noget. Jeg arbejder alligevel hjemmefra, så om han kommer på det ene eller andet tidspunkt er sådan set lige meget. Han går i gang med at gøre bilen ren, og til min store overraskelse, så tager det ham 1,5 time. Til gengæld står bilen også bare super flot. Den står meget flottere, end da den havde været ved Byens Bilpleje. Også det indvendige er gjort rent, og jeg kan ikke klage over noget som helst – ikke engang prisen.

Det er ikke sidste gang, jeg får Steamrex til at komme forbi. Nu glæder jeg mig til at komme ud og køre i den, så jeg kan se, om også forruden er gjort helt ren – den har nemlig ikke været pæn de sidste to gange Byens Bilpleje har haft fat i den.

På sin vis er jeg godt nok træt af min bil. Jeg ved simpelthen ikke, hvad der sker. Jeg har kørt 9 år i min gamle Opel stationcar uden at få en eneste bule. Men nu er den igen gal med min nye bil.

Denne gang er det heller ikke min skyld. Faktisk er det lidt komisk, for jeg havde afleveret min bil til serviceeftersyn på værkstedet, og så skulle den også shines op og gøres ren. Senere samme dag som jeg har afleveret bilen ringer værkstedet, og så tænker jeg med det samme, at der er noget galt med bilen. Det er der også, men det er noget, de har gjort. De har smadret bagklappen på min bil. Det er gjort så godt, at den ikke kan lukke, og de kan derfor ikke udlevere bilen til mig. De har en lånebil klar til mig, som jeg kan komme og hente med det samme.

Jeg er taknemlig for, at de har lånebilen klar, og jeg synes, at det er god service, men jeg gider ikke køre i deres lånebiler. De er simpelthen så ringe. Jeg siger pænt nej tak til lånebilen, for jeg kan godt undvære den.

Der går fjorten dage, før jeg får min bil igen. Det er lidt lang tid, men jeg ved godt, at ting tager tid. Og de er selvfølgelig meget kede af, at der er sket skade på bilen. Heldigvis kan det slet ikke ses, da jeg henter bilen, så jeg er glad. Jeg spørger dog til, hvad der er sket. Jeg vil nemlig gerne vide, om det er noget, jeg selv kan være ude for. Det viser sig, at en eller anden har åbnet bagklappen, mens bilen blev vasket i vaskehal. Ja okay, det skal jo gå galt.

Jeg håber, at det nu endelig er slut med flere skader på min bil. Jeg synes, at den har været udsat for nok.

Jeg har købt en ny måtte til bagagerummet i min bil. Den måtte, som jeg havde, havde jeg fået gratis med, da jeg købte bilen, og jeg har været glad for den. Med tiden er jeg desværre blevet lidt irriteret over den. Den har en høj kant, som jeg skal bære ting hen over, og det er irriterende. Det virker måske ikke som noget stort, men når jeg enten skal have min højttaler en saxofon ind i bagagerummet, så virker den ekstra højde irriterende.

Jeg har længe kigget efter den originale, men jeg har været i tvivl over, hvor jeg skulle købe den. Jeg har været bekymret for, at den var dyr, hvis jeg købte den hos forhandleren. Til gengæld har jeg overvejet at køre forbi en Mazda forhandler i Tyskland for at høre, om de havde en på lager. Ulempen vil være, at jeg skulle finde plads til den i bilen, når jeg samtidig skal fylde bilen med varer.

Jeg lavede en søgning på nettet og fandt ud af, at jeg kunne købe måtten i Tyskland. Da jeg alligevel skulle bestille noget, så kiggede jeg på, om der var andet, jeg skulle bestille. Jeg fandt et net, som jeg godt kunne forestille mig ville være rart at have, når jeg skal handle ind.

Måtten er modtaget og lagt i bilen. Jeg er mere tilfreds, end jeg havde forventet. Jeg havde ikke regnet med, at jeg kunne bruge nettet med Smart Cargo systemet monteret, men det kan jeg. Jeg havde ikke overvejet, at den gamle måtte dækkede over ringene, som nettet kan fæstnes til. Nu glæder jeg mig til næste gang, jeg skal slæbe saxofon og højttaler ud i bilen.

Efter en tur til big bandet er bilen nu igen begyndt at brokke sig over olieovervågningen. Så jeg smutter endnu engang på værksted med bilen. De kan ikke lave bilen, fordi de mangler en reservedel, men denne gang får jeg ikke lov til at køre hjem i min egen bil. Jeg var ved at sige nej til en lånebil, men værkføreren synes, at jeg skal tage imod tilbuddet, så det gør jeg. Så kan jeg også komme til saxofon undervisning.

Denne gang har jeg fået æren af at køre i en Suzuki Celerio. Lad mig sige det pænt – sikke en lortebil at køre rundt i. Jeg tænker, at den koster det samme som den Opel Karl, jeg futtede rundt i ugen før, så jeg kan med rimelighed sammenligne de to biler. For det første er vandringen i pedalerne meget stor. Jeg følte det næsten som at have løbet en maraton, da jeg kom hjem. Pedalerne skal virkelig motioneres. Og jeg syntes, at det var meget væmmeligt, at jeg skulle træde bremsepedalen mere end halvvejs ned, før den overhovedet havde en effekt. Vibrationerne i rattet var værre, end i Opel Karl bilen, så jeg var absolut ikke begejstret. Den eneste positive ting var, at bagagerummet var en anelse større – dog stadig ikke stort nok til at rumme alt det, jeg skal have med til big bandet. Så nej tak til en Suzuki.

Da jeg får min egen bil igen, så gæt engang hvad der sker, første gang jeg træder på bremsen? Jep, du gættede rigtigt, det var lige før, at jeg fik hilst på forruden. Dejligt at være tilbage til i en bil, hvor bremsen virker, når man træder den bare lidt ned.

Før påske begyndte min bil at melde fejl. Ja, det er lidt svært at vide, hvad jeg skal sige. På min gamle bil var det simpelt – en lampe lyser. I denne nye bil er det ikke kun en lampe, der lyser. Næh nej, den er så flink at skrive en noget i displayet. Første skrev den noget om olieovervågningen, men da jeg kørte til værkstedet skrev den i stedet, at der var fejl i køretøjssystemet.

Jeg kontaktede mit værksted, som kiggede på den og konstaterede, at der var noget galt med en  dims i fronten af bilen. De kunne ikke lave den med det samme, fordi de skulle skille kofangeren ad, og det havde de ikke tid til med det samme. Jeg blev sendt hjem med bilen og skulle komme igen efter påske.

I denne uge har de så fikset min bil, og jeg havde fornøjelsen af en lånebil – en Opel Karl. Det er første gang, at jeg benytter mig af tilbuddet. Normalt gider jeg ikke at køre rundt i en anden bil, men jeg ville gerne til saxofon undervisning, og det er svært uden en bil.

En Opel karl er ikke verdens største bil, og jeg er glad for, at jeg ikke skal til øvning med big bandet med den, for det ville ikke være muligt at have alle min ting med i bagagerummet. En anden ting jeg bemærker er, at rattet vibrerer meget – det er irriterende. Og så vil jeg nødig på motorvej med den bil. Den har 5 gear, og allerede ved 50 km/t kører man i 5. gear. Gad vide hvordan motoren lyder ved 130 km/t? En ting jeg savner rigtig meget, som jeg ikke havde regnet med, er mit heads-up display. Hvor er det irriterende konstant at skulle flytte øjnene væk fra vejen, når man skal finde ud af, hvor stærkt man kører.

Alt taget i betragtning så er det en udmærket bil til pengene. Den koster ca 1/4 af den bil, jeg kører rundt i, så det ville være mærkeligt, hvis der ikke var forskel. Jeg er glad for, at jeg har pengene til at køre rundt i en større bil. Og jeg sætter nu endnu større pris på min bil, for den er bare lækker at køre rundt – her kan man tale om køreglæde.

Da værkstedet ringede og sagde, at min bil var klar til afhentning, var jeg spændt på, hvordan resultatet var blevet. For nogle uger siden så jeg, at der var kommet to pæne ridser og en bule i min motorhjelm. Jeg har hørt, at det ikke altid er vellykket at rette buler ud, så jeg var lidt spændt på, hvordan resultatet var blevet. Værkføreren sagde, at den var blevet så god som ny, men jeg var ikke helt sikker på, hvad jeg skulle forvente.

Jeg kommer gående hen mod værkstedet og ser min bil på parkeringspladsen. Jeg kigger på den, og jeg kan overhovedet ikke se, hvor der har været bule og ridser. Wow, den er godt nok flot lavet. Det er sikkert ikke noget stort for dem, som har lavet det – men for mig betyder det alverden.

Inde på værkstedet får jeg at vide, at forsikringen betaler for regningen, så jeg kun skal betale min selvrisiko. Det var dejligt. Jeg spørger dem også om omkring Ditec lakforsejlingen, som bilen er blevet leveret med. Det vil de vende tilbage med.

Dagen efter ringer de, og jeg kan godt få behandlet motorhjelmen med det samme, hvis jeg er interesseret. Jeg kan også vente til hele bilen skal genbehandles til sommer. Jeg kan ikke holde ud at vente med at behandle motorhjelmen. Det er den, som er meget udsat.

Til min overraskelse så laver de behandlingen uden beregning. Det havde jeg absolut ikke forventet. Så nu står der en bil, som ser ud som ny, i min carport 🙂

Jeg skulle til saxofon undervisning, og da jeg sætter mig ind i bilen, kaster jeg et blik hen over motorhjelmen. Hov, hvad var det? Det ligner at jeg har fået en bule. Jeg stiger ud af bilen og nærstuderer bulen. Først tror jeg, at det er snavs, men da jeg kommer tæt på, kan jeg se at det er to ridser og en bule.

Den gamle bil havde jeg i 9 år uden en eneste bule. Denne bil har jeg haft i et halvt år, og jeg har allerede fået en bule. Jeg kan ikke forstå, hvor jeg har fået den fra. Er der noget, som er faldet ned på den? Men burde der så ikke være mindst to buler?

Mens jeg kører til saxofon undervisning, overvejer jeg, hvad jeg skal gøre. Jeg kan ikke længere spørge min far, og jeg bliver i tvivl om, hvorvidt de to ridser skal repareres nu, eller om jeg skal vente, til det bliver varmere i vejret.

Jeg beslutter at køre forbi mit værksted efter undervisningen, så de kan kaste et blik på det og give mig råd og vejledning. Som altid er de fantastisk flinke og ser på det med det samme. De mener, at det er et kraftigt stenslag. Mine muligheder er enten at pletmale de to ridser til ca 500 kr eller få omlakeret hele motorhjelmen til ca 6000 kr. Øv, hvor er det bare ærgerligt, når bilen er så ny. Havde det været min gamle bil, så havde jeg nok hældt mest til at pletmale de to ridser, men det er næsten synd på denne nye, flotte bil. Værkstedet nævner for mig, at min forsikring muligvis vil dække noget af udgiften, så jeg beslutter mig for at kontakte dem.

Næste dag ringer jeg til min forsikring, og alt efter omfanget så vil de gerne dække en del af udgiften. De skal selvfølgelig have en taksator til at kigge på det, før de kan udtale sig. Værkstedet kontaktede mig dagen efter, at vi har aftalt en tid, hvor jeg afleverer bilen til dem. Jeg har besluttet, at uanset om forsikringen vil betale for noget af det eller ej, så vil jeg have omlakeret motorhjelmen. Jeg er spændt på, hvad regningen bliver.

Jeg har prøvet noget nyt. Det er nemlig første gang, at jeg skal benytte mig af serviceaftalen på min bil. Det er blevet tid til at få sat vinterdæk på bilen, og da jeg valgte at købe en serviceaftale, så indeholder den både opbevaring og skift af dæk. Og ja, det er der mange som bruger, men for mig var det lidt underligt at gå ind på værkstedet, få udført et stykke arbejde og køre igen uden at betale. Der kom en medarbejder med nøglerne og ønskede mig god dag, og så stod jeg der og trippede lidt, før jeg gik ud af døren og kørte min vej.

Det var faktisk en dejlig måde at gøre det på. Skeptikerne vil straks sige, at det er for dyrt med de serviceaftaler, men ifølge min beregning/sammenligning med min gamle Opel, så kan det godt betale sig, når man benytter sig af de ting, som er en del af serviceaftalen som f.eks. dækopbevaring, skift af dæk, syning af bilen, rabat på undervognsbehandling mm. Jeg er godt tilfreds, og tiden vil vise om det holder ved.

Bilen ser nu godt ud, når der er valgt fælge, hvor man kan sætte hjulkapsler på. Det var et lidt trist syn, når min gamle Opel kørte på vinterdæk, fordi hjulkapslerne ikke kunne sættes på.

Jeg har haft min bil i 1 ½ måned, og jeg har nu en god forståelse for, hvad folk mener, når de snakker om køreglæde. Lad mig starte med at slå fast, at jeg var meget glad for min gamle Opel Astra stationcar, men det ændrer ikke ved, at min nye bil kører meget bedre. Det er simpelthen en fornøjelse – den glider bare og støjer stort set ikke, så det er afslappende at køre i den.

Jeg har aldrig haft problemer med at køre med manuelt gear, så jeg var lidt spændt på automatgear. Jeg har hørt flere skrækhistorier, men de er alle blevet gjort til skamme. Automatgearet fungerer upåklageligt i min bil.

Dertil kommer glæden ved alle de moderne features, som bilen er udstyret med. Lad mig starte med den adaptive fartpilot. Den er meget anderledes at bruge end den almindelige fartpilot i den gamle bil. Ja, selvfølgelig er det bare at slå den til, men set fra mit synspunkt, så kræver det tilvænning, hvis man vil have det fulde udbytte. Jeg kæmper stadig med min gammeldags måde at tænke på, når jeg skal bruge fartpiloten. Det var ikke unormalt, at jeg ikke kunne bruge den gamle, fordi den forankørende bil kørte meget ujævnt, når det kom til hastighed. Så skulle man sidde og slå fartpiloten til og fra, og det blev også træls. Med den adaptive fartpilot skal man slet ikke tænke på den slags, og det er skønt.

Den næste ting som jeg virkelig sætter pris på er 360 overblikket. Det har altid generet mig lidt, at jeg ikke er god til at bakke, men da jeg ikke bruger det særlig meget, så giver det mening. Med det fulde overblik over bilen på den indbyggede skærm, så bakker jeg bilen på plads, som om jeg ikke havde lavet andet de sidste 20 år. Jeg bruger det faktisk også, hvis jeg skal forbi et meget smalt sted, for så har jeg styr på, hvor tæt jeg er på en mur eller andre biler.

En sidste ting som jeg ofte lægger mærke til, når jeg kører, er, at jeg skal lære at tolke de forskellige symboler, lamper og lyde, som bilen kan komme med. Det skal nok komme, men hver gang bilen laver en lyd, så kigger jeg febrilsk i heads-up displayet og på instrumentbrættet for at finde ud af, hvad den nu prøver at gøre mig opmærksom på 🙂 Jeg skal nok blive bedre til det, men lige nu er det lidt hektisk.

Det var uvirkeligt, skræmmende, spændende og komisk, da jeg hentede min nye bil. Det var uvirkeligt, fordi det ikke rigtig var gået op for mig, at den flotte, nye bil var min. Et lille svip med dankortet og vupti, så ejer man en flot ny bil. Når det drejer sig om så mange penge, så er det næsten for nemt.

Jeg kan godt lide at få nye ting, men det skal helst være sådan, at jeg har tid til at prøve tingene af alene og i mit eget tempo. Sådan er det ikke, når man henter en bil, som dels har automatgear og dels er spækket med udstyr. Næh nej, det er bare at sætte sig ind i bilen og køre ud blandt alle andre, mens man febrilsk forsøger at finde ud af, hvorfor bilen siger en eller anden mærkværdig lyd. Heldigvis var turen fra bilforhandleren og hjem til mig ikke særlig trafikeret, og det forgik på landevej langt det meste af tiden.

Det var spændende at skulle køre hjem i den nye bil på en strækning, som jeg har kørt mange gange før. Gad vide om det ville blive anderledes end i den gamle bil? Ja, det var en meget mere behagelig køretur. Jeg fandt også hurtigt ud af, at jeg skal vænne mig til at køre i bilen, og den adaptive fartpilot skal bruges på en helt anden måde end min gamle, standard fartpilot. Heldigvis er der masser af tid og køretur til at lære det i.

En af de ‘store’ forskelle på min gamle bil og den nye er, at benzinpåfyldningen skal ske på den anden side af bilen. Sælgeren var sød at påpege, at jeg kan se på et lille ikon, hvis jeg bliver i tvivl, men som jeg sagde til ham, så skal det nok gå galt for mig. Og ganske rigtigt, da jeg skal tanke bilen første gang, så sidder jeg møjsommeligt og husker mig selv på, at det skal foregå på den anden side af bilen. Jeg parkerer, står ud af bilen og storgriner – jeg holder forkert! Og det til trods for at jeg tænkte over det. Nåh, men der var ikke andet at gøre end at stige ind i bilen og vende den. Det bliver ikke sidste gang, at jeg gør det 🙂